Billeder af flygtninge, som desperat forsøgte at nå Europas kyster, udløste store spontane mobiliseringer blandt den danske befolkning i 2015. Den danske befolkning fik nok af at se passivt til, og tog et politisk aktivt valg og hjalp disse mennesker i nød. Flygtningene der strømmer til Europa er dog imidlertid ikke længere en sensation, og får derfor ikke den samme mediedækning som tidligere, og de store spontane hjælpeaktioner er ligeledes døet ud. Problematikkerne er dog stadig uløste, og flygtningenes tilværelse er stort set uændret, hvis da ikke endda forværret, eftersom mange nu opholder sig i enorme teltlejre rundt om ved Europas ydergrænser.
Nogle af de grupper, der stadig arbejder for at hjælpe flygtningene er Flygtningeaktionen og Welcome to Denmark. Den 23. april har de, sammen med gruppen Reaktion, arrangeret en aktion, hvor målet er at åbne den, ellers lukkede, danske grænse, så flygtningene på den anden side kan krydse den ind i Danmark.
Aktionen udføres under følgende paroler:
”Mennesker uden pas skal også have en plads!”
”Solidaritet uden grænser – og grænseløse menneskerettigheder!”
”Politikerne går over stregen – Vi går over grænsen!”
Revolutionære Socialister støtter op om aktionen og opfordre alle til at deltage. De forhold som flygtningene må leve under er ingen mennesker værdige. Men flygtninge er ikke bare nogen det er synd for. De er vores kampfæller og størstedelen er arbejdere, der ligesom arbejdere i Danmark blot ønsker et liv og en fremtid til deres familie. De har samme klasseinteresser som det europiske proletariat, og blandt flygtningene er et enormt revolutionært potentiale. De er alle flygtet fra den massive udbytning og økonomisk udplyndring af deres lande, og fra de imperialistisk krige, der har lagt store dele af regionen i ruiner. Nu hvor de er nået Europas grænser bliver de nægtet adgang, da de blot udgør en økonomisk uønsket byrde for den kriseramte europæiske kapitalisme, den selv samme kapitalisme, som var årsagen til deres kvaler i første omgang!
EU’s kamp imod flygtningene
Forleden indgik EU og Tyrkiet en aftale, hvor EU vil betale seks milliarder euro til Tyrkiet, for at alle nye bådflygtninge fra Tyrkiet til Grækenland bliver returneret til Tyrkiet.
De modtagelsescentre, der lige nu huser tusindvis af flygtninge på de græske øer, er i gang med at blive forvandlet til detentionscentre, altså fængsler. Alt sammen for at genoprette ”lov og orden”. Og når den kapitalistiske Europæiske Union taler om lov og orden, bliver det skabt ved hjælp af pigtråd, tåregas, elektriske hegn, inhumane detentionscentre og tungt bevæbnede kystvagter.
Flygtningestrømmen ser ud til at blive det, der gør en ende på Schengen-aftalen, der er en helt grundlæggende del af den Europæiske Union. Det er økonomien som diktere politikken, og de nationale europæiske borgerskaber er i disse krisetider interesserede i at skubbe flygtningene over til naboen, da disse ellers blot bliver endnu et nummer i arbejdsløshedskøen, og endnu en mund som skal mættes af det offentlige. Derfor har vi set, hvordan land efter land har lukket sine grænser. Hvis man ser imod EU efter en fælles europæisk aftale, der åbner grænserne og giver flygtningene lige rettigheder som europæiske borgere, vil man blive slemt skuffet. Den såkaldte ”sammenhængskraft” inden for EU er ikkeeksisterende, og de europæiske borgerskaber er i gang med et kynisk spil sorteper hvor periferi-landene i EU, men først og fremmest flygtningene er taberne.
I tider hvor europæisk kapitalisme er i krise, og regeringer i alle lande implementerer massive nedskæringer fører appeller til kapitalisternes gode samvittighed ingen vegne. For dem tæller kun kolde tal. Et kapitalistisk system i krise er end ikke i stand til at udnytte de eksisterende produktivkræfter: Maskiner står stille og millioner af mennesker går ledige. For kapitalisterne er flygtningene, der har behov for mad, husly, lægehjælp osv. blot ”endnu” en udgift. Derimod er de villige til at spendere milliarder af euro på hegn, kystpatruljer og til at deportere flygtninge til nabolande. De Flygtningene er den ultimative syndebuk, som kynisk bruges af højrefløjen og de degenererede socialdemokratier for at aflede den voldsomme utilfredshed, der ligger i alle de europæiske befolkninger, imod eliten og et system i kronisk tilbagegang. De ”illegale immigranter” er syndebuk for de offentlige ydelsers sørgelige tilstand, som kapitalisterne selv har beskåret.
Men den såkaldte ”flygtningekrise” er udelukkende et problem fra et kapitalistisk synspunkt. Se logisk på det: Hvorfor er det et problem at millioner vil til Europa for at arbejde og leve? Som arbejdskraft repræsenterer disse produktivkræfter et enormt potentiale. I kapitalismens opgangsperiode, i dens barndom, skabte indvandring nogle af de mest avancerede økonomier; USA, Canada, Australien osv. Med store omkostninger, javel, men der var generel fremgang og potentiale for økonomisk ekspansion. Nu, i kapitalismens nedgangsperiode, er flere arbejdere, flere potentielle produktivkræfter en byrde, endnu en mund at mætte. Det er tegn på et system i dødeligt forfald. Flygtningekrisen hænger uløseligt sammen med systemets krise. Derfor er der ingen løsning inden for kapitalismens rammer. Den praktiske solidaritet med, og hjælp til, flygtninge er et vigtigt første skridt, men må udvides til en politisk kamp. En kamp imod de imperialistiske krige og udplyndring der får folk til at flygte. En kamp imod et politisk system i blindgyde. Derfor må kampen for flygtningenes rettigheder, forenes med kampen for et andet system, for en socialistisk revolution.
[Gå med i kampen for en anden verden – gå med i Revolutionære Socialister]
