Foto: Wikimedia20.000 kr. Det er, hvad det koster at blive medlem af Socialdemokratiets slet skjulte erhvervsklub med det lidet mundrette navn: ‘Erhvervsforum vækst DK’. Klubben giver eksklusiv mulighed for at netværke og diskutere direkte med toppen af Socialdemokratiet.
Medlemmerne er hemmelige, men grundlæggende er det ledere fra større virksomheder, fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer og interesseorganisationer.
Det er sket flere gange for Venstre-politikere, at de på ulovlig vis har “glemt” at registrere større donationer offentligt, men at borgerlige partier repræsenterer erhvervslivets interesser virker indlysende i sig selv. Før Socialdemokratiet oprettede deres egen erhvervsklub i 2014 var partiet da også højlydt kritiker af de hemmelige klubber, som de borgerlige partier i mange år har brugt til bl.a. at samle penge ind med.
Men sådanne klubber stiller et mere grundlæggende spørgsmål, om politik kan købes, altså om der foregår en form for korruption, en mistanke der kun styrkes af, at møderne er hemmelige. Klubberne bliver forsvaret med, at der ikke har været nogen rygende pistol, som afslører, at klubbernes medlemmer køber sig til konkret indflydelse, men det er en meget forsimplet måde at se på tingene.
Senest afholdte klubben et online møde med bl.a. finansminister Nicolai Wammen og skatteminister Morten Bødskov, hvor en optagelse af mødet og dermed også deltagerlisten er lækket til pressen,. På mødet deltog mange folk fra erhvervstoppen. Man må gå ud fra, at når disse folk bruger tid og penge på disse møder, er det selvfølgelig med henblik på at få noget ud af det og ikke bare af “politisk interesse”, som flere har begrundet deltagelsen med. Møderne giver åbenlyst en unik mulighed for at mingle med de politiske beslutningstagere, med mulighed for både at påvirke dem, få adgang til ikke-offentlig viden før konkurrenterne, men også at knytte bånd og styrke fremtidige relationer.
Socialdemokratiets erhvervsklubber er en del af et mere grundlæggende problem for arbejderbevægelsen. Klubberne viser, at der er et tæt bånd mellem erhvervslivet og toppen af arbejderbevægelsen. Regeringens politik er ikke at kæmpe for et bedre liv for arbejderklassen, men at sikre systemets overlevelse og dermed deres egne privilegier. Derfor har de så tætte bånd til de reelle magthavere i dette samfund: kapitalisterne. Arbejderklassens frigørelse er arbejderklassens egen sag. Vi kan og må ikke overlade det til pamperne i toppen af Socialdemokratiet. Hvis arbejderne derimod tager sagen i egen hånd, er der ikke en kraft på jorden, der kan stoppe dem.
