F-35 flyene kommer til at koste 55 millarder kronerEn af borgerskabets foretrukne erhvervsmagasiner Forbes kunne sidst i februar bringe en historie, som har fået en vis muskel til at snøre sig sammen hos Christiansborg-politikerne og danske kapitalister. ”Det amerikanske luftvåben har netop indrømmet af F-35 Stealth kampflyet har fejlet”, lød overskriften.
Her indrømmer det amerikanske luftvåben, at det højprofilerede og – med en pris på 100 millioner dollar per jetjager – meget dyre F-35 kampfly langt fra lever op til forventningerne.
Indkøbschefen for US Airforce sammenligner de 25 tons fly – der desuden er upålidelige og ekstremt dyre at reparere og vedligeholde – med en Ferrari. Og som han sagde: »You don’t drive your Ferrari to work every day, you only drive it on Sundays. This is our ‘high end’ [fighter], we want to make sure we don’t use it all for the low-end fight.«
Men skal det danske luftvåben bruge fly til “high end fights”? Skal de danske kampfly for eksempel infiltrere det svært beskyttede russiske luftrum i en offensiv krig? Det må man i hvert fald ikke håbe, er hvad, de danske politikere har indkøbt dem til. Deres opgaver bliver de samme som F-16s: “low end fight” som generalen taler om; simpelt afvisningsberedskab og bombning af fattige lande som det danske borgerskab er blevet så glade for de sidste årtier.
Men det er altså IKKE opgaver for F-35, mente den amerikanske general. I stedet for at bruge F-35 til den slags trivielle foretagender mente den pågældende general, at USA skal udvikle et nyt (!) og billigere kampfly som reelt kan erstatte F-16. Farcen er total!
Danmark har altså forpligtet sig til at betale 16,4 mia. kr. i indkøbspris og 56,4 mia. kr. i levetidsomkostninger for en militær potensforlænger, der er luftens svar på at skyde gråspurve med kanoner – nogle meget dyre og skandaleprægede kanoner vel at mærke.
Afgjort på forhånd
Processen med at finde afløseren for de danske F-16 fly startede allerede startede tilbage i 1997 under Statsminister Poul Nyrup.
Et tysk-britisk ledet projekt bød ind med Eurofighter Typhoon, amerikanske Boeing med den efterhånden ældre F-18 Super Hornet og svenske Saab kom på banen med den agile Gripen, som i parentes bemærket er bygget til netop de opgaver, de danske f-16 fly udfører, og hvis flyvetimer koster halvdelen af en Eurofighters, en tredjedel af en F-18s og under en fjerdedel af en F-35s.
Der gik dog ikke lang tid, før det var klart, hvem favoritten var: F-35 Lightning II fra den amerikanske fly-, våben- og raketproducent Lockheed Martin.
I 2013 kom processen ind i sin slutfase, og i 2016 besluttede den daværende Venstre-regering sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre at anskaffe 27 F-35 til erstatning af Forsvarets 77 F-16-fly (ja, så meget dyrere var F-35 at 27 stk., var hvad, det kunne blive til).
Den lille skødehund
Men hvorfor er de danske politikere så ufornuftige med skattekronerne? Sagen er, at flyene ikke er købt for at løse en opgave men af politiske hensyn. I det øjeblik det amerikanske forsvar pegede på F-35, kunne det ikke være anderledes. Prisen steg og steg, og eksperter advarede om forskellige tekniske aspekter ved flyet, blandt andet at man ikke først udviklede prototyper, der kunne afslører alle børnesygdommene. Lockheed Martin beroede sig på sine computermodeller, og satte mere eller mindre flyet i produktion med det samme.
Danske og udenlandske medier skrev spalte op og ned om risikoen ved F-35, ikke mindst prisen der kunne – og ville – stikke af. Men de fleste af Folketingets partier var ikke til at rykke. Herunder også Socialdemokratiet og ”humanisterne” i Radikale Venstre.
Når storebror USA siger »hop«, spørger Danmark »hvor højt?« Det har mere end noget andet kendetegnet dansk udenrigspolitik siden 1945. I forsvarskredse tales om, at købet af F-35 og de udenlandske krigseventyr som danske styrker involveres i, er den “forsikringspolice”, som den herskende klasse i Danmark betaler for at være under amerikansk beskyttelse.
På et realpolitisk plan kaster denne leflen meget lidt resultater af sig til almindelige danskere, hvis sønner og døtre derimod betaler prisen i fjerne krige.
De dyre køb af amerikanske kampfly betyder derimod noget for politikerne i Washington, som først og fremmest tilfredsstiller den militære lobby, men som også kan påstå, at de skaber amerikanske arbejdspladser.
Afslører kapitalismens vanvid
Logisk set selv fra et borgerligt perspektiv er valget af F-35 grotesk og prisen ude af proportioner. For ja, man kan få meget velfærd for 56,4 mia. kr. Og ja, det er endnu mere grotesk, at man så også har smidt penge efter kampfly, der er alt for ustabile og dyre i drift, til at kunne bruges til de opgaver, de er indkøbt til.
Hele miseren om F-35 er en vigtig påmindelse om, hvilke interesser staten tjener. Presset op i et hjørne vil mange af politikerne sikkert forsvare sig med, at Danmark ikke har noget valg. At vi er en lille fiskekutter blandt en flåde af supertankere, som vi bliver nødt til at følge i alle henseende: militære, økonomiske og politiske.
Men der er altid et valg. Et valg mellem socialisme og barbari. Et valg mellem en verden uden krig og en verden med krig for profit. Forskellen er, at kun en arbejderledet revolution kan føre til det første. Kapitalisterne og deres politiske lakajer vil altid vælge det sidste.
