Den 9. juli fyldte Ted Grant 90. Vi interviewedw ham om hans liv, kamp og hvordan han ser verden i dag. Ted har været aktiv trotskist hele sit liv siden 1930’erne i Sydafrika og i Storbritannien siden 1934.

Er der en periode i alle dine aktive år, som du finder særlig betydningsfuld?

Jeg har været gennem mange op- og nedture. Vi startede med en lille gruppe på et dusin stykker i 1938. Gennem anden verdenskrig opbyggede vi en organisation (RCP) med flere hundrede medlemmer og en stærk faglig base. Men det var ikke nok til at forhindre de nederlag, som arbejderklassen led efter krigen. Og på grund af de såkaldte ledere for Fjerde Internationale blev næsten al vores arbejde ødelagt.

Derefter var der en lang periode med "ørkenvandring". 1950’erne var svære år, men vi holdt sammen på vore kræfter og rekrutterede nye lag. Vi var altid overbeviste om, at situationen igen ville vende til vores fordel. Det gjorde den så i 1960’erne og 1970’erne og vi blev endnu en gang i stand til at opbygge en stærk base omkring "Militant"-avisen i Labour-partiet. Men igen, delvis på grund af den objektive situation men hovedsagelig på grund af fejltagelser hos de ledende kammerater, der ledte størstedelen af de revolutionære kræfter i Storbritannien til at forlade marxismens grundideer, gik det galt.

Jeg vil ikke sige, at en af disse perioder var mere betydningsfuld end andre. På alle tidspunkter, gode eller dårlige, kan marxister udvikle ideerne, lære og bygge kræfterne op til de store opgaver, historien har stillet os overfor.

Du har ydet en stor og vigtig indsats i opbygningen af flere organisationer i dit liv. Igen – er der en der skiller sig ud?

Jeg vil sige, at den mest betydningsfulde er den vi bygger i dag! Fortiden er bag os. Vi må se fremad mod fremtiden. Det er et spørgsmål om at samle trådene op, samle dem og gå fremad. Det er opgaven for den marxistiske tendens omkring In defence of marxism-hjemmesiden.

Du har ydet en vigtig indsats i udviklingen af de marxistiske ideer. Hvad vil du sige er nøglespørgsmålene?

Efter anden verdenskrigs slutning blev alle de andre såkaldte trotskister overvældet af begivenhedernes gang. De forstod ikke periodens natur. De troede, at revolutionen var lige rundt om hjørnet. Nogle havde en tosset ide om, at krigen ikke engang var overstået eller at en tredje verdenskrig var uundgåelig. Vi i Storbritannien var de eneste, der forstod dynamikken i det opsving, der begyndte. Det viste sig at være det længste og kraftigste opsving i kapitalismens historie. Dette måtte have en effekt.

I samme periode havde vi det fænomen, vi kalder proletarisk bonapartisme (stalinisme), der spredte sig til Østeuropa. Vi havde den kinesiske revolution i 1949. Ved at holde os stringent til marxismens metode, metoden udviklet af Marx, Engels, Lenin og Trotskij, var vi i stand til at bygge på den tradition. Vi kom til den konklusion at regimerne i Østeuropa, Kina (og senere Cuba, Vietnam og adskillige andre) blot var en fotokopi af den russiske model, men ikke den fra 1917, derimod af den hæslige karikatur af socialisme, der voksede frem under Stalin. Vi var de eneste, der forstod disse regimers natur. De andre zig-zaggede hele tiden. Først var Kina og Østeuropa kapitalistiske (på trods af den nationaliserede planøkonomi!), så pludselig, i nogle tilfælde (Kina, Cuba, Jugoslavien) var de "relativt sunde arbejderstater". Med denne metode er du fuldstændig fortabt.

Du er kendt i bevægelsen for din vedholdende tilgang til masseorganisationerne. Hvordan ser du på det spørgsmål i dag?

Marxisternes holdning til masseorganisationerne er nøglen. Hvis ikke vi forstår dette vil vi aldrig bygge noget levedygtigt om end vi havde en million år. Vores tilgang til dette spørgsmål er baseret på traditionerne fra Marx, Engels, Lenin og Trotskij. Det er ikke noget vi har opfundet. Læs Lenins Venstrekommunismen – en børnesygdom eller Trotskijs artikler om situationen inden for masseorganisationerne i 1930’erne. Men vi har også bygget på det og udviklet det yderligere. Vi var nødt til at gøre det i 1950’erne og 1960’erne på grund af, at masserne stod fremmed over for de marxistiske ideer på det tidspunkt. Vi forstod, at når arbejderklassens masser bevæger sig på en bevidst facon, så sker det gennem fagforeningerne og arbejdernes massepartier. Al historie viser dette. Kammeraterne må få føling med historien og forstå, hvordan arbejderklassen bevæger sig. Det vi har gjort er at bruge marxismens metode under de vilkår vi har i dag. Trotskij havde en rigtig føling med massebevægelsen. Han forstod hvordan arbejderne bevæger sig og han understregede altid behovet for, at marxisterne forbandt sig med arbejderklassen. Alle de andre grupper der smykker sig med Trotskijs kåbe har aldrig fårstået denne metode. Det er ikke nok at fyre et par citater af efter hukommelsen. Metoden er hovedsagen.

Hvad vil du sige er Trotskijs hovedbidrag til bevægelsen?

Han sagde det selv. Det var hans analyse af stalinismen. Da Lenin var død var han den eneste, der kunne beskæftige sig med spørgsmålet om degenerationen af den første arbejderstat i historien. Uden den analyse ville bevægelsen være tabt. Hans sidste år brugte han til at opruste bevægelsen ved at bevare og udvikle ideerne. Vi står stolt på skuldrene af denne kæmpe. Uden "den gamle mand" kunne vi ikke have opnået det vi har. Og vi kunne ikke bygge det vi gør i dag.

Hvad med de fremtidige perspektiver for bevægelsen?

Der vil komme store bevægelser i arbejderklassen i Storbritannien, i Europa og i resten af verden. Vi ser allerede de første tegn på dette med de massive generalstrejker i Italien, Spanien, Grækenland… selv lande som Østrig og Sverige bliver påvirket. Hele Latinamerika er i oprør. Alt dette vil uundgåeligt få en effekt på den marxistiske bevægelse. Vi kan kun få fremgang af det.

Ungdommen er igen i bevægelse. De er nøglen. Den der har ungdommen har fremtiden. Ungdommen vil komme til os. Ingen anden tendens har optrådt som vi har. De andre har forladt marxismens grundideer og deres organisationer er faldet sammen. Når du forlader marxismens fundamentale principper er du tabt på gulvet.

Vi har bevaret og udviklet ideerne for de fremtidige generationer. I en periode satte historien os ud på sidelinien. Nu vender vandene. Vores periode kommer og jeg er sikker på, at vi vil bygge massive kræfter op både i Storbritannien og internationalt. Når marxismens originale ideer bliver taget op af masserne vil ingen kraft på jorden kunne stoppe dem.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.