“Den lykkelige studentertid” – sådan bliver mange unges leveforhold beskrevet. Unge med appetit på livet, befriet for ’voksenlivets sorger’. For mange unge bliver denne appetit hurtigt erstattet af en bitter smag, når man støder ind i den virkelige verden, og lysten til livet bliver hurtigt til en frygt for fremtiden. For hvad skal vi i en verden, der byder os nedslidte skoler og en udsigt til arbejdsløshed, – også for dem, der bliver færdiguddannet.

Ungdommens problemer er ikke ungdommens alene. Det er samfundsproblemer, der gælder for alle arbejdende mennesker med en lav indkomst. Selvfølgeligt har studerende specielle krav med hensyn til deres uddannelsesinstitution og SU. Men boligmangel, transportvanskeligheder og arbejdsløshed rammer bredt.

Cafépenge til morgenkaffen
Da folketinget igen vågnede op til dåd efter sommerferien, indledte regeringen endnu en gang et frontalt angreb på SU’en. Under det selvopfundet pseudonym café-penge mener de borgerlige, at de delte almisser ud til de studerendes morgenkaffe.

Danske studerende der ikke lever af andet end deres SU, lever i reel fattigdom. De står over for valg hver måned, om der skal være råd til en vinterjakke eller nye studie bøger. En undersøgelse fra maj i år lavet af Elev- og Studenterbevægelsen viser, at studerende, der lever på SU, hver måned mangler 1.011 kroner til faste udgifter. Den eneste løsning på dette budget underskud er, at arbejde en del i stedet for at læse, eller at sætte sig i gæld.

Tiltagende fattigdom
I Elev- og Studenterbevægelsens undersøgelse svarer 79,6 procent af de studerende, der kun lever for SU-beløbet, at de ikke kan klare sig med de penge. Hele 91,1 procent af de studerende, der både har SU-lån og studie-job, svarer, at de ikke kan klare sig for SU-beløbet.

Det siger sig selv, at arbejder man ved siden af sit studie, har man mindre tid til studiet. Og dette gælder naturligvis kun for de studerende, der er i stand til at kunne finde et job. En undersøgelse som Synovate har foretaget for Nordea viser, at danske unge mellem 18 og 21 år i dag har omkring 800 mindre udbetalt hver måned i forhold til, hvad de havde i 2007. Dette skyldes blandt andet, at det er blevet sværere at finde et studiejob.

Regeringen mente selv, at de befandt sig i det gavmilde hjørne, da de foreslog kun at fjerne SU’en for de hjemmeboende og ikke de udeboende studerende. I dette tilfælde vil nedskæringen bare ramme hele familien i stedet for kun den enkelte studerende.

SU-niveauet er faldet
For en almindelig dansk familie er det en stor omkostning at have en 18-årige boende. Med børnepengenes fjernelse ved det attende år, mister familien en stor del af budgettet. SU til hjemmeboende er langt fra cafépenge! Studerende, der bor hjemme, har udgifter såvel som studerende, der bor ude. At hjemmeboende studerende får alt gratis, er en myte. En undersøgelse i Metroxpress viser, at en tredjedel af alle hjemmeboende studerende betaler husleje til deres forældre.

Svaret på denne ubalance mellem leveomkostninger og SU er en af tre mulige: enten overlader man studerende i en fattigdom, der går ud over deres studie, lader dem droppe ud, eller også må regeringen hæve SU’en. SU’en er siden 1988 faldet med tyve procent i forhold til lønniveauet. Det betyder, at man i dag kan købe mindre for sin SU, end da den blev indført. Dette gab må lukkes! SU’en bør være det samme som ufaglærtes grundløn.

Det samme gælder naturligvis for dagpengene, der også er skåret ned til et niveau under leveomkostningerne. Også for lærlingene har regeringen foreslået at afskaffe lærlingelønnen under skolepraktik og i stedet give dem SU. Så vil lærlingenes forhold være præcis de samme, som de studerendes.

Boligsituationen er svær
Mens boligmarkedet endnu ikke helt har besluttet sig for, om det vil stabilisere sig, forbliver antallet af huse til salg at være højt. Ifølge boliga.dk blev der i juni sat rekord, hvad angår boliger til salg: der var mere end 77.000 boliger på markedet, og tallet er forblevet højt.

Men for unge uden startkapital er boligkøb ikke en mulighed. På trods af et rekord højt antal ledige boliger, leder mange unge stadig forgæves efter en bolig. Situationen er pressende for de unge.

På grund af en mangel på boliger, er folk tvunget til at leje lejligheder, de ike har råd til, hvis de også samtidigt skal kunne opretholde et anstændigt liv. Mange oplever at skulle betale op til 5.000 kroner i husleje for et kollegieværelse.

Som om situationen ikke skulle være svær nok, er ungdomsårgangen voksende. Dette vil også komme til udtryk på boligmarkedet. Byggeriet var ved krisens start formindsket betragteligt, og uden klare investeringer i billige boliger, vil der snart ikke være nok boliger på udbud til at svare efterspørgslen.

Arbejdsløsheden stor
Hver tiende ung er arbejdsløs. Ligesom hos den ældre generation er de hårdest ramte områder håndværkere. Det står i skærende kontrast til de problematiske boligforhold og de nedslidte skoler og universiteter her i landet. I stedet for den slags jobtilbud får unge en plads i arbejdsløshedskøen efter endt uddannelse.

Mange unge kommer dog ikke engang så langt i systemet. I skrivende stund står 9.000 elever på landets erhvervsskoler uden praktikplads. De har afsluttet grundforløbet på deres uddannelse, men kan ikke komme videre.

Regeringen må oprette de praktikpladser, der mangler. Det private erhvervsliv har de seneste år vist, at de ikke ønsker at tage praktikanter, hvor stor en pengegave regeringen end giver dem! Erhvervslivets interesse er ikke at uddanne praktikanter, men at tjene penge – og det gør man ikke på praktikanter, så længe krisen kradser.

Som ungdomspakken, ungdomsorganisationernes fælles program, også påpeger, er det galimatias, at disse arbejdsløse håndværkere – hvoraf en stor del er unge – ikke bliver ansat til at bygge billige boliger og renoverer uddannelsesinstitutioner.

Toget er aflyst
Siden den borgerlige regering kom til i 2001, har det været en klar politisk prioritering med såkaldte effektiviseringer på små uddannelser. Man har lukket små skoler og lagt uddannelser sammen til større enheder. Der kan selvfølgeligt være gode grunde til at samle uddannelser til større enheder, selv om dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Problemerne for unge i provinsen opstår heller ikke, fordi deres skole nu skal omfatte dobbelt så mange elever (ud over de forringelser i kvalitet det i dette tilfælde har medført).

Problemet opstår, når man ikke kan give nogle muligheder for de unge for at komme ud til deres uddannelse. Med privatisering af den offentlige transport, er mange mindre busruter blevet lukket. Også stationerne i mindre byer lukker en efter en. Et absurd eksempel på dette er Arrivas overtagelse af bustransporten i Sønderjylland. Her har man først valgt at starte med at køre bus fra den 6. januar 2011! Det betyder, at en del af skolerne må holde lukket fire dage mere end planlagt. Men regeringen er ikke færdig, og mener, at man godt kan spare lidt mere.

Nu er det støtten til unges månedskort, der står for skud. Ved at fjerne denne støtte, vil der være yderligere omkostninger for de studerende, der ikke bor i nærheden af deres uddannelsessted. Blandt andet den store gruppe af studerende på Roskilde UniversitetsCenter (RUC), der bor i København. Denne mangel på velfungerende offentlig transport tvinger unge til enten at køre bil, med de omkostninger det fører med sig, kører med andre, eller simpelthen helt at opgive den uddannelse, de kunne tænke sig.

Enten må unge, der bor uden for de store byer, sikres ordentlig offentlig transport til deres uddannelser, eller også må regeringen sikre billige boliger til unge under uddannelse i nærheden af uddannelsesstedet.

Fortsatte nedskæringer
Situationen i dag er svær, men uden gennemgribende investeringer vil den ikke fortsætte med at være dette. Uddannelsesniveauet er faldende, ungdomsarbejdsløsheden stigende og boligsituationen presset. Men i stedet vælger Lars Løkkes regering at skære ned på uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, og overlader boligmarkedet til bolighajer, der kun har profit for øje.

En ny regering må investere i uddannelse, bolig og arbejdsmarkedet. Rulle forringelserne af dagpenge tilbage og starte nye boligprogrammer.

Disse problemer forsimples af regeringen og den borgerlige presse. De lægger vægten på de såkaldte cafépenge i stedet for at se problemerne i deres sammenhæng. Uden investeringer vil den danske ungdom vokse op under dårligere leveforhold, end deres forældre havde.