Folkeafstemningen i Venezuela – fra en anden vinkel


Andreas Bülow i Caracas, Venezuela



6 minutter

NB: Denne artikel er afsluttet søndag den 15. Februar, kl.12.00, venezuelansk tid. Dvs. før offentligtgørelsen af resultatet af dagens folkeafstemning.




Løgne og manipulationer i vestlige medier

På Politiken.dk kan man i dag læse en artikel med overskriften ”Chavez vil være evighedspræsident”. Artiklen består af en række løgne, bl.a. hævder den, at ”Befolkningen i Venezuela bestemmer i dag, om præsident Hugo Chaves får 10 år mere på posten”.

Begge udsagn er pure opspind. Afstemningen i dag bestemmer ikke, hvorvidt Chávez får 10 år mere som præsident og det er også forkert, at Chávez vil være ”evighedspræsident”. Afstemningen i dag bestemmer derimod, om man skal ændre en lovparagraf i grundloven, som sætter en begrænsning på antallet af gange som en valgt præsident kan genopstille, som kandidat til nye præsidentvalg. Hvis det bliver et ”JA” ved afstemningen, giver det Chávez mulighed for at genopstille som kandidat til præsidentvalget, som uanset hvad skal afholdes, når hans mandat udløber i 2013.

Det er ikke et tilfælde, at Politiken viderebringer åbenlyst løgnagtige påstande, som om det var fakta. I et tidligere læserbrev, som Politiken desværre nægtede at bringe, påviste vi, hvordan deres løbende dækning gang på gang giver et fordrejet billede af virkeligheden og indgår i en sort-hvid kampagne imod Chávez og det socialistiske projekt.

Hykleri
Det er også værd at spørge, hvorfor de vestlige medier taler om en ”evighedspræsident”. I langt de fleste vestlige lande, er der ingen begrænsninger på genvalg af statsministre eller præsidenter. I Danmark har Anders Fogh genopstillet to gange, og det står ham frit for at genopstille til et tredje valg. Det samme gælder f.eks. Spanien, England og Sverige.  I sidstnævnte land, sad en socialdemokratisk statsminister, Tage Erlander, en periode på hele 23 år!

Samtidig er det værd at påpege, at statsoverhovederne i Danmark og de tre ovennævnte lande ikke er demokratisk valgte, som i Venezuela. I disse lande eksisterer monarkiet stadigvæk, og dermed er det konstitutionelle statsoverhoved ikke folkevalgt, men får overrakt embedet i arv. Dette viser det enorme hykleri hos dem der kritiserer folkeafstemningen i Venezuela, som ”udemokratisk”.


En ”demokratisk” opposition?

Andre dele af pressen, både i Danmark og i Europa og USA, har fremhævet studenterprotester i Venezuela som et tegn på en ægte demokratisk opposition, som på modig vis trodser ”diktatoren” Chávez. Intet kunne være længere fra virkeligheden.

For det første, så støtter langt det store flertal af den venezuelanske ungdom Chávez og den bolivariske revolution. Dette sås bl.a. ved stiftelsen af PSUV [Chávez’ socialistparti] ungdomsorganisation i september 2008, som repræsenterede hele 140.000 unge medlemmer landet over.

Dem der har ført an i studenterprotesterne har hovedsageligt været unge fra de gamle universiteter – UCV [Universidad Central de Venezuela], UDO [Universidad de Oriente] og Universidad Simón Bolívar. Disse universiteter blev opbygget før Chávez kom til magten og har altid haft en uhyre elitær sammensætning, hvor unge fra overklassen og små-borgerskabet har domineret.

Voldelige studenterprotester fra hørefløjen

Deres demonstrationer har da også været alt andet end fredelige og ”demokratiske”. I en artikel på Venezuelanalysis.com, dokumenterede journalisterne George Gabriel og James Suggett, at der var studerende, som i flere tilfælde angreb politiet. Dette var f.eks. tilfældet i Cagua i delstaten Aragua, hvor politiet måtte anholde 12 demonstranter, der kastede med molotiv-cocktails og brosten. I byerne Mérida og San Cristobal lukkede oppositionelle studenter hele gader ned ved at sætte ild til tørt græs og dæk, der flød omkring på jorden. Lignende scener udspillede sig overalt i Venezuela.

Columbianske paramilitære og forsøg på statskup
Samtidig har der også været klare tegn på, at dele af oppositionen forsøger at skabe uro og ligefrem omstyrte Chávez-regeringen med vold. I januar måned har den venezuelanske efterretningstjeneste afsløret flere bander af colombianske paramilitære grupper i landet. Den 17. januar blev seks columbianere således arresteret i Maracay i delstaten Aragua. De var i bessidelse af våben, granater og to kilo sprængstof.

Den 27. januar blev 31 columbianere arresteret i kvarteret Petare i Caracas, anklaget for at tilhøre en anden columbiansk paramilitær gruppe. En lignende sag udfoldede sig i El Vigia i delstaten Mérida, hvor fire columbianere indrømede at tilhøre den fascistiske gruppe ”De sorte ørnes blok” fra Columbia. Hos de fire fandt politiet et stort våbenlager med sprængstoffer, rifler, granater og landkort, hvorpå detajerede planer for terrorisme var specificeret.

t_20090211_chavez_312_p

Også mindet om det mislykkede statskup i april 2002, hvor Venezuelas rige overklasse – med opbakning fra USA – forsøgte at smide Chávez på porten, står friskt på hukommelsen. Dette er ikke mindst tilfældet efter at en ny kupplan blev afsløret onsdag den 11. februar.

På en tale til nationalt TV, forklarede Chávez, at flere folk i det venezuelanske militær havde sent beskeder til en tidligere officer i hæren, som bor i eksil i USA. Kupplanen gik under kodenavnet ”Operation uafhængighed”. Ifølge Chávez forsøgte de militærfolk, som var involverede i konspirationen at sende hemmelige beskeder til militærenheder i delstater hvor oppositionen sidder på borgmesterposterne, såsom Margarita, Carabobo, Táchira og Zulia. De pågældende militærfolk er nu blevet arresteret.

Afstemningen – fra de fattige venezuelaneres perspektiv

Set fra langt de fleste fattige venezuelaneres pespektiv, handler afstemningen ikke bare om en formel udvidelse af retten til at genvælge en præsident. For arbejderne og de fattige i Venezuela betyder valget af Chavez de sociale reformer og sejre gennem de seneste år – i et miljø af revolution hvori fagforeningerne har blomstret og almindelige folk, som ellers var udelukket fra det politiske liv, har fundet en stemme og et mål. Det er derfor, de vil genvælge Chavez.

march_yes_feb12_2
En million gik på gaden torsdag den 12. februar i demonstration for et “JA” i folkeafstemningen

Masserne er meget praktiske mennesker. De vil sige: ”Hvis vi mister præsidentembedet, vil højrefløjen smadre alle de sociale projekter og revolutionens øvrige erobringer”. Disse bekymringer er velfunderede. Da guvernørposten i Miranda blev tabt i november sidste år, var det første den nye guvernør, Radonski, gjorde, at angribe misiones-projektet og lade fascistiske bander gå amok og true cubanske læger, der arbejdede i Barrio Adentro-projektet. Dette afslører højrefløjens virkelige intentioner. Det er også en advarsel om, hvad vi kan forvente os, hvis oppositionen skulle få fat i præsidentembedet.

Det er derfor, at de fleste fattige og arbejdere vil kæmpe for at vinde denne afstemning. Det er et meget konkret spørgsmål. De forstår meget vel, at Chavez er den eneste kandidat, der kan slå højrefløjen i nye afstemninger om præsidentembedet. Derfor ser de afstemningen som en direkte kamp mellem revolution og kontrarevolution.

Mere information på www.handsoffvenezuela.dk