Billede: In Defence of Marxism
I mange europæiske lande er vaccinetilslutningen meget lavere end i Danmark, og i en række lande har vi også set demonstrationer mod nedlukning, krav om vaccinationer o.l. For danske arbejdere og unge kan denne vaccinemodstand virke underlig. Når nu vi ved, at vacciner er vejen til at få os igennem pandemien, hvorfor er der så så mange, der er imod? Denne artikel fra Marxist.com fra starten af december 2021 forklarer baggrunden for og karakteren af vaccinemodstanden i Europa.
I løbet af de seneste par måneder har vi set store demonstrationer over hele Europa i takt med, at regeringer har indført tvangsmæssige og diskriminerende tiltag for at holde en ny bølge af pandemien tilbage. Demonstrationer har fundet sted i bl.a. Tyskland, Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Italien, Holland, Belgien og Bulgarien. En lignende udvikling har også fundet sted i andre udviklede kapitalistiske lande inklusive USA og Australien.
Alene den kendsgerning, at disse tiltag er blevet taget i brug, udstiller den herskende klasses fuldstændige fallit, når det kommer til at håndtere pandemien. De har håndteret den elendigt fra start til slut. Efter at have givet næring til skepsis på grund af deres modsætningsfyldte foranstaltninger, der beskyttede profit forud for menneskeliv, går de nu efter de uvaccinerede og giver dem skylden for den igangværende sundhedskrise. Vi afviser på det kraftigste dette ublu forsøg på at fjerne fokus fra dem, der virkelig har skylden: den herskende klasse.
De kapitalistiske regeringer havde håbet på, at de nu var ovre den værste del af pandemien – i hvert fald i verdens rigeste lande. Den østrigske kansler Kurz sagde endda, at »den samfundstruende pandemi nu var ovre«. Det er nu tydeligt, at det langt fra var tilfældet: en femte bølge hærger Europa, mens en bølge af omicron-varianten – der i sig selv er et produkt af de rige landes vaccinehamstring, vaccinenationalisme osv. – truer i horisonten. Og alligevel nægter de selvsamme regeringer at implementere foranstaltninger, der vil forstyrre ‘genopretningen’ (læs: ‘profitterne’). I stedet har de valgt at lægge al fokus på de uvaccinerede med politikker som vaccinepas og -mandater. De samme regeringer fornemmer også disse tiltags potentiale til at fremprovokere splittelse i arbejderklassen: mellem de vaccinerede og uvaccinerede, hvilket fjerner fokus fra arbejdsgiverne.
Helt fra starten er ansvaret for smittespredningen blevet lagt på almindelige mennesker. De forsøger at få os til at glemme, at regeringerne og arbejdsgiverne ikke har formået at fremskaffe tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr eller gode test- og opsporingssystemer; at de underspillede, hvor alvorlig virussen var for at holde virksomheder åbne; de arbejdsforhold som arbejdsgiverne krævede, at deres arbejdere arbejdede under; den inkompetence, der førte til de fumlende vaccinationsprogrammer. Det hele var individernes skyld.
Skylden er blevet pålagt dem, der ikke bærer mundbind. Eller dem der ikke holder to meters afstand i supermarkederne. Eller unge der socialiserede over sommeren. Eller familier der holdt jul sammen. Eller indvandrere der ikke forstår restriktionerne, fordi de ikke er gode nok til det lokale sprog. Den herskende klasse har skudt skylden på alle de samfundslag, som de kunne skyde skylden på.
Nu skyder de skylden på de uvaccinerede. Naturligvis går vi 100 procent ind for massevaccinationer. Men, som vores kammerater i Østrig for nyligt forklarede, er et samfund, der ikke kan overbevise befolkningen om at beskytte deres egne og deres nærmestes liv ved at blive vaccineret, grundlæggende sygt.
De demonstrationer, som vi har set over hele kontinentet, er ekstremt heterogene og meget forvirrede. Det er tydeligt, at ekstreme højreorienterede grupper har placeret sig centralt, og at det er dem, der politisk sætter tonen. Men det er også tydeligt, at disse demonstrationer – meget lig stormen på kongressen i USA i begyndelsen af 2021 – udtrykker en dybtliggende, om end ofte usammenhængende og desperat, vrede.
Millioner af mennesker har ofret alt i løbet af pandemien. Samtidig er verdens milliardærer blevet meget rigere. Regeringerne i hele Europa fik travlt med at genoprette det kapitalistiske systems ”normale” virkemåde og dermed kapitalisternes profitter og erklærede derfor pandemien for ovre, fejrede “frihedsdagen” og løftede alle, eller i hvert fald de fleste, restriktioner. Og nu genindføres restriktionerne. I langt de fleste af de lande, hvor der har været demonstrationer og optøjer, støtter store flertal af arbejderklassen vaccination. Men det er ikke desto mindre tydeligt, at for et andet lag er modstand mod de seneste restriktioner på en sammenblandet og forvirret vis blevet et fokuspunkt for en mere generel akkumuleret vrede mod etablissementet.
Det handler om profitter, ikke om liv
Der er én ting, som vi må sige klokkeklart: de steder, hvor arbejdsgiverne presser på for vaccinepas og andre former for restriktioner og tvang – nogle steder endda tvungen vaccinering – gør de det først og fremmest for at beskytte deres profitter.
I Italien har det ”grønne pas” (bevis på vaccinering, at man har været smittet eller har et negativt testresultat) været et krav siden den 6. august for at tilgå offentlige steder. Paskravet er også blevet udvidet til at være et krav i offentlig transport, og nogle arbejdsgivere bruger det til at diskriminere mod ikke-vaccinerede ansatte og truer dem med isolering på arbejdspladsen, forbud mod at gå i kantinerne eller simpelthen at sende dem hjem uden løn.
De steder, hvor arbejdsgiverne presser på for vaccinepas og andre former for restriktioner og tvang, gør de det først og fremmest for at beskytte deres profitter. Billede: Socialist Appeal
Disse foranstaltninger har fremprovokeret en række demonstrationer – som involverer et mindretal i befolkningen, der er imod det grønne pas – som har fundet sted hver lørdag, siden foranstaltningerne blev introduceret i større byer i hele landet. De har nu været i gang i 19 uger.
I mellemtiden presser arbejdsgiverforeningen, Confindustria, på for at anvende langt hårdere midler inklusiv tvungen vaccinering som i Østrig. Hvorfor? Som en regionsformand for den italienske arbejdsgiverforening sagde ved et møde for nylig:
»Hvis dette er en krig, er [de ikke-vaccinerede] desertører. Vi skyder måske ikke nogen(!), men vi må sikre, at de mærker deres desertering som en byrde. Der vil ikke blive tid til at slappe af, når vi vender tilbage til den tidligere situation [altså nedlukningen], fordi der kommer ikke til at være flere penge.« (vores fremhævning).
Der er det sort på hvidt: arbejdsgiverne kræver tvungne vaccinationer, fordi ellers »kommer der ikke til at være nogle penge«. De taler (i hvert fald ikke endnu) for at skyde folk i folkesundhedens navn, men de kræver strenge foranstaltninger.
Men lad os huske, at dette er præcis de samme arbejdsgivere, der – tilbage i starten af 2020 – kæmpede imod indførelsen af nedlukning og restriktioner! Mens virussen fejede over Italien i februar og marts sidste år bad formanden for Confindustria Contes regering om at holde ikke essentielle industrier åbne.
Disse arbejdsgivere er direkte ansvarlige for de rædselsscener, vi så i landet sidste år, hvor ligkister blev stablet op i industriområder som Bergamo, hvor arbejdsgiverne brugte arbejdere som kanonføde til deres profitter.
Og naturligvis står Italien ikke alene.
Den 25. september blev coronapas indført i Holland, som krævede, at man var dobbeltvaccineret for at bruge det offentlige, restaurationer og underholdning, og den 13. november trådte et nedlukningsudgangsforbud i kraft. Resultatet har været en eksplosion af demonstrationer i Amsterdam, Rotterdam, Groningen og andre storbyer, som ofte er endt voldelige.
Men i foråret 2020 fulgte den selvsamme regering med Mark Rutte i spidsen Boris Johnsons regerings eksempel i Storbritannien med en politik, der sigtede efter flokimmunitet. Resultatet var katastrofalt: i det relativt lille land med kun 17 millioner indbyggere er hele 2,68 millioner registreret som have været smittede, og næsten 20.000 er nu døde. Og som svar på kravene fra erhvervslivet fjernede Rutte regeringen i sommers alle restriktioner – netop som deltavarianten begyndte at feje over Europa.
Efter at have underspillet og spredt forvirring om den fare, som virussen udgør, kommer den hollandske regering nu med forslag om coronapas for at holde virksomhederne åbne ligesom den italienske regering og en række andre regeringer i Europa og andre lande. Men det er netop på grund af deres fejlhåndtering og modsætningsfyldte udmeldinger i løbet af pandemien, at deres seneste restriktioner bliver set på med skepsis af et betydeligt mindretal i befolkningen.
Selvom udmeldingerne fra de kapitalistiske regeringer har været forvirrende og affødt desorientering og skepsis, har de haft én ting til fælles: beskyttelse af profitter og kun profitter.
Udbredt mistillid
Massevaccination er afgørende for at finde en vej ud af denne pandemi. Men hvorfor har der så været så udbredt skepsis og endda fjendtlighed over for vaccinen, afspejlet i en lav vaccinetilslutning? I Østrig – hvor regeringen for nylig annoncerede sin intention om at implementere tvangsvaccinering fra februar – er kun 62 % af befolkningen færdigvaccinerede. I Tyskland – hvor der er blevet foreslået en nedlukning for ikke-vaccinerede, og hvor sundhedsministeren for nyligt advarede om, at i slutningen af vinteren ville alle enten være »vaccinerede, immune eller døde« – har kun 68 % af indbyggerne fået begge doser.
Den lave vaccinetilslutning afspejler en udbredt mistillid til regeringerne, medicinalvirksomhederne og hele etablissementet.
Den lave vaccinetilslutning afspejler en udbredt mistillid til regeringerne, medicinalvirksomhederne og hele etablissementet. Billede: fri afbenyttelse
Men hvem kan klandres for forsigtighed over for et etablissement, der igen og igen har vist sig at være ligeglade med almindelige menneskers sundhed? Kapitalistiske regeringer har skåret ned på sundhedssektoren i årtier. De fejlhåndterede fuldstændig de første forsøg på at stoppe virussens spredning. Og i Europa blev situationen forværret af EU’s fumlende første vaccinationsbestræbelser.
Modsat de kapitalistiske regeringers ligegyldighed over for almindelige menneskers sundhed, udviser de enormt storsind over for de superrige. Enorme mængder stimuluspenge er blevet kastet i deres retning. Fra starten af pandemien til april 2021 har Europas milliardærer øget deres formuer med hele 1 billion dollars. Det er ikke underligt, at mange ser på regeringernes foranstaltninger med mistro og spørger, »hvem får noget ud af, at jeg bliver vaccineret?«
En teenager fra den fattige havneby Vidin i Bulgarien – EU-landet med den laveste vaccinetislutning på kun 42 % færdigvaccinerede – udtalte meget sigende til en journalist. »Jeg tvivler på, at den vaccine, som de giver til de rige, er den samme, som den de fattige får,« sagde han til avisen The Independent.
Efter at være blevet glemt i årtier finder millioner af mennesker det umuligt at tro, at disse rådne regeringer nu pludselig bekymrer sig om deres sundhed.
Lad os på den anden side sammenligne fiaskoen i hjertet af den Europæiske Union med de forbløffende resultater, som den cubanske regering har opnået. Den 18. november havde dette lille øland opnået at vaccinere 89 % af dets befolkning – som i den cubanske vaccines tilfælde kræver tre doser – inklusive børn helt nede i toårsalderen på trods af, at den ikke havde vaccinen før maj i 2021.
Den lynhurtige udvikling og udrulning af Cubas vaccine er fundamentalt forbundet med to af den cubanske revolutions mest værdifulde præstationer: den centrale planøkonomi og Cubas sundhedssystem, som er i verdensklasse. Men der er også en anden faktor. Det faktum at vaccinen er blevet givet uden at skabe nogen modreaktion, er produktet af en udbredt tillid til et sundhedssystem, som cubanere ser på med stolthed.
Forvirring og splittelse
Uroen i Europa i løbet af de sidste par uger og måneder har naturligvis været præget af stor forvirring. Det er tydeligt, at demonstrationerne i mange lande har tiltrukket isolerede lumpne og småborgerlige lag samt alle mulige særlinge. Men det er også tydeligt, at de har tiltrukket en række almindelige mennesker, som – selvom de ofte er forvirrede eller ikke overbeviste om vaccinerne – har stor mistillid til deres regeringer og hader de foranstaltninger, som de tager i brug.
I Bruxelles var råb om “frihed, frihed, frihed”, folk der flagede med regnbueflag, og man kunne høre vers fra “Bella Ciao” – en italiensk revolutionær og antifascistisk sang blive sunget af folkemængden til massedemonstrationerne på 35.000 mennesker; mens andre (som underligt nok også sang ”Bella Ciao”) bar på symboler fra den ekstreme højrefløj. I Wien var der forskellige blokke i en demonstration på samme størrelse den 20. november, inklusive en blok af sygeplejersker, som står forrest i kampen mod COVID-19. Men demonstrationen blev anført af en nazistisk gruppe, der fremførte parolen ”Kontrollér grænsen, ikke folket”.
Generelt er det disse højreorienterede elementer – heriblandt deciderede fascister – der har givet disse forvirrede demonstrationer deres generelle reaktionære karakter.
Dette er muligvis blevet illustreret bedre noget andet sted i Italien, hvor CGIL’s fagforeningshovedkontorer blev stormet den 9. oktober af såkaldte ”anti-grønt pas”-demonstranter. Hovedgruppen der anførte stormen på bygningen, var det fascistiske Forza Nuova. Det er tydeligt, at de mest reaktionære og endda fascistiske elementer gemmer sig bag og bliver modigere under disse demonstrationers banner.
Uroen i Europa i løbet af de sidste uger og måneder har naturligvis været præget af stor forvirring. Billede: Steve Eason Flickr
Men årevis af ligegyldighed fra lederne af de traditionelle partier og fagforeninger over for arbejderne har gødet jorden til disse demagogiske højrefløjsgrupper. Arbejderlederne har intet gjort for at vise arbejderne en vej ud af kapitalismens historiske krise.
I Italien er det eneste parlamentariske parti, der har holdt sig ude af Draghis regering i den seneste periode, det ekstreme højreorienterede Italiens Brødre-parti. I Holland er medlemmer af det ekstreme højreorienterede ”Forum for Demokrati” (FvD) dukket op énmasse til demonstrationerne – et parti der kun er vokset i de sidste par år ved at foregive at være ’antietablissement’.
I mellemtiden har det ekstreme højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) fanget meget af den antietablissementsstemning, der eksisterer i Tyskland, hvor Socialdemokratiet har regeret i koalition med Kristendemokraterne, og hvor DIE LINKE (”Venstrefløjen”) ikke har fremsat et seriøst alternativ. Der er en tydelig korrelation mellem regionerne i Tyskland med laveste vaccinationsrate, højeste fattigdomsniveauer og flest vælgererklæringer til AfD. Faktisk konkluderede en nylig undersøgelse foretaget på vegne af det tyske sundhedsministerium, at halvdelen af ikke-vaccinerede tyskere havde stemt på Alternative für Deutschland ved det sidste parlamentsvalg.
Den eneste årsag til at disse ekstreme højrefløjsgrupper er i stand til at nyde en fremtrædende plads og en grad af troværdighed som ”antietablissementskræfter”, er på grund af arbejderledernes pligtforsømmelse. Nu spreder disse ekstreme højrefløjspartier naturligvis forvirring – og de hjælper dermed den herskende klasse, som har startet disse angreb på de ikke-vaccinerede, med at så splittelse i arbejderklassen.
Derfor er det endnu mere utilgiveligt, at lederne i socialdemokratierne og fagforeningerne i mange tilfælde synger de samme vers som de kapitalistiske regeringer, som nu søger at splitte arbejderklassen: hånligt at skyde skylden for den igangværende pandemi på arbejdere, der endnu ikke er blevet vaccineret.
De er faldet direkte i den fælde, som den herskende klasse har lagt for dem. Foranstaltninger som tvungne vaccinationer, grønne pas og diskriminerende nedlukninger rettet mod de ikke-vaccinerede kan ikke overbevise folk om at det er en god idé at blive vaccineret – og det er heller ikke deres formål. Deres formål er i stedet at presse de ikke-vaccinerede til at få vaccinen og samtidig fremprovokere splittelse i arbejderklassen – mellem de vaccinerede og ikke-vaccinerede – og dermed splitte arbejdere og lede skylden bort fra arbejdsgiverne.
Nej til splittelse! For arbejderkontrol!
I Letland, hvor mindre end to tredjedele af befolkningen er færdigvaccinerede, har regeringen for nyligt givet arbejdsgiverne uindskrænkede beføjelser til at fyre ikke-vaccinerede arbejdere. I andre lande, såsom Frankrig og Belgien, er særlige sektorer af arbejdere i sundhedsvæsenet og nødberedskabet tvunget til at tage vaccinen, ellers bliver de fyret. I Italien, hvor det grønne pas er i kraft, kan arbejdere vælge at tage jævnlige test, men testene er ikke frit tilgængelige.
Fagforeningerne må afvise enhver trussel fra arbejdsgiverne om at diskriminere mod, give bøder til eller fyre arbejdere afhængigt af deres vaccinestatus. Vi siger ikke dette, fordi vi er imod foranstaltninger for at stoppe virussen eller vaccination. Vi anerkender fuldt ud, at vaccination er nøglen til at løse COVID-19-sundhedskrisen. Men problemet er ikke dem, der ikke vil vaccineres – problemet er den herskende klasse, som på hvert skridt af vejen har vist sig ude af stand til at løse krisen, mens den kaster benzin på vaccineskepsissens bål.
De seneste foranstaltninger er et udtryk for den herskende klasses bankerot. Mens den herskende klasse tager foranstaltninger mod de ikke-vaccinerede, anvender de – efter 18 måneders pandemi – ikke de simple, effektive foranstaltninger, der kunne gøre noget for at løse pandemien: ting som at omdele gratis masker og test i stedet for at få arbejdere til selv at betale for deres egne test; lave målbestemte nedlukninger med fuld betaling til de ramte arbejdere, der hvor den lokale smitte stikker af osv. I stedet kaster de sig ud i vaccinenationalisme, hamstring af vacciner og bestræber sig på at holde profitten i gang.
Derfor kræver vi et effektivt program for at stoppe virussen og afviser forsøg på at splitte arbejderklassen:
- Nej til tvangsvaccinationer. Nej til diskriminerende foranstaltninger, der splitter arbejderklassen.
- Arbejderkontrol på alle arbejdspladser så arbejdere demokratisk kan beslutte, hvor og hvornår man skal bruge obligatoriske foranstaltninger og hvilke foranstaltninger, der er nødvendige. Argumenter og kollektivt moralsk pres fra kollegaer er uendeligt mere effektivt end arbejdsgivernes straffeforanstaltninger.
- Der hvor nedlukning og smittekædebrudsforanstaltninger bliver implementeret, skal de implementeres på en ikke-diskriminerende måde, og alle arbejdere skal modtage fuld løn.
- COVID-19 kan ikke bringes under kontrol i individuelle, isolerede lande. Gør vacciner tilgængelige for alle. Ophæv patenter og gør al COVID-19- og vaccineforskning offentligt tilgængeligt. Nationalisér de store medicinalvirksomheder og sundhedssektoren under arbejderkontrol.
- Investér massivt i sundhedsvæsnet, som er blevet skubbet mod afgrunden og øg sundhedspersonalets lønninger.
- Gør test gratis og nemt tilgængelige. Fjern test- og opsporingssystemer fra de private virksomheder, som har tjent enorme summer i mange lande.
- Arbejdspladser og studiesteder skal gøres sikrere ved at øge pladsen per arbejder eller studerende, reducere størrelsen på klasser, investere i ordentlig ventilation osv.
- Alle disse foranstaltninger kan finansieres ved at få de rige til at betale. Europas milliardærer er blevet en billion dollars rigere det sidste år – tag deres beskidte rigdom! Nationalisér monopolerne, bankerne og forsikringsselskaberne og milliardærernes aktiver, hvis rigdom er vokset eksponentielt i løbet af denne krise.
- Ned med det kapitalistiske system. Ned med arbejdsgivernes Europæiske Union. For et Europas Forenede Socialistiske Stater. Arbejderklassen vil stole på de foranstaltninger, der bliver taget for at gøre en ende på pandemien, når det er dem, der kontrollerer fremstillingen og implementeringen af dem.
