Marx’s klassebegreb er baseret på relationen til produktionsmidlerne. Kapitalistklassen ejer produktionsmidlerne og er ikke afhængig af at sælge deres arbejdskraft. Arbejderklassen ejer intet og er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til kapitalisterne. Mellem de to positioner finder man småborgerskabet. De ejer kapital i mindre grad, typisk deres butik, deres gård eller lign. Men selvom småborgerne ejer kapital, er de ofte stadig afhængige af at arbejde. Således er bonden dybt afhængig af sit eget arbejde på sin jord eller købmanden afhængig af at ekspedere kunderne.
Marx skrev, at det specielle ved kapitalismen er, at “…Hele samfundet spalter sig mere og mere i to store fjendtlige lejre, i to store klasser, der står i direkte modsætning til hinanden: Bourgeoisiet og proletariatet [Borgerskabet og arbejderklassen].” Historisk udspringer småborgerskabet fra manufakturen og har altså sit udspring i det feudale samfund. Derfor er hele industrialiseringen under kapitalismen en modstander for småborgerskabet, der udkonkurrerer den med produktion på en langt større og mere effektiv skala. Det er en progressiv udvikling, fordi det har lagt grunden for det socialistiske samfund.
Småborgerskabet er en meget uhomogen klasse, hvor de øverste lag stræber efter at blive kapitalister, mens de laveste lag lever på kanten af ruin. Småborgerskabet kan ikke spille en selvstændig historisk rolle, men svinger mellem at alliere sig med kapitalisterne eller arbejderklassen. Det lykkedes bolsjevikkerne at vinde en stor del af bønderne i Rusland over på deres side; men da den tyske arbejderklasse havde lidt nederlag i to revolutioner, blev det ruinerede småborgerskab i Tyskland en af grundpillerne for nazismen.
For Marx er det kun arbejderklassen, som er konsekvent revolutionær. Det er den på grund af dens plads i samfundet. Arbejderklassen har en grundlæggende kollektiv forståelse som følge af dens plads i produktionen, mens småborgerskabet er individualistisk, fordi det har egne interesser, fx lille stykke jord eller butik, at forsvare. For arbejderklassen er det kun muligt at sikre sine interesser ved kollektiv kamp for at afskaffe de eksisterende ejendomsforhold: den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Småborgerskabet presses af udviklingen af storskala produktion og bliver derfor ofte bagstræberisk med et ønske om at rulle historiens hjul tilbage til de “gode gamle dage”. Men hvis arbejderklassen viser en konsekvent vej frem, kan de vinde de laveste lag af småborgerskabet bag sig.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 22, september 2016. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 100 kroner.
