Der er et gammelt litauisk ordsprog, der lyder: ”arbejde pynter på en person”. Men situationen i vores land får mere en til at tænkt på det latinske ordsprog ”labor hominem firmat” (”arbejde hærder personen”). Det hærder uden tvivl det ølproducerende firma Svyturys-Utenos Alus (del af Carlsberg-gruppen) sind, som arbejderne på fabrikken har fået at mærke på egen krop.

Det hele startede tilbage sidste sommer i juni 2011. For få år siden underskrev den litauiske afdeling af Carlsberg en kollektiv kontrakt med dets arbejdere, der forpligter til at justere lønningerne efter inflationen mindst en gang om året. Men de brød dette løfte efter 2009, hvor firmaet på grund af den internationale finanskrise oplevede et tab.

Men til sidst mistede arbejderne tålmodigheden. De var dybt utilfredse, og proklamerede, at med en nettoprofit på 54 millioner litas (omkring 16 millioner euro), havde firmaet alle midler til at øge arbejdernes lønninger og med en inflation på 12,4 procent var en fastfrysning af lønningerne en direkte overtrædelse af den kollektive aftale.

Arbejderne truede med at gå i strejke. Arbejdsgiverne svarede ikke med en stigning i lønningerne, så i juni stemte 10 medlemmer af den IUF-tilknyttede litauiske fagforening for fødevarer (LPMS) for strejkeaktion mod Carlsbergs bryggeri den 23. juni.

Som svar sagsøgte firmaet fagforeningen. Ifølge paragraf 51 i den litauiske republiks grundlov: ”… mens vi forsvarer deres økonomiske og sociale interesser, skal ansatte have ret til at strejke.” Men i løbet af de sidste 20 år har autoriteterne vedtaget mange love og andre forhindringer for retten til at strejke.

En af dem er paragraf 81 i de fagretslige regler, som arbejdsgiverne brugte i dette tilfælde. Ifølge den fjerde del af paragraf 81, kan de litauiske domstole udskyde eller stoppe en strejke i 30 dage ”hvis der er en trussel mod folkets vitalt essentielle behov”. Så domstolene udskød strejken.

De fagretslige regler har naturligvis oplistet de essentielle firmaer på en nøje tilpasset liste: som inkluderer jernbaner, offentlig transport, civil luftfart, medicin, vandforsyning, elektricitet, varme, kloak og renovation (artikel 80 i de fagretslige regler). Ikke desto mindre spildte domstolen ingen tid på at retfærdiggøre, hvordan ølbrygning falder inden for en af disse kategorier.

Men meget hurtigt faldt alt meget bedre ud end forventet. Den 5. juni vendte domstolen tilbage til sagen, og gennemgik strejkens legalitet, og meddelte, at på trods af udskydelsen, var strejken i sig selv lovlig.

Efter retssagen forsøgte fagforeningen endda at forhandle med arbejdsgiverne, og foreslog at fastsætte en lønstigning på bare syv procent (i stedet for de 12,4 procent, som inflationen havde været, og som burde fastholdes ifølge kontrakten). Men arbejdsgiverne afviste tilbuddet. Rygtet gik, at det var omkring dette tidspunkt, der blev hyret skruebrækkere.

I forbindelse med dette besluttede domstolen også at tilbagekalde sin tidligere beslutning, og proklamerede, at arbejderne kan strejke uden at vente hele 30-dages perioden. Så det var, hvad de gjorde: den 25. juli, efter en hemmelig afstemning, lancerede fagforening en tidsubegrænset strejke. Som svar sagsøgte arbejdsgiverne arbejderne for ulovlig aktioner og hele den pinefulde retssals-maraton blev startet forfra endnu engang. Det er klart, at de gjorde dette blot for at vinde tid og forsøge at bryde arbejdernes moral.

Alligevel fik arbejdsgiverne, hvad de ville, og i oktober bekendtgjorde domstolen, at strejken var ulovlig. Fagforeningen har indsendt en appel, og vanviddet fortsætter stadig. Der er ingen tegn på, at arbejdsgiverne giver op, og der er ingen indikationer på opgivelse fra den anden side, hvilket er meget usædvanligt i Litauen. I de fleste tilfælde ville arbejderne oftest overgive sig, og opsige deres job, eller gå tilbage til arbejde på arbejdsgivernes vilkår.

Folk i Litauen forsøger at støtte strejken på forskellige måder. Tilbage i juli lancerede en af de litauiske uafhængige aktivister, Kasparas Pocius, et initiativ på Facebook for at boykotte produkter fra Carlsbergbryggerierne. 1.600 tilmeldte sig ”begivenheden” på det sociale netværk. Det har også fået medieomtale. Desværre har denne kampagne haft lille genlyd, og er ikke blevet generel. Der er flere artikler, der vedrører emnet.

En række venstrefløjsaktivister har forsøgt at nå ud til lederne af strejken for at tilbyde dem deres direkte støtte. Men naturligvis er arbejderne bange for at risikere yderligere problemer, mens de venter på den sidste dom fra retten, der bliver offentliggjort den 6. februar.

Hele historien danner præcedens for Litauen på mange måder. Den danner præcedens for vores retslige system, eftersom det er et unikt tilfælde i Litauens strejkehistorie. Det er også et exceptionelt eksempel på direkte klassekamp for arbejdernes rettigheder. Det er lang tid siden, nogen har kæmpet  så seriøst for deres rettigheder. Det er en særlig bemærkelsesværdig kamp, eftersom den har vist hele verden den situation, som arbejderne og faglige aktivister står over for i Litauen.

Denne januar har den verdensomspændende Forenede Fødevare, Landbrug og Hotelarbejdernes Fagforening startet en kampagne til støtte for de litauiske arbejdere. De opmuntrer folk til at sende beskeder til Carlsberg og til Litauens regering om, at de skal stoppe overtrædelsen af arbejderrettighederne. Vi opfordrer alle til at udvise støtte til vores kammerater i de baltiske lande. Forsvar alle rettigheder, som arbejderne har opnået i kamp.