Torsdag i sidste uge var der endnu en gang massive studentermobiliseringer i Grækenland. Der var enorme demonstrationer med omkring 50.000 studerende i Athen og Thessaloniki mod regeringens uddannelsespolitik. Kun to dage før demonstrationerne fandt sted, annoncerede regeringen ”indefrysningen” af den nye lov om universiteter. Det var klart en manøvre fra regeringens side – et forsøg på at forvirre studenterbevægelsen og vinde tid.

Men det vil kræve mere at redde regeringen. De studerende lod sig ikke snyde af regeringen. De organiserede massive forsamlinger for at diskutere og beslutte, hvad det næste skridt skulle være og med et stort flertal afviste de regeringens manøvre. De gjorde det absolut klart, at de ikke ville slutte kampen medmindre, der er en fuldstændig tilbagetrækning af loven. De tilføjede også, at de vil fortsætte kampen hvis ikke regeringen annoncerer, at den ville droppe sine planer om at ændre forfatningen, så den tillader, at der laves private universiteter.

Hovedsloganet rejst i de massive forsamlinger og også i demonstrationen i Athen var ”floden vender ikke”. Med dette mener de, at den massive bølge af besættelser og demonstrationer ikke vil stoppe, tværtimod, den vil eskalere i de kommende dage.

Sagen er den, at der er udbredt sympati for de studerende blandt grækerne, i sær indenfor arbejderbevægelsen. Under presset fra den folkelige sympati overfor bevægelsen var politiet tvunget til at ændre deres taktik. Denne gang havde politiet en meget ”blød” fremgangsmåde og provokerede ikke de studerende.

I forsamlingerne kunne vi se hvilken stor betydning en sådan stor bevægelse kan have på de unges bevidsthed. Det blev afspejlet i forskellige politiske kræfters indflydelse. Studenterfronten DAP-NDFK er blevet ekstremt isoleret og i alle forsamlingerne får deres forslag, der sigter mod at stoppe bevægelsen, mindre end 10 procent af stemmerne. Det afspejler en meget skarp vending, for så sent som sidste april fik DAP-NDFK i studentervalgene imponerende 46 procent af stemmerne, mens PKS (KKE, Kommunistpartiet), EAAK (en samling af forskellige venstregrupper) og DIKTIO (Synaspismosfronten) – de kræfter som nu leder bevægelsen – fik henholdsvis 14 procent, 9 procent og 4,5 procent. Vi må også bemærke PASOK studenterfronten, efter at partiledelsen havde opløst PASOK Ungdom (uden nogen modstand fra dets medlemmer), fik omkring 25 procent af stemmerne i de valg. PASOK studenterfronten er nu splittet og i krise, efter den officielt gik imod bevægelsen.

Studenter møder den græske viceuddannelsesminister

På nuværende tidspunkt er antallet af besatte universitetsfakulteter steget til 400. Det vigtigste er, at de studerende har forstået, at forbinde kampen med arbejderne. Sidste onsdag fandt der en vigtig begivenhed sted. Studenterstrejkens koordinerende komite besøgte hovedkvartet for GSEE (det græske LO) og bad fagforeningslederne om at give arbejderbevægelsens officielle støtte til de studerendes kamp. Det var efter dette møde, at det nationale forretningsudvalg for GSEE kom med budskabet om et 3-timers generelt arbejdsstop næste torsdag. Det gik også med til at blive medarrangør af de studerendes næste store nationale demonstration, som skal finde sted samme dag. Det afspejler det enorme pres fra arbejderne, som ivrigt støtter deres sønners og døtres kamp mod den borgerlige regering og dens voldelige handlinger imod de studerende.

En meningsmåling udgivet for nyligt af en af de seriøse borgerlige aviser “Eleftherotypia” viser klart den store grad af sympati for de studerendes kamp blandt arbejderne: 57,4 procent sagde, at de var imod skabelsen af private universiteter; 65 procent, at politiet ikke havde nogen grund til at bruge vold imod de unge demonstranter og 62 procent sagde, at de støttede besættelserne af universiteterne.

Den græske marxistiske tendens intervenerer aktivt i denne bevægelse med en særudgave af deres avis Marxistiki Foni og kæmper i studenterforsamlingerne for ideen om en fælles front af de studerende med arbejderne til forsvar for statslig uddannelse. Den forbinder også dette med behovet for at kæmpe for en ny venstreregering, der vil gennemføre et socialistisk program i ungdommens og arbejdernes interesse. Vores slogans begynder at give genlyd blandt mange af de mest avancerede og militante unge og det giver os mere tro på at forsætte kampen for den revolutionære marxismes ideer i Grækenland. Vi vil holde læserne af “In Defence of Marxism” informeret om en hver ny udvikling i situationen .