Borgerskabets forbrydelser: Da det danske forsvar trænede dødspatruljer i Cameroun

Borgerskabets Forbrydelser

Josefine Romanoff



7 minutter

Billede: Viktor Nikolaevich Deni

I medierne fremstilles det som noget positivt, når danske soldater sendes til afrikanske lande for at bistå med såkaldt “kapacitetsopbygning”. Sandheden er dog en ganske anden. Dansk imperialisme bidrager til død og ødelæggelse i Afrika, hvilket er konsekvensen af ét formål – at forsvare dansk kapitalismes kommercielle interesser i regionen. Bag den danske stats “humanistiske” maske gemmer sig en kynisme, der glædeligt ofrer civile afrikaneres liv, så længe det sikrer de danske rederiers profitter.

I marts 2016 trænede det danske frømandskorps for første gang specialenheden BIR (Bataillon d’Intervention Rapide) i det sydvestlige Cameroun. Dette skete bl.a. i samarbejde med Camerouns maritime styrker COPALCO. Det officielle formål med den danske træningsmission i Cameroun var at styrke den maritime sikkerhed i Guineabugten, nærmere bestemt, ved at træne enhederne i at bekæmpe pirateri ud for Camerouns kyst – et farvand hvor danske rederier hver dag har skibe sejlende.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at formålet med det danske frømandskorps træning af de camerounske specialenheder primært var at beskytte dansk kapitalismes kommercielle interesser i regionen. Den danske træningsmission havde dog også et andet formål – at træne de camerounske enheder i terrorbekæmpelse angiveligt rettet mod den islamiske terrororganisation Boko Haram. Det var således fra starten klart, at træningen også skulle give de camerounske soldater færdigheder i oprørsbekæmpelse.

Der er som sådan ikke noget ekstraordinært i, at Danmark sendte soldater til Cameroun. Som det fremgår af Forsvarsministeriets hjemmeside, har det danske forsvar gennem flere år været engageret i Afrika bl.a. med det formål at hjælpe landene med såkaldt “kapacitetsopbygning”. Det opsigtsvækkende ved Forsvarets tilstedeværelse i Cameroun var imidlertid, at det danske forsvar havde valgt at træne landets mest brutale militærenhed, som gennem flere år er blevet kendt for at begå systematiske overgreb mod egen civilbefolkning.

Træning af berygtet dødspatrulje

Den mest berygtede specialenhed i Camerouns hær kendes under forkortelsen BIR, og det var netop denne specialenhed, som Danmark havde valgt at træne. BIR beskrives som en ”hær i hæren”, da enheden alene opererer efter ordre fra Camerouns præsident, Paul Biya, som har siddet på magten i landet i 40 år. Præsident Biya bruger BIR til at knuse oppositionen, og under dække af terrorbekæmpelse har enheden begået blodige overgreb på landets befolkning.

Især indenfor de seneste 10 år er BIR offentligt blevet anklaget for at have begået utallige menneskerettighedsforbrydelser: Vilkårlige fængslinger, tortur, ”tvungne forsvindinger”, voldtægter, nedbrænding af hele landsbyer og henrettelser af civile. Forbrydelserne er ikke blot påstande men er blevet dokumenteret i rapporter udarbejdet af bl.a. det amerikanske udenrigsministerium og Amnesty International.

Til det danske nyhedsmedie Danwatch kunne et øjenvidne f.eks. berette om, hvordan BIR-soldater en morgen stormede hendes hjem, kidnappede hendes mand og sparkede ud efter hende. Øjenvidnet havde under episoden sit spædbarn i armene, og da soldaten sparkede ud efter hende, blev datteren ramt og afgik to uger efter ved døden på grund af hendes kvæstelser.

Amnesty International udgav i september 2015 en omfattende rapport om flere overgreb begået af BIR. Kun seks måneder senere trænede det danske forsvar for første gang militærenheden. I samme periode havde en mangeårig konflikt i Cameroun udviklet sig til en blodig borgerkrig, hvor den camerounske hær, ledt an af BIR, blev sendt ind i landsbyer for at nedkæmpe separatister, der gjorde modstand mod præsidentens regime. Resultatet var nedbrændte landsbyer og brutale henrettelser af civile.

De dansk-trænede specialstyrker blev altså med andre ord indsat mod landets egen befolkning. Den camerounske menneskerettighedsorganisation, Centre for Human Rights and Democracy in Africa, kunne i 2018 berette om, at mindst 50 landsbyer var blevet nedbrændt. Det er senere kommet frem, at disse nedbrændinger foregik i samme periode som den danske træningsmission i landet – og i nogle tilfælde kun 45 km fra den danske træningsbase.

Det ville være naivt at forestille sig, at det danske forsvar ikke vidste, at deres træningsmission ville blive brugt i den igangværende borgerkrig. Dette kunne en aktindsigt fra 2017 efterfølgende bekræfte. Ifølge aktindsigten havde den camerounske militærenhed, COPALCO, på et møde oplyst Forsvaret om, at dansk-trænede soldater fra COPALCO skulle indsættes mod civilbefolkningen i borgerkrigen. Yderligere fremgik det af aktindsigten, at Forsvarskommandoen i Danmark havde modtaget en intern “bekymringsmail” om, at dansk-trænede soldater kunne indgå i forhold med ”overgreb og inhuman behandling af egen befolkning”. Trods denne advarsel opfordrede forsvarskommandoen seks uger senere til, at den danske træningsmission i Cameroun fortsatte. Danske soldaters tilstedeværelse og træning i Cameroun fortsatte således i yderligere to år helt indtil 2019.

“Humanistisk” dansk udenrigspolitik

NYMali3 hjvDet er ikke kun i Cameroun at danske specialstyrker har uddannet militære enheder der er blevet sat ind mod civilbefolkningen. Dansktrænede FORSAT-styrker fra Mali (billede) var i 2020 medvirkende ved drab på 14 demonstranter. foto | hjv.dk

De danske politikere ynder at fremstille Danmark som et land, hvor demokrati og menneskerettigheder står øverst på dagsordenen, men stemmer dette billede virkelig overens med den danske stats handlinger? Med de advarsler som det danske Forsvarsministerium havde modtaget over de camerounske militærenheders overgreb, og som ministeriet havde valgt at ignorere, virker det til, at der er en verden til forskel mellem ord og handling.

Ikke så overraskende har Forsvarskommandoen ikke ønsket at påtage sig noget ansvar for de mange forbrydelser begået mod civile i Cameroun. Først var undskyldningen, at USA havde været ansvarlig for at udpege de omtalte Camerounske militærenheder, og at det danske forsvar derfor ikke var forpligtet til at tage bestik af de utallige dokumenterede sager om overgreb. Dernæst mente det danske forsvar ikke at kunne redegøre for, om de samme soldater, der var blevet trænet af Danmark, også havde været med til at begå forbrydelser mod civile. Under Forsvarets træningsmissioner i Cameroun havde Forsvaret nemlig på belejlig vis undladt at registrere, hvilke soldater der deltog i træningen og kunne på den måde ikke redegøre for, hvilke camerounske soldater der havde modtaget dansk militærtræning. Man skal være godt naiv for at tro på, at denne manglende registrering ikke skyldtes det danske forsvars iskolde kalkulationer i at give sig selv et alibi i form af manglende kendskab.

Ikke tilfældige og enkeltstående hændelser

Nærværende historie om den danske stats forbrydelser i Cameroun er ikke enkeltstående. Danmark har trænet militære enheder i flere afrikanske lande, hvor soldaterne på lignende vis er blevet indsat mod egen befolkning. Efter det danske forsvars træningsmission ophørte i Cameroun, rykkede Frømandskorpset videre til Mali. Her trænede de over flere omgange, fra 2019-2020, den særlige antiterrorenhed FORSAT. Sidste træning af FORSAT fandt sted i marts 2020, og få måneder senere blev selvsamme enhed indsat mod demonstranter. I løbet af få dage blev mindst 14 demonstranter dræbt og 300 såret af statens sikkerhedsstyrker, hvor dansk-trænede FORSAT-soldater indgik.

Så hvad dækker dansk militær tilstedeværelse og “kapacitetsopbygning” i Afrika over?

Når den danske stat sender soldater til Cameroun og andre lande, under dække af at skulle træne soldater i at beskyttet deres egen befolkning mod terrorgrupper som Boko Haram, ser vi det stik modsatte resultat. De danske træningsmissioner sikrer, at de mest brutale regimer i disse regioner opretholdes. Dette ved at træne skånselsløse militære enheder hvis eksistens er bundet sammen med diktatoriske regimer, og som ikke tøver med at knuse enhver opposition og føre krig mod egen befolkning. Den danske stat har f.eks. ingen skrupler ved at bistå Camerouns regime, så længe landets sikkerhedsstyrker holder søvejene sikre for international skibsfart. Noget for noget.

Det kan godt være, at den danske stat i ord går ind for beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder. Men i virkeligheden ser vi, hvordan den danske stat bekæmper selvsamme rettigheder og på verdensscenen spiller en undertrykkende imperialistisk rolle. De danske træningsmissioner har ikke til formål at sikre fred og fremgang for lokalbefolkningen men udelukkende til formål at sikre dansk kapitalismes interesser. Som vi ser med Camerouns tilfælde, blev det et ukendt antal civile afrikanere, der med livet betalte prisen for at profitterne uforstyrret kunne strømme ind på de danske rederiers konti.

[BLIV ORGANISERET KOMMUNIST I RS]