Hands Off Venezuela! – Kampagne for at forsvare Venezuela




2 minutter

Socialistisk Standpunkt har i samarbejde med marxistiske aviser og grupper over hele verden iværksat en kampagne til forsvar for Venezuela. Selvom vi måske ikke er enige, i alle de skridt Chavez regeringen tager, mener vi, at det er yderst vigtigt at forsvare Venezuela imod indgriben fra USA og finansverden. Venezuela er internationalt set meget isoleret, og derfor bliver enhver støtte modtaget med kyshånd. Chavez har givet sin personlige støtte til kampagnen ”hands off Venezuela”, og har på landsdækkende tv (i programmet ”Alo Presidente”)oplæst underskrifter, rost initiativet og tilmed inviteret nogle af kampagens aktive i studiet. Også blandt de Venezuelanske arbejdere og fattige er kampagnen med til at vise dem, at de ikke står alene. I resten af verden er kampagnen blevet godt modtaget af arbejderbevægelsen. Flere parlamentsmedlemmer fra Pakistan, England med mere har givet deres støtte. At folk i ledende positioner giver deres støtte, bliver i Venezuela set som et tegn på, at de er på rette vej. Dette kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørigt i Danmark!
Derfor lancerer vi Hands Off Venezuela kampagnen i Danmark. Vi opfordrer derfor alle, der vil være med til at støtte Venezuela om at skrive til os. Så vil du får nærmere at vide om underskriftsindsamlingen, og hvilke aktiviteter vi planlægger i den forbindelse. Både på vores danske og internationale hjemmeside samt kampagne hjemmesiden offentliggør vi ofte analyser af situationen i Venezuela, du kan tilmelde dig en særlig mailingliste, hvor du modtager opdateringer hver gang, der sker noget nyt i Venezuela. Læs hvordan du gør på www.marxist.dk. Vi opfordrer dig til, at tage kampagnen op de steder hvor du er aktiv. For eksempel elevråd, fagforening, partiforening osv. På den måde vil støtten blive så stor som mulig og vil vise arbejderne i Venezuela, hvilken massiv støtte de har i resten af verden.

Vi er som sagt i gang med at planlægge aktiviteter og håber at du vil støtte kampagnen.

Et nederlag i Venezuela er et nederlag for os alle!