Oprindeligt bragt i Socialistisk Arbejderavis.
Det danske ”Forlaget Marx” har udgivet en vigtig bog. En samling af den russiske revolutionære Leon Trotskijs artikler om borgerkrigen 1936-30 og om hele den revolutionære proces i Spanien gennem 30’erne.
På dansk har der hidtil kun været én oversat Trotskij-tekst om den spanske borgerkrig, den vigtige ”Læren af Spanien – den sidste advarsel” (fra december 1937).
Med den nye bogudgivelse kommer der meget mere lys på udviklingen i den spanske revolution gennem hele årtiet. Og på Trotskijs holdninger og stigende forbitrelse i takt med, at den spanske venstrefløj svigter, og svinger om til bekæmpelse af den arbejdermagt, der var republikkens eneste garanti mod de fascistiske kupmagere fra juli 1936.
Tragedien
Stærkest virker da også artiklerne fra perioden, der kan betegnes som Tragedien, altså artiklerne fra perioden 1937-39 om den tabende spanske borgerkrig.
Og Trotskij er hård i sin bedømmelse af både venner og fjender, fjenderne i borgerkrigen, den fascistiske oprørsside, nationalisterne som de kaldtes, bliver sat under lup: hvilke klasser, ejendomsforhold, politiske forhold, osv. repræsenter de historisk, hvordan hænger de sammen osv.
Men den meste harme – og galde – i bogen retter sig mod de, der burde være arbejdernes partier, på den republikanske side, de der burde være for det mest effektive forsvar for republikken, jo mere organisationerne kalder sig socialistiske og revolutionære, jo hårdere er kritikken fra Trotskij.
Den ultimative test
Og med god grund, revolution og borgerkrig er den ultimative test for politiske tendenser. – Så 75 år efter borgerkrigen kan man tilføje: Erfaringerne forpligter til seriøse omtanke, diskussion og konsekvenser. De politiske tendenser, der led nederlag er stadig til stede på venstrefløjen, alle med nederlagets mærke i panden: folkefrontens og anarkismens tilhængere, og den såkaldte centrisme, der stadig svinger mellem revolutionær tale og reformistisk praksis.
Den løbende politiske debat på den danske venstre fløj kan i dag finde næring og stof til eftertanke i Trotskijs artikler. Her er erfaringer til hverdagens skridt og til spørgsmålet om de politiske tendensers mål og midler, taget dødalvorligt. Bogstaveligt talt. For den spanske borgerkrig blev blodig nederlag med over ½ mio. dræbte.
Men Stalin er jo død for ca. 60 år siden, og kommunistpartierne som militant venstrefløj i arbejderbevægelsen er faldet sammen, så hvem vil så føre folkefrontslinje frem i dag? Er hele spørgsmålet om folkefrontspolitikkens nederlag ikke af rent historisk interesse?
De sidste 15-20 års socialdemokratisering af verdens kommunistpartier er ikke blot fordi stalinisme er socialdemokrati + loyalitet over for Moskva.
En to-trins-opfattelse der stopper halvvejs
Trotskijs analyse af kommunistpartiet i den spanske revolution og borgerkrig viste netop, at stalinismen (og centrismen og delvist anarkismen) accepterede kernen i den historiske socialdemokratiske opfattelse af ”vejen til socialisme”- en to-trins-opfattelse, som Trotskij med reference til den russiske debat i århundredes start betegner mensjevisme: at arbejderklassens opgave er (først) at udfylde og fuldføre (eller redde) det borgerlige demokrati, økonomi, staten, parlamentarismen osv. – og der derfor aldrig bliver noget næste trin mod en radikal samfundsforandring, men at et socialistisk samfund bliver forvandlet til utopi.
Da denne trin-opfattelse kun har betydning hver gang der er en radikalisering i klassekampen der underlægger sig denne fælles samlede politik fra de ledende partier i arbejderbevægelsen, får det katastrofale og blodige følger gang på gang i forrige århundrede, tydeligst i Spanien i 1930’ernes slutning.
Denne samling af Trotskijs artikler er årets julegave 2012 til de socialister, der ikke bliver søger tryghed i floskler om enhed og folkefronter, men tør læse en hård debat.
Leon Trotskij: Den spanske borgerkrig og revolution (1931-39)
Forlaget Marx, 2012.
220 sider, 200 kr.
