Denne artikel blev oprindeligt bragt i Revolution nr. 56, Februar 2020 og er skrevet før indgåelsen af industriforliget.

Bevæbnet med kravet om en markant forøgelse af minimallønnen går 3F BJMF (Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening) ind til de kommende overenskomstforhandlinger. Kravet er et middel til at udligne det eksisterende lønskel mellem danske og udenlandske bygningsarbejdere og derved bekæmpe løndumping og styrke sammenholdet på tværs af arbejderens nationalitet.

»I de sidste tal, jeg kunne læse mig frem til, var der 18.000 østeuropæere i byggebranchen, og vi har stadig til gode at rende ind i en, som får det samme i løn som os andre.« Sådan fortæller Jonas Andersen, formand for murernes brancheklub København, om det skel, der eksisterer ude på byggepladserne imellem de danske og udenlandske bygningsarbejdere. I de sidste 10 år har vi set en udvikling, hvor arbejdsgivere underbetaler udenlandske arbejdere i en sådan grad, at der i dag er skabt et A- og et B-hold. Fagligt aktive bygningsarbejdere i BJMF er nu gået forrest i kampen for at nedbryde dette skel, som arbejdsgiverne udnytter til at lægger et samlet pres på lønniveauet for alle bygningsarbejdere.

For at lægge pres på arbejdsgiverne og for at skabe bevågenhed op til de forestående overenskomstforhandlinger har Jonas og andre fagligt aktive i BJMF i den seneste tid taget kampen ud i gaden. Hvad det i praksis betød, så vi den 14. januar, hvor omkring 50 fagligt aktive mødte op til en demonstration foran byggepladsen på Tikøbgade nr. 5 på Nørrebro, hvor Dansk Boligbyg benyttede sig af en murervirksomhed, der ikke havde tiltrådt en overenskomst. Demonstrationen blev en sejr, da virksomheden accepterede at indgå en overenskomst. Kampen stopper imidlertid ikke her, og aktioner som den på Tikøbgade er bare første skridt i kampen for at få hævet lønnen for de udenlandske kollegaer og for på sigt at få dem organiseret, men »hvis lønskellet for alvor skal lukkes, så må der andre metoder til, som f.eks. en stigning af minimallønnen« konkluderer Jonas. »Én ting er, at der svindles med lønsedler, og at virksomheder nægter at tegne en overenskomst med fagforeningen, men løndumping foregår også i dag, på trods af at arbejdere er på en overenskomst.«

Øget minimalløn – løftestang til bunden

Bygningsarbejdernes overenskomst er, ligesom det er for 80% af det private arbejdsmarked, en minimallønsoverenskomst, der kun fastsætter et bundniveau som f.eks. mindstelønnen centralt. Det er denne overenskomst, der skal forhandles på plads ved OK20. Indtil nu har overenskomsten kun sikret et meget lavt bundniveau. Langt de fleste bygningsarbejdere arbejder ikke til den minimallønnen, der er forhandlet centralt, eftersom det indgår som en præmis i overenskomsten, at en stor del af løn og arbejdsforhold fastsættes i lokalaftaler på den enkelte arbejdsplads. Kvaliteten af disse lokalaftaler afhænger af organiseringsgraden blandt arbejderne på den enkelte arbejdsplads og af styrken af deres faglige klub. En bygningsarbejders normalløn ligger derfor typisk langt over minimallønnen.

I de byggevirksomheder, der hovedsageligt benytter udenlandsk arbejdskraft, eksisterer disse faglige klubber imidlertid ikke, og enhver arbejder, der tager initiativ til organisering bliver fyret. Derved står de udenlandske arbejdere tilbage med en overenskomst, der kun indbefatter minimallønnen. Resultatet er løndumping på overenskomst.

Jonas Andersen vurderer, at mængden af bygningsarbejdere i Danmark, der arbejder til minimallønnen er helt oppe på 20-30 % »Det er fuldstændigt imod intentionerne med vores overenskomst. En bygningsarbejders timeløn ligger i gennemsnit på omkring 220 kr. i timen, og de her folk får 126 kr. i timen. De bliver stadig lønnet efter en overenskomst, men når de kun får lidt over det halve af, hvad vi andre får, så er det åbenlys løndumping.« Arbejdsgiverne har gennem de sidste 10 år brugt dette gabende lønspænd som et våben til at presse det generelle lønniveau for alle bygningsarbejdere – uanset nationalitet.

På trods af at en højere minimalløn her og nu primært vil gavne de udenlandske arbejdere, har de danske byggearbejdere i BJMF valgt at gå i kamp for deres udenlandske kollegaer, for deres fælles interesser: »Idéen er at gøre afstanden imellem dem og os mindre. De mennesker, som vi repræsenterer, arbejder ikke på minimallønnen, så i virkeligheden kan vi faktisk ende med at lukke en aftale, der lander ufatteligt lidt økonomi i lommerne på vores egne medlemmer, men vores egne medlemmer har nikket anerkendende og sagt, at det er vigtigere, at få hævet dem her op, så vi sammen står stærkere.«