Tekst fra folder – læs i pdf her
Nedskæringerne forsætter – Kampen forsætter!
Demonstrationen her i dag beviser at vi unge ikke er egoistiske og uden engagement i samfundet. I dag kæmper vi for god og gratis uddannelse til alle. Vi har indset at god uddannelse er altafgørende for samfundets udvikling og vi tror ikke på løgnene om, at der ikke er råd. Vi lever i et rigt samfund og der er råd til god og gratis uddannelse. De siger der ikke er penge, i Socialistisk Standpunkt siger vi:
Tag pengene fra virksomhedernes kæmpe profitter!
I Socialistisk Standpunkt bakker vi fuldstændigt op om demonstrationens krav. 28 elever pr. klasse er langt mere end nok. Her og nu kræver vi:
– Stop for ALLE nedskæringer – uddannelserne må udbygges
– Nej til selveje
– For demokratiske uddannelser
– Nej til al brugerbetaling
At vi kæmper – aktionerer og demonstrerer – er en direkte konsekvens af regeringens forsatte nedskæringer på alle dele af uddannelsesområdet. Nedskæringer, der tilmed rammer de svageste hårdest.
Det er dog ikke første gang at gymnasieeleverne har været på gaden med kravet om god og gratis uddannelse. Desværre bliver det nok heller ikke den sidste. Siden slutningen af 1990’erne har der næsten hvert år været skolebesættelser, aktioner og demonstrationer og sidste år var STOP-NU, der samlede 100.000 elever og studerende på tværs af div. uddannelsesområder, et foreløbigt højdepunkt. Hver gang har politikerne lovet bod og bedring, men nedskæringerne fortsætter stadig.
I Socialistisk Standpunkt mener vi at kampen må føres op på et højere plan. Skolebesættelser og én-dags demonstrationer er i sig selv ikke nok. Det er en god start, men der er brug for et længere perspektiv for hvordan kampen egentlig vindes.
Mangel på lederskab
For det første mener vi at det er en skidt, at den nationale ledelse af DGS ikke har taget et reelt ansvar og spredt besættelserne og mobiliseret ordentligt til demonstrationen i dag. Koordinering af elevkampen er DGS’s vigtigste opgave og hvis ledelsen ikke kan varetage denne, må der en ny ledelse til.
I stedet for aktiv kamp har DGS’s ledelse valgt at satse udelukkende på ”konsolidering” af bevægelsen. Den nye taktik begrundes tit med en fordom om at eleverne ”ikke gider kæmpe mere”. At det ikke holder, er vi alle her i dag et bevis på.
I Socialistisk Standpunkt mener vi, at kun aktiv kamp kan konsolidere bevægelsen. Den inaktivitet der i år ses på nogle gymnasier – specielt blandt 3. g’ere, der har været ude i kampe før – skyldes ikke manglende kampvilje, men fraværet af et langsigtet perspektiv for hvordan kamp vindes.
For et klasseperspektiv
Som udgangspunkt, mener vi i Socialistisk Standpunkt, at det er nødvendigt at se kampen for god og gratis uddannelse som en del af klassekampen. Arbejdere og kapitalister (dem der ejer produktionsmidlerne) har ubestrideligt forskellige interesser i forhold til hvilken uddannelse, der skal prioriteres. Arbejderne har interesse i en bred og gratis uddannelse. Kapitalisterne derimod skriger konstant på specialisering og eliteuddannelse. De har brug for en uddannet arbejderklasse at udbytte, men al ikke direkte arbejdsrelateret uddannelse interesserer dem ikke. Kritisk og almen dannelse er fremmedord for dem – hvad de vil have er en snæver betalingsuddannelse med adgangsbegrænsning.
Dette ses også i at det er arbejderbevægelsen, der de sidste 100 år har tilkæmpet det uddannelsessystem vi har i dag.
Elever og studerende står selv udenfor produktionen og kan derfor ikke presse kapitalisterne direkte. Hertil er en gensidig alliance med arbejderne (igennem fagbevægelsen) nødvendig. De er de eneste der kan sætte magt bag ordene. Kampen for en sådan alliance er nødvendig hvis sejren skal vindes. Det skal dog ikke være en alliance, der bygger på støtteerklæringer fra toppen, men en alliance der bygger på samlet kamp fra bunden.
Socialisme er nødvendigt
Måske kan det lykkedes at få en ny regering, der modsat den socialdemokratiske regering i 1990’erne, ikke skærer ned på uddannelse, men indfrier nogle af vores krav. Disse forbedringer vil dog, så længe kapitalismen hersker, konstant være truet. God og gratis uddannelse koster penge, og i et kapitalistisk samfund er det ikke politikerne, der bestemmer over økonomien. De vigtigste økonomiske beslutninger tages derimod på direktionsgangene i de store virksomheder. Alle forbedringer vil derfor i sin natur altid være midlertidige og udvandes eller fjernes ved hver evig eneste økonomiske krise. Kampen for god og gratis uddannelse har altså ingen ende under kapitalismen.
Kun overtagelsen af produktionsmidlernr og flertallets demokratiske kontrol over dem kan engang for alle sikre god og gratis uddannelse.I Socialistisk Standpunkt ser vi derfor kampen for socialisme som en nødvendig konsekvens af kampen for god og gratis uddannelse.
