I det sidste stykke tid har der i medierne været talt og skrevet en del om Attac, men hvad er Attac egentlig for en størrelse, og kan deres programpunkter hjælpe med til at fjerne verdens ulighed?

Begyndelsen til Attac

I 1997 skrev redaktøren på den kritiske franske avis Le Monde Diplomatique, inspireret af krisen i Asien, en leder imod de uheldige konsekvenser, den finansielle globalisering havde. Han afsluttede med at foreslå, at man lavede en verdensomspændende bevægelse for indføring af en skat på internationale valutatransaktioner, den såkaldte Tobin-skat, opkaldt efter den amerikanske økonom James Tobin, der fik ideen i 1971. Ideen fik hurtigt masser af tilslutning både fra enkeltpersoner, fagforeninger etc. Så d. 3. juni 1998 holdt bevægelsen stiftende generalforsamling i Frankrig, senere har bevægelsen spredt sig til over 20 lande bl.a. Danmark, Sverige og Schweiz.

Attacs fire krav

Attac baserer sig på fire krav, som de mener er nødvendige for at afbøde den ukontrollerbare kapitalismes skadevirkninger.

1. Indførelse af den såkaldte Tobin-skat, som er en skat på 0,1% på valutatransaktioner. Denne skat skal dæmpe den kortsigtede spekulation, der flere gange har været med til at få markedet til at bryde sammen. Senest i Asien.
2. Gældslettelse til de fattigste lande. Som det ser ud nu er mange lande, bl.a. i Afrika, nødt til at bruge op til to femtedele af deres statsindtægter på at betale af på deres gæld, samtidig med at der hele tiden kommer nye renter oveni.
3. Stop for skattely. Det er vel ikke nogen nyhed, at størstedelen af de rigeste mennesker flytter sig selv eller deres formuer derhen, hvor det er mest gunstigt for dem selv. Og derved slipper de for at betale for de goder, de selv har fået.
4. Krav om etiske investeringer fra pensionskassernes side. Pensionskasserne står for en meget stor del af de investeringer, der bliver foretaget. Desværre har de en kedelig tendens til at investere i bl.a. våbenindustri, stærkt forurenende industri etc.

Attacs problem

Et af Attacs problemer er først og fremmest deres program. Socialister går selvfølgelig ind for beskatning af kapitalisterne, men hvem skulle indrive Tobin-skatten? FN ville aldrig kunne gøre det – de har nok problemer med at indrive medlemskontingenterne, samtidig med at stormagterne har vetoret. Kapitalismens problemer kan heller ikke løses ved at behandle symptomerne, da det er hele systemet, der er sygt. Det er positivt, at så mange folk er begyndt at se de uligheder, som den overdrevne spekulation og gældssætning af ulandene (plus ågerrenterne) medfører. Det er også positivt, at unge mennesker endnu engang er begyndt at gå på gaden for at demonstrere imod disse uligheder.

Det næste skridt må så bare være, at folk begynder at indse, at disse problemer ikke kan afhjælpes under kapitalismen. Den eneste løsning, der er på de problemer, det kapitalistiske system har skabt, er, at arbejderklassen overtager de store virksomheder og banker og selv demokratisk styrer produktionen, så der bliver nok til alle uden hensyn til profit. Samtidig med at de eftergiver ulandene deres gæld og med penge og knowhow hjælper dem til at opbygge deres egen produktion under ledelse af deres egen arbejderklasse, så vi kan arbejde hen imod verdens forenede socialistiske stater!