Offentligheden verden over er blevet chokeret over nyheden om den blodige massakre i Norge. Mindst 91 mennesker er blevet dræbt, deriblandt 84 medlemmer af Arbeiternes Ungdomsfylking (AUF) på en sommerlejr.

Massakren begyndte med en bombeeksplosion i Oslo, der dræbte syv mennesker. Men det virkelige blodbad fandt sted lidt senere på øen Utøya, hvor hundreder af unge mennesker var samlet til en sommerskole afholdt af Arbejderpartiets Ungdomsforbund (AUF). Øen blev givet til dem af Oslos fagforeninger og er et sted med stor symbolsk betydning for hele arbejderbevægelsen.

”Han rejste med færgen fra fastlandet over til den lille ø klædt ud som politibetjent og sagde, at han var der for at lave en undersøgelse i forbindelse med eksplosionerne,” fortalte NRK-journalist Ole Torp til BBC. Et andet øjenvidne forklarer, at da han ankom, påstod han, at han var fra politiet og var der for at tale om bombningen i Oslo, og at han begyndte at skyde, da han havde samlet nok mennesker.

I et rædselsvækkende øjeblik blev unge mennesker i badetøj mejet ned. I scener af ubeskrivelig panik hoppede de i vandet for at redde sig selv og blev skudt på, mens de prøvede at svømme væk fra blodbadet. Andre krøb bag sten eller gemte sig i huler, rædselsslagne, alt imens den bevæbnede mand fortsatte med at skyde den ene forsvarsløse person efter den anden.

Gerningsmanden vandrede rundt på øen forklædt som politibetjent, mens han kaldte folk frem og derpå skød dem, da de kom frem fra deres skjulesteder. 15-årige Elise så en politibetjent og troede, at hun var i sikkerhed, men så begyndte han at skyde. ”Han skød først folk på øen. Bagefter begyndte han at skyde folk i vandet,” sagde hun.

Flere ofre lod, som om de var døde for at overleve. Men efter at have skudt ofrene med en pistol, skød manden dem igen i hovedet med et haglgevær. Den norske presse viste i morges (lørdag morgen, red.) billeder af strande dækket med lig. Disse handlinger blev udført af en kold og beregnende morder.

Hvem er Anders Behring Breivik?

Skylden blev omgående skudt på Al Qaeda. Hvem kunne det ellers være? Sådanne angreb fra islamiske ekstremister har altid været en mulighed, da Norge har sendt tropper til Afghanistan, og da dette er støttet af det norske arbejderparti, hvis ungdomsorganisation ikke er imod det. Præsident Obama var ikke sen til at udtrykke sin oprigtigste sympati, og gøre god brug af muligheden for at skaffe støtte til at fortsætte ”krigen mod terror”.

Sådan har effekten af propagandakampagnen siden 11. september på den offentlige psyke været, at terrorisme øjeblikkeligt bliver forbundet med mænd med mørk hudfarve klædt som arabere eller afghanere. Men med de oplysninger der efterfølgende blev frigivet, faldt denne teori fuldstændig fra hinanden. Det blev afsløret, at Arbejderpartiets Ungdomsforbunds lejr blev angrebet af en person, der blev beskrevet som en mand med lyst hår og af nordisk udseende, klædt i en politiuniform. Morderen er hverken muslim eller medlem af al-Qaeda, men en del af den norske middelklasse.

Anders Behring Breivik er en norsk småborger. Han gik på handelsskole i Norge og driver en lille virksomhed. Han var tydeligvis ikke i pengemangel, efter som han havde købt en gård, hvor han drev sin lille virksomhed. Gården var tidligere blevet brugt af folk i den kriminelle underverden som en hashplantage. Plantagen var også forbundet med et berømt bankrøveri (NOKAS-røveriet). Sandsynligvis som forberedelse til gårsdagens begivenheder købte Breivik seks tons kunstgødning, som normalt bliver brugt til hjemmelavede bomber, den 4. maj, under dække af landbrugsdrift.

Han er også højre-ekstremist. Han var indtil 2007 et aktivt medlem af det racistiske Fremskrittspartiet, som i øjeblikket ligger på 20 procent eller deromkring i meningsmålingerne, og deres ungdomsorganisation, angiveligt i 10 år. Han er modstander af multikulturalisme og ondskabsfuldt anti-muslimsk. Han har tilsyneladende foreslået at genskabe det amerikanske Tea Party i Europa, og udtrykt støtte til English Defence League. Han skrev ting som:
”Alle hadideologier burde blive behandlet ens:
Islamismen har dræbt 300 millioner
Kommunismen har dræbt 100 millioner
Nazismen har dræbt 6-20 millioner”

Han kalder tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland en ”fædrelandsmorder”, fordi hun fremlagde idéen om, at enhver, der bor i Norge, er nordmand. Han refererer også konstant til, hvordan ”marxister” angiveligt har infiltreret alle steder, deriblandt kulturen, skolerne og medierne. Der kan ikke herske tvivl om, at dette var en politisk handling. Målene var ikke tilfældige, som det som regel er tilfældet i angreb udført af galninge. De blev omhyggeligt udvalgt af politiske
årsager. Det forekommer sandsynligt, at hovedmålet var den norske statsminister Jens Stoltenberg fra Arbeiterpartiet. Flere hundrede unge mennesker ventede på en tale, som statsministeren skulle holde der i dag (lørdag, red.).

De internationale medier betragter enstemmigt disse grusomheder som en ”gal revolvermands handlinger”. På denne måde forsøger de at aflede opmærksomheden fra disse begivenheders politiske indhold. En galning er ikke ansvarlig for sine handlinger, der er af en rent tilfældig og utilsigtet karakter. Men der var intet hverken tilfældigt eller utilsigtet over dette.

Norske ”terroreksperter” er forvirrede over, at det var en norsk højreorienteret terrorist, der begik forbrydelsen og ikke en muslim. Nogle har kommenteret, at det norske efterretningsvæsen ikke har været opmærksomt nok på truslen fra højreorienteret ekstremisme i de sidste par år. Kendte de ikke til Breiviks højreekstreme synspunkter?

Der er mange aspekter af hans sag, der er uklare. Handlede Breivik alene, eller var der mere end en pistolmand? Der blev oprindeligt givet indtryk af, at han handlede alene. Men der er vidner, der siger, at der også var mindst en person uden uniform på øen, som deltog i nedslagtningen. Det vil tiden vise. Interessant nok understregede Arbeiderpartiets leder Jens Stoltenberg, at politiet var i gang med at undersøge muligheden for internationale forbindelser.

Arbejderbevægelsen må handle!

AUFs leder, Eskil Pedersen, holdt her til morgen (lørdag morgen, red.) en pressekonference, hvor han kaldte angrebet et angreb på demokratiet og sagde, at AUF ville fortsætte med at stå ved dets værdier som anti-racisme, demokrati og lighed.

Statsminister Stoltenberg, tydeligvis rystet af denne grusomhed, sagde til tv-kameraerne: ”Dette er et angreb mod den norske arbejderbevægelse, mod det norske arbejderparti og dets ungdomsorganisation.” Dette er fuldstændig korrekt. Imidlertid blev denne besked straks udvandet af BBC News, som sagde at det var et angreb ”imod Norges politiske system og Norges værdier.”

Borgerlige politikere som Sarkozy og Angela Merkel lefler for anti-muslimske følelser for at indynde sig hos højrefløjen. Det samme gør pressen, med folk som Rupert Murdoch. De opmuntrer ekstremistiske og anti-indvandrer-elementer. I Norges tilfælde forbereder det konservative parti Høyre sig på at danne en koalition med Fremskrittspartiet, hvis den nuværende venstrefløjskoalition bliver besejret ved næste valg. Det er derfor forkert at antyde nogen form for overensstemmelse med højreorienterede borgerlige partier om at ”forsvare demokratiet” mod den yderste højrefløj.

Arbeiderpartiets leder, der korrekt havde understreget, at dette var et angreb på arbejderbevægelsen, gik derpå videre til at sige, at sagen bør overlades til politiet. Dette er en fejltagelse. Man kan ikke stole på, at staten kan give et effektivt forsvar mod fascisterne. Statens efterretningsvæsen har ignoreret fascistiske gruppers aktiviteter, og en del af staten har altid haft fascistiske sympatier. Blind tro på statens effektivitet i at beskytte os kan lulle os ind i en falsk følelse af sikkerhed med fatale resultater til følge. Lad os huske på, at denne morder var i stand til at begå massemord, fordi han var klædt ud som politimand.

Angrebet har udløst en atmosfære af frygt, der må bekæmpes. Sosialistisk Ungdom (SU) blev tvunget til at aflyse deres sommerlejr, som skulle afholdes i næste uge, på den selv samme ø. De har skrevet en solidaritetserklæring med AUF, hvori deres leder, Olav Magnus Linge, udtrykker det ganske godt: ”For alle døde kammerater, ikke et minuts stilhed, men et liv i kamp.”

Angrebet rejser spørgsmålet, hvordan man forsvarer arbejderbevægelsen og dens ungdomsorganisationer mod fascister. Arbejderpartiets ungdom, fagforeningernes ungdomsorganisationer, og Sosialistisk Venstrepartis ungdomsorganisation (SU) bør omgående gå sammen om at danne selvforsvarskomitéer med forbindelser til fagforeningerne og tillidsrepræsentanternes udvalg. Enhver offentlig aktivitet må patruljeres og forsvares, og enhver aggression må besvares energisk.

Den organiserede arbejderklasse må lære at stole udelukkende på sig selv. Kun arbejderbevægelsen kan bekæmpe den trussel, som fascistiske og højreorienterede grupper udgør. Men for at gøre dette effektivt må den reagere på enhver fascistisk provokation ved at mobilisere den organiserede arbejderklasses fulde magt. Den norske Arbejderbevægelse er meget magtfuld. Den må bruge sin magt til at give fascisterne en lærestreg. De norske fagforeninger bør indkalde til en 24-timers generalstrejke for at protestere mod dette angreb.

Verdens arbejderorganisationer må vise solidaritet gennem masseaktioner. Mindehøjtideligheder er nu ved at blive organiseret i Sverige. (I Danmark afholdt Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, lørdag en mindehøjtidelighed foran den norske ambassade, red.) Men hvad, der er brug for, er ikke bare en udgydelse af sorg, men international solidaritet. Fagforeningerne i andre lande bør organisere protestmøder og demonstrationer – begyndende med Sverige. Lad verden se, at den internationale arbejderbevægelse ikke vil lade sig kue af nogen fascistisk aggression, og at vi vil gå på gaden som svar på enhver trussel mod vores rettigheder! Lad vores parole være: et angreb mod én er et angreb mod alle. (”An injury to one is an injury to all.”)

Det er på tide at vågne op! I mange år har Norge syntes at være en ø af fred og ro i en turbulent verden. Nu er denne beroligende illusion blevet brutalt knust. Militæret er nu på gaden i den norske hovedstad, hvor de bevogter offentlige bygninger, mens mange familier sørger over deres døde børn. Den verdensomspændende krise i kapitalismen skåner intet land og intet individ. Det er, for at bruge Lenins udtryk, rædsel uden ende.

London, 23. juli 2011