Det er efterhånden blevet hverdag for elever at deres forhold forringes, og heller ikke dette forår er de blevet snydt. Mens eleverne har siddet bøjet over eksamenslæsningen er SU’en blevet skåret ned og deres muligheder for at komme på universitetet uden ”de rigtige” karakterer forsvundet.

SU skåret ned
D. 18 marts indgik regeringen forlig med Dansk Folkeparti, det Radikale Venstre, Kristendemokraterne samt Socialdemokratiet og SF om SU’en. Forliget betød at SU’en for enlige forsørgere bliver sat op til ca. det dobbelte fra nytår, mens et forældrepar på SU stiger med ca. 600 kr om måneden. Dette må siges at være drastisk tiltrængt, og burde have været gennemført for længe siden. Men forliget kan dog ikke vække den store jubel. Enlige forsørgere på SU vil stadig have svært ved at få det til at løbe rundt; husleje, bleer, vuggestue, mad osv. – det hele løber op, og tid til at arbejde er jo ikke det man har mest af med fuldtidsstudie og børn.
Men… det har partierne taget højde for, forsørgere får lov til at optage et større studielån. Hvilket betyder, at de i endnu længere tid efter studierne skal leve for en lav indkomst, mens de betaler lånet tilbage til staten.
Men man skal ikke tage fejl af regeringen, den giver ikke bare sådan ved kasse 1, enhver medalje har en bagside. Denne forbedrings bagside er, at pengene tages fra de hjemmeboendes SU. De hjemmeboendes SU skæres ned med 400 kr. om måneden, til ca. 1000 kr. Regeringen forsikrer at dette ikke vil få en social slagside, fordi det kun gælder de elever med de rigeste forældre. I regeringens øjne er ens forældre rige, hvis de tjener over ½ million kr. om året. Hvis man omregner det må forældrene hver tjene 21.000 om måneden – ikke en fyrstelig sum må man sige.

Cafepenge?
De hjemmeboendes SU er i lang tid blevet kaldt cafepenge, i håbet om at det kan få folk til at sige at det er okay at den skæres ned. Et utrolig arrogant og nedladende udtryk, når man tager i betragtning at børnepengene bortfalder når børnene fylder 18 år. Men udgifterne bortfalder ikke, der er udgifter til lommeregnere, ordbøger, studieture, transport, tandlægebesøg osv. Mange har altså fuldt ud brug for disse penge, men om nogen bruger pengene på cafebesøg o.l. er ikke pointen. Da SUen blev indført for alle, var det med argumentet om, at alle skulle have så den ikke blev betragtet som ”fattighjælp” eller ”nasseri”. Jo mere differentiering der kommer i SU’en, jo mere får den karakter af fattighjælp, og det bliver pinligt at modtage den. Det gør det også lettere at skære i den senere hen, hvis nogen kan klare sig for mindre så kan alle det vel? Og hvor mange vil kæmpe imod nedskæringer af SU’en for én lille gruppe?
Politikerne argumenterer for at hvis nogle udgifter i uddannelsessystemet stiger, skal andre falde; budgettet skal gå op. Men det er der ingen lov der siger! Uddannelsessystemet og de studerende er de seneste mange år blevet udsultet med nedskæring på nedskæring. I stedet for at skære ned og omfordele må der tilføres penge til uddannelsessystemet.
Hvis man ser på hvor mange værdier, der hver dag skabes i det danske samfund, er 400 kr. om måneden til nogle tusinde elever ingenting. Elever og studerende må kræve en SU, der er til at leve af til alle. Også politikerne må vide, at det er peanuts, der er tale om ved disse nedskæringer. Deres formål med at tage fra nogle elever og give til andre er et andet. På denne måde håber de på at splitte elever og studerende; det ene år rammes den ene gruppe, det næste år den anden osv. På den måde forsøger de at få elever og studerende til at bekriges internt i stedet for at bekrige nedskæringerne.

Kun karakterer skal tælle
Men ikke nok med det. I juli besluttede regeringen at kvote 2 systemet skal afskaffes til universiteterne. Indtil nu har det været muligt at blive optaget på universitetet ved at samle point, hvis ens karakterer ikke var helt gode nok, men det skal nu afskaffes.
Det betyder at tiden i gymnasiet, på handelsskolen, teknisk gymnasium eller HF nu skal gøres fuldstændig til en intern konkurrence mellem eleverne. Hvis det kun er gennemsnittet, der kan få en optaget på universitetet gælder det om at få højere karakterer end de andre.
I forvejen lever den sociale arv i bedste velgående i det danske uddannelsessystem; man får ca. den samme uddannelse som ens forældre. Dem med højest karaktergennemsnit har ofte forældre, der selv er akademikere. Og med blandingen af SU-forringelsen og fjernelsen af Kvote 2 må man formode, at dette bliver endnu tydeligere.
Højst sandsynligt bliver det især ”midtergruppen” der rammes, dem med forældre med fx en lærer eller pædagoguddannelse. Størstedelen af børn med ufaglærte forældre kommer ikke på universitetet nu, og med disse forringelser bliver deres muligheder absolut ikke forbedret. Dem i midtergruppen får skåret deres SU, så de må arbejde mere, og altså får mindre tid til lektierne, samtidig med at karaktererne bliver altafgørende.
At beholde kvote 2 er dog ikke løsningen. Et lille skridt på vejen til at bryde den sociale arv er frit optag på alle videregående uddannelser og en SU der er høj nok til at ingen er afhængige af deres forældre. Forringelserne tager endnu et skridt hen imod at gøre uddannelse i Danmark til et gode for eliten.

Kampen må fortsætte
Det er meget belejligt at disse forringelser kommer her i foråret hvor elever og studerende er travlt optagede af eksamen og sommerferie, og derfor ikke sådan lige går på gaden og protesterer. Men det bør ikke holde elever og studerende tilbage; ligeså snart sommerferien slutter må alle elev- og studenterorganisationer arrangere protester imod disse forringelser. Ikke kun de der bliver ramt direkte, men alle.
Disse forringelser er en enkelt del af utallige forringelser af de studerendes vilkår over de seneste mange år; SU’en, budgetterne, skolepraktikken osv. osv. Vi må ikke lade regeringens del og hersk strategi virke; gymnasielever denne gang, universitetsstuderende næste gang, så teknisk skoleeleverne osv. For hver nedskæring der accepteres øjner regeringen chancen for flere. Allerede i forbindelse med denne SU ”reform” har de økonomiske vismænd været ude og sige, at de ikke mente, at det var nok. De har foreslået at de universitetsstuderendes kandidat-år (de sidste to år), skal finansieres af lån og ikke SU – så ved vi, hvad der er i vente.
Det er på tide at sætte hårdt mod hårdt i en samlet kamp – en kamp mod eliteuddannelse, for uddannelse til arbejderklassens børn. den
Den eneste vej frem er at studenter organisationerne går sammen med arbejderbevægelsen i
kampen for uddannelse til alle og velfærd til alle.
En kamp der ikke kun gælder uddannelsessystemet, men hele velfærdssamfundet. En kamp der ikke afsluttes før der sættes en stopper for kapitalismens op- og nedture. Dvs. en stopper for kapitalismen som samfundssystem, og opbyggelsen af et nyt samfund – et socialistisk!