Siden midten af maj har man kunne følge de amerikanske aktiers op- og nedture. Verdens aktiemarkeder er faldet støt, med mindre opture ind imellem. De danske aktier tabte for eksempel 46 mia. kr. i værdi, d. 15. maj. (Jyllandsposten, 16. maj 2006)
En af forklaringerne givet af økonomerne er de stadigt stigende renter i USA. Den amerikanske centralbank, Fed, har siden 2004 hævet renten, som på daværende tidspunkt var på 1,25 procent ikke mindre end 17 gange, senest i både maj og juni til 5,25 procent.
Den amerikanske centralbank begrunder rentestigninger med frygt for inflation, og varsler yderligere rentestigninger, hvis inflationen ikke kommer under kontrol. Samtidig er aktiesvingningerne og rentestigningerne, med til at dollaren er faldet yderligere.
Ustabilitet
Hvad dette viser, er først og fremmest den ustabile situation, der eksisterer, ikke bare økonomisk, men også politisk, socialt, militært osv. Ved aktiekrakket i 1997 så vi hvordan aktiemarkederne på få dage kunne kollapse, da boblen, skabt på aktierne for IT på få dage krakkede. Det betød ikke bare, at værdien af aktierne faldt, men det skabte chokbølger ud i hele verdensøkonomien, og fik hele økonomier som den tyrkiske og argentinske til at kollapse.
Verdensøkonomien er nu så tæt forbundet, at rystelser et sted, og ikke mindst i USA, sender bølger ud i hele verden, hvilket vi også har set i de seneste måneders aktierutsjeture.
I 1997 formåede verdensøkonomien som helhed at komme sig oven på chokket, men kun med den konsekvens at lægge grunden for ophobningen af endnu større modsætninger. Den amerikanske økonomi er en kolos på lerfødder, med stor ustabilitet til følge.
Samtidig viser aktiernes rutsjeture, at økonomien ikke er en isoleret størrelse. Ustabiliteten i Mellemøsten, forværret kraftigt af amerikanernes egen tilstedeværelse i Irak, med dertil følgende kæmpe stigninger i oliepriserne, er en medvirkende årsag til den økonomiske ustabilitet.
En usund situation
En af grundene til, at verdensøkonomien kunne komme helskindet ud af aktiekrakket i 1997, var det stigende privatforbrug, ikke mindst i USA. Renten nåede et rekordlavt niveau, som var med til at stimulere forbruget, og dermed holde gang i opsvinget. Men at basere økonomien på gæld, er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm; gælden skal betales tilbage og med renter – det fjerner ikke modsætningerne, men øger og udskyder dem bare.
Stigende udgifter kombineret med en forventning om fortsatte stigninger i boligpriserne har holdt hjulene i gang, hvilket har ført til et dramatisk fald i opsparingsraten. I 2005 var opsparingsraten í USA for første gang negativ siden depressionen i 1930’erne.
Hvis huspriserne falder, eller hvis bare væksten stilner af, risikerer det at have enorme effekter på økonomien, både den amerikanske og i resten af verden. Forbrug udgør nu to tredjedele af den amerikanske økonomiske aktivitet, men meget af dette er base-ret på kredit, som igen er afhængig af de stigende huspriser og den lave rente.
Så selvom BNP og aktierne stadig er for opadgående, er det på et ekstremt ustabilt niveau, som ikke afspejler de underliggende modsætninger, der hober sig op. Den amerikanske økonomi, og med den hele verdens, er på vej mod nedgang; hvor alvorligt og præcis hvornår, kan vi ikke sige.
Arbejderklassen bærer byrden
Det er den amerikanske arbejderklasse og de fattige, som har båret byrden af det nuværende såkaldte opsving. Mens BNP og aktiekurser er steget, er antallet af amerikanere, der lever under fattigdomsgrænsen forøget til ca. 37 mio. mennesker i 2004. Mens udgifterne til krigen i Irak stiger, de rige får skattelettelser og virksomhedernes profitter øges, skæres der ned på de sociale udgifter og lønningerne falder – minimumslønnen er lavere nu end for 50 år siden, hvis man korrigerer for inflationen.
Ethvert forsøg på at skabe økonomisk stabilitet, skaber øget social og politisk ustabilitet. Den amerikanske arbejderklasse har båret byrderne de sidste mange år, men den har også stolte traditioner. Traditioner for kamp, som vi den seneste periode har set begyndt genoplivet.
