Som et af de eneste lande i verden har Danmark stadig en koloni, nemlig Grønland, som i over 300 år har lidt under dansk kolonialismes brutale undertrykkelse. Kontrollen over Grønland er det eneste, som gør, at dansk kapitalisme har nogen som helst betydning på den internationale scene, og det danske borgerskab forsøger derfor på krampagtig vis at klamre landet til sig.
Trumps pressemeddelelse den 23. december, i forbindelse med sin nominering af den kommende amerikanske ambassadør til Danmark, fik det derfor til at løbe koldt ned ad ryggen på det danske borgerskab.
I pressemeddelelsen udtrykte Trump behovet for, at USA overtog overherredømmet med Grønland: “Af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden føler USA, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.
Trumps seneste udtalelse om at fravriste Grønland fra dansk imperialismes kløer er ikke bare udtryk for Trumps personlige ambitioner, men reflekterer et reelt ønske fra amerikansk imperialisme. Siden 2019, hvor Trump for første gang luftede ideen om at købe Grønland, har det amerikanske borgerskab optrappet deres forsøg på at overtage det danske borgerskabs dominans over landet.
Spændingerne stiger i Arktis
Den skærpede rivalisering mellem de imperialistiske stormagter på verdensplan har også øget spændingerne i Arktis. Det mærkes især i Grønland, der har en vigtig geostrategisk placering og afgørende militær betydning for USA.
Over de seneste år har det amerikanske borgerskab derfor styrket sine økonomiske og politiske bånd til den grønlandske elite, og i november åbnede en ny lufthavn i Nuuk, som for første gang vil etablere en direkte flyforbindelse mellem Grønlands hovedstad og USA. I både Nuuk og Washington bliver den nye direkte forbindelse omtalt som et springbræt, der vil bane vej for et endnu tættere samarbejde mellem de to lande.
Panikken er tydelig at føle i den danske herskende klasse, der ser med angst og frygt på perspektivet for at miste den sidste danske kolonibesiddelse. Uden Grønland ville Danmark blive reduceret til en ligegyldig småstat på verdensscenen, som det er tilfældet med mange andre europæiske nationer.
Det er imidlertid ikke utænkeligt at Trumps seneste udtalelse blot var del af en forhandlingsstrategi for at lægge pres på den danske regering for at opruste i Arktis. Hvis det var tilfældet, så har det virket. Dagen efter Trumps udtalelse annoncerede SVM-regeringen, at den vil bruge et tocifret milliardbeløb på oprustning i og omkring Grønland.
Det udstiller karakteren af den tætte alliance mellem det danske og amerikanske borgerskab: det amerikanske, som overherre, og det danske, som loyal tjener. Den amerikanske præsident skal ikke andet end poste et opslag på sociale medier, før den danske regering kaster milliarder efter at tilfredsstille amerikansk imperialisme.
Det danske borgerskab forsøger at gøre alt, hvad USA beder om, i håb om at få lov til at beholde Grønland. Men det bliver sværere og sværere. For verdensordenen, der opstod efter 2. verdenskrig, hvor USA kunne tolerere at lade dansk imperialisme beholde kontrollen over Grønland, er definitivt forbi og vil kun yderligere erodere, som kapitalismens krise tager til.
Chauvinismen flyder fra Christiansborg
På forventelig vis blev Trumps udtalelse fulgt af en bølge af forargede og fordømmende reaktioner fra Christiansborg. For eksempel reagerede den tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov fra De Konservative med et utilsløret forsvar for dansk imperialisme: “Grønland er dansk. […] Kontrol over Grønland er ikke til diskussion og ikke til forhandling.”
Venstres rets- og skatteordfører, Preben Bank Henriksen, reagerede ved på hånlig vis at kalde Trumps tilbud for en potentiel “befrielse for utilfredse grønlændere”, da de så kunne blive fri for “Danmark, der hvert år sender cirka fire milliarder kroner til Grønland i bloktilskud”. Udtalelsen fra Preben Bank Henriksen er i tråd med de danske politikeres typiske nedladende og arrogante tilgang til det grønlandske folk, som lydigt forventes at rette sig efter København, som “tak” for det årlige bloktilskud.
De danske politikere, som Preben Bank Henriksen, påstår at Grønland nyder godt af at være underlagt Danmark grundet bloktilskuddet, men det er i realiteten dansk kapitalisme, som høster alle fordelene af forholdet mellem Danmark og Grønland.
Grundet Danmarks de facto handelsmonopol over Grønland ender langt størstedelen af bloktilskuddet i lommerne på danske virksomheder – bloktilskuddet er altså blot erhvervsstøtte til danske virksomheder med Grønland som transitland.
Med kontrollen over sin arktiske koloni rykker Danmark samtidig flere vægtklasser op på den internationale scene, hvilket giver det danske borgerskab muligheder, som ellers normalt er langt uden for armslængde for ubetydelige småstater som Danmark.
Bloktilskuddet er således håndører sammenlignet med værdien af de handelsaftaler og den diplomatiske indflydelse, som kontrollen over Grønland giver det danske borgerskab.
Det kommer derfor næppe som noget chok, at de borgerlige partier farer op til forsvar for Danmarks fortsatte overherredømme over Grønland. Men forsvaret for det danske kolonistyre i Nordatlanten gennemsyrer også den parlamentariske venstrefløj.
Dansk imperialismes “socialistiske” forsvarer
SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge, fordømte Trumps udtalelse som værende “udtryk for en rå og kynisk stormagtspolitik”. Men hvor er Hønges fordømmelse af den rå og kyniske politik, som den danske stat har påført det grønlandske folk i flere århundreder og stadig påfører dem den dag i dag? Modsat USA, som er verdens stærkeste imperialistiske magt, så er Danmark ikke en stormagt, men hvad det danske borgerskab mangler i styrke, kompenserer det for med aggressivitet.
I 2014 gjorde Danmark krav på et enormt område i det Arktiske Ocean nord for Grønland svarende til 20 gange Danmarks areal. Dermed blev Danmark det første land i verden til at kræve fuldt ejerskab over Nordpolen. I en udtalelse, der oser af kolonial storhedsvanvid, sagde den daværende radikale udenrigsminister Martin Lidegaard: “Når de her grænser lægges fast, så lægges de fast for evigt. Det er én gang i historien, vi får muligheden for at påvirke denne her grænsedragning.”
Når det kommer til stormagtspolitik i Arktis er det danske borgerskab ikke et hak bedre end deres amerikanske modstykke, men det ignoreres af Karsten Hønge i et forsøg på at stille dansk imperialisme i et mere humant og civiliseret skær.
Forsvaret for dansk imperialisme i Arktis strækker sig imidlertid også helt over til Enhedslisten. Som respons på Trumps udtalelse skrev Pelle Dragsted: “Grønland er grønlændernes. Ikke Danmarks – ikke Trumps. Forventer at Lars Løkke siger klart og entydigt fra over Trumps vanvittige neokoloniale udtalelser om at “eje” Grønland, og ikke kryber eller bøjer nakken.”
Men hvis Grønland ikke er Danmarks, hvorfor påberåber Pelle Dragsted sig så den danske udenrigsminister Lars Løkke til at sige fra overfor Trump? Dragsteds opråb kan kun tolkes som en opfordring til at den danske stat intervenerer over hovedet på det grønlandske folk for at forsvare det nuværende status quo, som er dansk dominans over landet. Dragsted stempler Trumps udtalelse som værende “neokolonial”, men undlader den kendsgerning, at Danmark i øjeblikket er den reelle koloniherre over Grønland.
Hvis man virkelig er imod kolonialisme, så opfordrer man ikke en kolonimagt til at intervenere for at forsvare sin dominans over sin koloni, når større magter flirter med ideen om at tilegne sig den. Dragsteds opråb til at, den danske stat på formynderisk manér blander sig i grønlændernes affærer, er blot et fejt forsvar for dansk imperialismes interesser i Arktis.
“Socialisterne” i Folketinget har altså stillet sig fuldstændigt og aldeles på samme side som det danske borgerskab og agerer venstredække for dansk kolonialisme. De køber ind på ideen om, at Danmark skulle være en “human” koloniherre i modsætning til USA. Men hele historien om Danmarks forhold til Grønland er en af brutal undertrykkelse. Det er derfor, at 300 års dansk overherredømme har skabt et brændende ønske blandt det grønlandske folk om at ryste enhver form for imperialistisk dominans af sig, først og fremmest den danske, hvilket den danske regering er bevidst om.
Forhold på et frysepunkt
Mette Frederiksen og Lars Løkke plejer ikke at forbigå en mulighed for at være i mediernes rampelys, men begge har afvist at udtale sig om Trumps pressemeddelelse og har i stedet henvist medierne til den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede. De to partilederes forsigtige tilgang til hele affæren skyldes, at forholdet mellem Grønland og Danmark er historisk dårligt.
Kun få dage inden Trumps udtalelse henvendte den grønlandske landsstyreformand sig til den danske regering med krav om, at Danmark stopper med at bruge omdiskuterede psykologiske test af grønlandske forældre i tvangsfjernelsessager af børn. Flere institutioner, bl.a. Institut for Menneskerettigheder, har kritiseret de danske myndigheders brug af testene, som i november udløste demonstrationer i både Nuuk og København.
Samtidig bliver spiralskandalen ved med at eskalere. I 2022 blev det afsløret, at op mod 4.500 grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år i 1960’erne og 1970’erne mod deres vilje fik opsat spiraler af de danske myndigheder. En stor del af dem blev sterile som konsekvens af overgrebet, og 143 af de berørte kvinder stævnede i 2024 den danske stat for de livslange traumer, som overgrebet har givet dem.
Den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede beskyldte i forlængelse heraf i december Danmark for at have begået folkedrab på grønlænderne, en rammende beskrivelse af den danske stats ækle forsøg på at bremse den grønlandske befolkningsvækst. Den danske stats spiralkampagne måler sig med andre kolonimagters barbariske overgreb på indfødte folk i resten af verden, og skandalen har forståeligt pustet til hadet i Grønland mod dansk imperialisme og styrket ønsket om selvstændighed.
Af frygt for at gøre ondt værre har den danske regering derfor valgt ikke at kommentere direkte på Trumps udtalelse, netop nu hvor forholdet mellem København og Nuuk er på et frysepunkt. Men regeringens handlinger siger mere end tusind ord.
Dansk imperialismes hykleri
Få timer efter Trumps udtalelse annoncerede den socialdemokratiske Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad, at grønlændere i Danmark og i Grønland skal have mulighed for at få et grønlandsk pas, hvor nationaliteten i passet angives som både grønlandsk og dansk. En ekstrem beskeden indrømmelse og grundlæggende demokratisk rettighed, som for længe siden blev implementeret over for Færøerne.
Regeringens tiltag er et åbenlyst kalkuleret forsøg på at fremstå over for den grønlandske befolkning som humanister, som kerer sig om det grønlandske folks rettigheder. Timingen afslører dog, at regeringen på kynisk vis behandler det grønlandske folks demokratiske rettigheder som indrømmelser, man drypvist kan give, når det danske borgerskab føler sig presset.
Kaare Dybvad bebudede i samme anledning en undersøgelse af, hvorvidt grønlændere oplever at blive diskrimineret i Danmark. Men regeringens pludselige bekymring over den voldsomme undertrykkelse, som grønlændere dagligt udsættes for, er igen rent hykleri. Så sent som i 2023, altså under den nuværende regering, kritiserede FN officielt den danske stat for sin behandling af grønlænderne, som en rapport dokumenterede udsættes for racisme og diskrimination af de danske myndigheder.
Da FN-rapporten blev udgivet, skabte den ikke anledning til selvransagelse i regeringen, så man kan ikke andet end undre sig over, hvad regeringen nu skal bruge en ny, næsten identisk, undersøgelse til.
Kaare Dybvads bebudede undersøgelse er i realiteten ikke andet end et kynisk forsøg på at forsvare dansk imperialismes interesser i Arktis, ved at få det til at fremstå som at den danske stat vil bekæmpe undertrykkelsen af det grønlandske folk. Faktum er dog, at det er det danske borgerskab og deres politiske repræsentanter på Christiansborg, der i årtier har spredt racistiske fordomme om grønlændere for at retfærdiggøre dansk kapitalismes dominans over landet – en dominans, som de nu frygter for at miste.
Knus dansk imperialisme!
I takt med at krisen i kapitalismen skærpes, og de internationale spændinger øges, vil amerikansk imperialismes interesse for Grønland kun vokse. For USA er det et simpelt spørgsmål om at skære mellemmanden fra og sikre sig direkte kontrol over et essentielt sikkerhedspolitisk territorium for at beskytte deres imperialistiske interesser. Det danske borgerskab vil imidlertid ikke frivilligt opgive dets tag om Grønland, men vil forsøge at klamre sin arktiske koloni til sig.
Som revolutionære i Danmark er det vores opgave at afsløre det hykleriske forsvar for dansk imperialisme, der kommer fra et samlet Christiansborg – både fra højrefløjen og venstrefløjen – og udstille det danske borgerskabs reaktionære interesser i Arktis.
I modsætning til alle partier i Folketinget forsvarer vi i RKP ikke Danmarks dominans over Grønland, men støtter helhjertet det grønlandske folks frihedskamp mod dansk imperialisme. Vi støtter ubetinget det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, inklusiv retten til løsrive fra Danmark. Det er udelukkende op til det grønlandske folk at bestemme hvilke relationer, de ønsker til andre nationer, hvorvidt det så er USA, Danmark eller et hvilket som helst andet land.
I modsætning til de danske kapitalister så har den danske arbejderklasse ingen interesse i at undertrykke det grønlandske folk, og den bedste måde hvorpå danske arbejdere og unge kan støtte det grønlandske folks frihedskamp er ved at gå med i kampen for at vælte vores fælles fjende, det danske borgerskab. Kun ved at arbejderklassen tager magten i samfundet fra kapitalisterne, kan vi én gang for alle gøre en ende på imperialisme og kolonialisme.