Efter at STOP-NU-bevægelsen rystede Danmark sidste efterår har ledelsen for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) trukket sig længere mod højre. Det seneste eksempel på dette er ideen om sammenlægningen med den borgerlige gymnasieorganisation, gymnasieelevernes landsorganisation (GLO). GLO blev stiftet som en del af en borgerlig offensiv imod DGS og LAK tilbage i starten af 70’erne. Især medlemmer af Venstres Ungdom var med til at stifte GLO i 1974. Peter Brixtofte (den senere Farum-borgmester) og den daværende undervisningsminister Tove Nielsen var med til at hjælpe organisationen undervejs.
Under Schlüter-regeringen i 80’erne ønskede de borgerlige for alvor, at gøre op med de forbedringer arbejderbevægelsen havde tilkæmpet sig i efterkrigsopsvinget. Med Bertel Haarder som undervisningsminister, ville man markedsgøre gymnasierne. Taxameterordninger, brugerbetalinger og nedskæringer var øverst på dagsordenen. Bertel Haarder brugte i denne periode sin position som undervisningsminister til at prøve at ødelægge DGS. Blandt andet ved at forsøge at fjerne tipsmidlerne og ikke mindst ved at forsøge at blokere for statsgymnasiernes indmeldelse i DGS. I denne periode var DGS og LAK (HF’ere og VUC-kursisters organisation) udsat for massive angreb i den borgerlige presse og fra GLO, FLO (GLO’s søsterorganisation på folkeskoleområdet) og fra Konservative gymnasiaster (KG). I samme periode blev bl.a. FLO høringsberettiget når det drejede sig om nedskæringer. GLO støttede aktivt op om Bertel Haarders nedskæringspolitik i 80’erne. GLO’s rolle var, at de borgerlige kunne fremstille det som om, at gymnasieeleverne ikke var imod nedskæringerne.
GLO har altid været imod udenomsparlamentarisk aktivitet. I vedtægterne for organisationen kan man læse, at de baserer sig selv på ”parlamentarisk handlemåde”, dvs. møder og forhandlinger med politikerne, altså ikke demonstrationer o.l.
Dette har ikke ændret sig de senere år. Den 11. december 2003, da tusinder af unge erhvervsskoleelever sammen med bl.a. gymnasieeleverne var på gaden imod nedskæringerne på skolepraktikordningen, udtalte GLO sig således i en pressemeddelelse:
”Der er efterhånden gået inflation i strejker og demonstrationer, hvilket er meget beklageligt, da det betyder, at man risikerer ikke at blive taget seriøst. Man bør i stedet forsøge at gå i dialog med politikerne og bruge de parlamentariske arbejdsmetoder […] Kun ved at spille politikernes spil, det parlamentariske, opnår man maksimal indflydelse.”
Det er ikke gået mere end ét år og fire måneder siden GLO kom med denne udmelding. 3 måneder tidligere var titusinder af gymnasieelever, under DGS’ ledelse, på gaden for at demonstrere mod nedskæringerne på gymnasierne i amterne. Samme dag kunne man læse i Urban, at GLO mente at:
”En Demonstration nemt kan flytte fokus og sende forkerte signaler. Vi skal i stedet tale politikernes sprog og gå til møder med dem.”
Disse citater fra GLO er begge, udover at være udtalt af ledende VUere i GLO (hhv. Jussi Johansen og Morten E.G. Jørgensen), fra 2 aktionsdage, hvor DGS har opfordret til at gå på gaden. På den måde kunne man læse i pressen, at gymnasieeleverne var splittet og stod over for hinanden. Dette på trods af, at flertallet af gymnasieeleverne er imod nedskæringer og i de seneste 6 år selv har deltaget i demonstrationer og protester mod forringelser.
GLO som organisation har de seneste mange år mistet mere og mere opbakning. Dette er et direkte resultat af, at de ikke har været villige til at kæmpe for elevernes interesser. Organisationen har udelukkende fungeret som en splittelsesorganisation og undskyldning for de borgerlige, for at forsøge at få det til at se ud som om at gymnasieeleverne ikke bakker op om uddannelsesprotesterne. På landsmødet var de ikke i stand til at samle mere end 40 deltagere, hvoraf 28 blev ekskluderet, fordi de bakkede op om en mere DGS-venlig formand.
Sammenlægningen mellem DGS og GLO er under ingen omstændigheder en samling af gymnasieeleverne i Danmark. Gymnasieeleverne er organiseret i elevråd, der igen er organiseret i DGS. GLO er en lille, borgerlig og så godt som ubetydelig elevorganisation. Mens DGS organiserer næsten alle landets elevråd, repræsenterer GLO 400 individuelle papirmedlemmer, der har betalt en 10’er i kontingent.
Vi er naturligvis ikke imod at GLO nedlægger sig selv, men vi er imod at de bliver sammenlagt med DGS. En sådan sammenlægning vil foregå på forkerte præmisser og er i realiteten en højredrejning af DGS.
GLO er gået markant tilbage de senere år. Den nu positive indstilling til sammenlægningen med DGS er et resultat af, at GLO er i dyb krise og umiddelbart ikke er i stand til at overleve som organisation i fremtiden. I stedet regner GLO’erne med at kunne føre borgerlig politik i korridorerne og lave kompromiser med DGS. Men hvorfor skal DGS lave kompromiser med et lille ubetydeligt borgerligt mindretal? Selvom GLO forsvinder, så forsvinder de borgerlige i elevbevægelsen jo aldrig. Ligesom de borgerlige i 80’erne havde brug for at fremstille det som om, at gymnasieeleverne bakker op om nedskæringerne, vil de også få det i dag. Hvis det ikke lykkedes GLO’erne at trække DGS til højre, vil de borgerlige blive tvunget til at skabe en ny organisation, der kan legitimere nedskæringerne på gymnasieeleverne. En sammenlægning med de borgerlige vil derfor ikke hjælpe det mindste. For regeringen vil blive tvunget til at fortsætte deres nedskæringer. Der vil komme nye kampe, nye kampe DGS gerne skulle vinde, ikke tabe ved at føre borgerlig opgivelses-politik.
Imod højredrejning af DGS – nej til sammenlægning med de borgerlige
