I løbet af ugen fra den 23. til den 30. juli, deltog marxister fra hele verden i den Internationale Marxistiske Tendens verdensskole i Norditalien. Deltagerne kom så fjernt fra som Pakistan, Canada, Mexico, Brasilien, Venezuela og Sydafrika. Fra Europa var der bl.a. deltagere fra Storbritannien, Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Schweiz, Sverige, Jugoslavien og mange andre stedet. I alt deltog omkring 400 kammerater fra hele verden i denne spændende begivenhed.
Temaet for ugen var fejringen af hundredåret for Komintern, Kommunistiske Internationale (også kendt som 3. Internationale), der blev grundlagt i 1919. Komintern blev etableret af Lenin og bolsjevikkerne i kølvandet på den russiske revolution og den revolutionære bølge der strømmede over Europa efter første verdenskrig. Internationalen blev oprettet som resultat af den national-reformistiske degenerering af anden internationale, vis lederskab havde tilladt den ”store” krig at finde sted ved at støtte den imperialistiske herskende klasser i deres egne lande.
Efter Lenins død degenerede også den tredje internationale under Zinoviev og Stalins lederskab. Men alligevel så byder debatterne fra Kommunistiske Internationales første fem år på vigtige lektioner for dem der i dag, ønsker at vælte kapitalismen. Både Kominterns bedrifter og fejl blev præsenteret for kammeraterne ugen igennem.
Der var en række af interessante oplæg i løbet af ugen, der beskæftigede sig med en stor variation af forskellige emner. Mange af disse var knyttet til temaet om Komintern, med diskussioner af de teoretiske, politiske og taktiske positioner som kommunisterne tog. Emnerne inkluderede ekstremt engagerede oplæg og debatter om: det nationale spørgsmål og de koloniale revolutioner; Lenins bog ”venstrekommunismen en børnesygdom” og enhedsfronttaktikken; Kommunistiske Internationale og kvinders befrielse; samt lektionerne fra den Zinovjevistisk-Stalinistiske degenerering af Komintern.
”En særlig aktuel diskussion” kommenterede Aaron fra Warwick, ”var den omkring Marxisme og det nationale spørgsmål og de koloniale revolutioner. Dette er særligt relevant når man ser på de ekskoloniale landes nuværende tilstand, da de stadig lider under arven fra vestlig imperialisme, arbitrære grænsedragninger, og fortsat økonomisk udnyttelse af verdens avancerede kapitalistiske lande.”
Perspektiver for verdensrevolutionen
Verdensskolen begyndte, som sædvanlig, med bidrag fra kammerater fra hele verden på det internationale perspektiv for en revolution. Kammerater gav beretninger om de kaotiske begivenheder, som foregår i deres respektive lande, hvilket beviser den marxistiske analyse om at massebevægelser blandt arbejdere og unge alle stedet bryder frem til overfladen.
Alan Woods introducerede diskussionen ved at gøre det klart for alle at 2019 vil blive et særdeles dårligt år for verdenskapitalismen. Et af de mest bemærkelsesværdige fænomener på verdensplan, pointerede Alan, er hvordan den herskende klasse i lande så som Storbritannien, USA og Brasilien har mistet kontrollen over den politiske situation til upålidelige demagoger som Boris Johnson, Trump og Bolsonaro. Dette har skabt en dyb politisk krise for etablissementet, hvor splittelse begynder at opstå i toppen – en tegn der ofte forvarsler revolution.
På den anden side, pointerede Alan, betyder kapitalismens krise at kapitalistklassen ikke længere kan give reformer som tidligere. Krisen i kapitalismen betyder derfor også en krise i reformismen. Derfor vil arbejderklassen i stigende omfang søge imod revolutionens vej.
Begivenheder som den massive og radikale internationale studenterstrejke imod klimaforandringer, konkluderede Alan, er en indikation på den retning begivenhederne bevæger sig, hvor en ny generation rejser sig og forlanger fundamentale systemiske forandringer. Kapitalismen dræber bogstaveligt talt vores planet og truer selve livets overlevelse på Jorden. Den eneste løsning er en socialistisk revolution.
The Great Betrayal
På IMT’s verdensskole blev Alan Woods nye bog også lanceret: ”Spain’s Revolution Against Franco – the Great Betrayal”. Francos fald i Spanien i 1970’erne er en begivenhed der kun sjældent er diskuteret i de fleste politiske cirkler – fordi det, i realiteten, var en revolutionær arbejderbevægelse.
De reformistiske og stalinistiske lederes forræderi i hvad der nu refereres til som ”den spanske overgang”, banede vejen for genoprettelsen af monarkiet og den fortsatte eksistens af det reaktionære frankistiske regime i toppen af det spanske establishment.
Der var stor entusiasme på verdensskolen over denne utrolige nye bog, der ikke blot giver en førstehånds skildring af de revolutionære begivenheder, men også en dybdegående analyse af lektionerne for marxister og revolutionære i dag. De 100 tilgængelige kopier blev hurtigt udsolgt, men bare rolig, man kan bestille en kopi online fra Wellred Books!
Krise i Europa
Udover alle disse spændende indslag, var der også flere oplæg der dækkede emner om marxistisk teori, historie og nutidige begivenheder. Disse inkluderede introducerende diskussioner om marxistisk økonomi, marxistisk filosofi og det marxistiske syn på historie, foruden et oplæg om den politiske og økonomiske krise der strømmer over Europa og Storbritannien.
Dora fra UCL gav denne rapport om krisen i den europæiske union:
”Til dette oplæg diskuterede vi de økonomiske dynamikker i processen med europæisk integration. Det oprindelige projekt, som den franske herskende klasse ønskede – af en union politisk domineret af dem selv, og med Tyskland fungerende som et økonomisk power house – er smeltet væk af den magtfulde tyske imperialisme. Under kapitalisme og indenfor EU kan der ikke være tale om frihed og demokrati, så længe kapitalen hersker.
”Vi diskuterede også den splittelse, der er på venstrefløjen i mange lande på spørgsmålet om EU, måske mest markant udtrykt i Storbritannien. Adskillige indlæg i diskussionen pointerede at Brexit fundamentalt set udtrykker et split i den herskende klasse, og at vi som marxister ikke skal underordne vores politik nogle af fløjene i den herskende klasse.
”Vi må afvise påstanden om at EU er en progressiv institution, og bekæmpe illusionerne blandt dem der forlanger at forblive i EU for at reformere den. Men vi må ligeledes afvise de konservatives brexit-retorik, med dens chauvinistiske råb om en tilbagevenden til national suverænitet. Som Marx erklærede i Det Kommunistiske Manifest – ”Proletarer i alle lande, foren jer!” Indenfor eller udenfor EU, vores opgave er at vælte kapitalismen og kæmpe for den socialistiske transformation af samfundet.”
Eleanor fra Norwich gav imidlertid denne rapport fra diskussionen om det marxistiske syn på historie:
”I en utrolig givende diskussion om historisk materialisme, blev mange af kapitalisternes falske påstande aflivet ved hjælp af en videnskabelig analyse af fortiden. For eksempel er en af de mest almindelige angreb på socialisme at det er imod den ’menneskelige natur’, fordi mennesker tilsyneladende er egoistiske af natur. Men for hundredetusinde år siden var dette ikke tilfældet. Der var ingen privat ejendom, udover et par få personlige ejendele. Som Engels skrev, så var det først da mennesket udviklede landbrug i omkring 12.000 f.v.t. – hvilket for første gang skabte et overskud – at klasser opstod i samfundet, centreret omkring spørgsmålet om hvem der skulle kontrollere overskuddet.
”Igennem det meste af menneskets historie var det derfor ikke i vores ’natur’ at være grådige og ophobe ejendom, men derimod at leve i nomadiske, kommunistiske samfund. For at opsummere; menneskets natur er formet af vores materielle forhold. Og i takt med at de materielle forhold ændrer sig, så ændres den menneskelige natur. Derfor er det åbenlyst at den såkaldte ’menneskelige natur’ kan og vil ændre sig i fremtiden under socialisme. I takt med at mangel forsvinder, så vil grådighed og konkurrence også forsvinde.
”Vi diskuterede også hvordan al undertrykkelse opstod med udviklingen af privat ejendom. Samfundet blev opdelt imellem de udbyttede og udbytterne – imellem producenterne og ejerne af overskuddet. Kampen imellem disse nye etablerede klasser betød at den herskende klasse behøvede at sikre deres position ved at undertrykke arbejderne. Over et par hundrede år ledte dette til statens opståen, der består af bevæbnede grupper af mænd der opretholder lov og orden, forsvarer privat ejendom og holder de udbyttede klasser på deres plads. Som Marx berømt sagde ’alle hidtidige samfunds historie er klassekampens historie’. Eftersom undertrykkelse begyndte med klassesamfundet, så kan vi kun endegyldigt gøre en ende på undertrykkelse ved at vælte klassesamfundet”.
Socialisme i vores livstid
Udover de mange engagerende politiske diskussioner som blev afholdt, så var der også en ekstrem succesfuld indsamling til IMT’s kampfond. Disse penge er afgørende for at hjælpe til med at drive og udvide In Defence of Marxism hjemmesiden, såvel som at bygge forbindelse til marxister verden over: fra de amerikanske kontinenter, til Asien og Afrika.
Dette års indsamling slog rekord – svimlende 135.000 euros. Dette er en klar indikator på det entusiastiske og optimistiske stemning blandt marxisterne verden over.
Denne optimisme var også tydelig på skolens sidste dag, hvor kammerater talte om det arbejde, der udføres for at bygge de marxistiske kræfter i hvert land. Det generelle billede var klart: Marxisterne vokser i antal – såvel som i kvalitet – alle steder.
Traditionen tro, den sidste aften på skolen, skiftede kammeraterne til at synge revolutionære sange fra deres respektive lande. De passionerede optrædener markerede en passende afslutning på en fantastisk uge.
De årlige internationale forsamlinger af kapitalister i Davos og andetsteds, i disse dage, er utvivlsomt kendetegnet ved en pessimistisk stemning. I kontrast med dette er marxisterne fulde af håb og entusiasme, selvsikre i styrken af vores ideer og potentialet for at opleve socialisme i vores livstid.
