Det bliver tit sagt, at det danske samfund er et samfund, hvor religion spiller en lille rolle. Ingen går i kirke. Og politik og religion er adskilt, hævdes det. Og nu har en præst i folkekirken indrømmet, at Gud ikke eksisterer. Men religion spiller en rolle i det danske samfund. Staten og kirken er ikke adskilt. I medierne er der forskellige okkultistiske programmer som Åndernes Magt, Den 6. Sans og andre programmer, hvor religion betragtes som en pålidelig forklaring på virkeligheden. Endvidere har vi et muslimsk mindretal i Danmark, som bl.a. Dansk Folkeparti angriber med kristen retorik.

Religionens rolle
Vi som marxister er materialister og står derfor i opposition til enhver form for idealisme, og derfor også religion, som er en central retning indenfor idealismen.

Engels påpeger i artiklen "Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang", at religionen er "opstået i meget primitiv tid af menneskenes fejlagtige, primitive forestillinger om sig selv og den natur, der omgiver dem". Religion prøver at forklare fænomener i naturen bl.a. via forskellige guders indgriben. For eksempel at det tordner, fordi Thor rider gennem himlen med sin vogn. Men det er ikke hele forklaringen på religionens rolle.

Engels forklarer, at religionen op gennem historien har forandret sig i takt med de nye produktionsmåder. Han tager kristendommen som eksempel. Den har tilpasset sig de forskellige produktionsmåder. Fra at være en revolutionær bevægelse i starten tilpassede den sig det romerske slavesamfund, dvs. slaveejernes interesser. I middelalderen tilpassede den sig feudalismen og holdt med aristokratiet, og senere da kapitalismen opstod, stod kristendommen på kapitalismens og borgerskabets side. Den samme rolle har de andre religioner spillet i alle klassesamfund gennem tiderne.

Den tyske filosof Ludwig Feuerbach kritiserede religionen ud fra et materialistisk synspunkt. Marx var enig med ham på det punkt. Men Marx kritiserede også Ludwig Feuerbach for, at hans materialisme var en materialisme, som stod på et borgerligt standpunkt. Nu hvor den førnævnte præst benægter Guds eksistens, har han kun en borgerlig ideologi tilbage, som han formidler til folk.

Derfor mener marxister, at enhver konsekvent religionskritik må være samfundskritisk, det vil sige kritisere det borgerlige samfund. Det er ikke nok at kritisere religionen for at have en forkert måde at beskrive naturen på. Man må kritisere det borgerlige samfund og ikke kun bruge naturvidenskabelige argumenter imod religion. Naturvidenskaben er også påvirket af det samfund, den virker i.

Præsteskaberne i slavesamfundet kendte også til videnskabelige metoder. Man kunne matematik, astronomi osv.. Mange matematikere i antikken, f.eks. Pythagoras, var religiøse. Men præsteskabet brugte denne viden til at holde slaverne nede og opretholde egen magt. I dag er naturvidenskaben også under idealistisk påvirkning, for eksempel gennem Big Bang-teorien, som forudsætter en skaber af universet.

Diverse okkulte og nyreligiøse strømninger, som florerer i dag, er ekkoer fra den ideologiske overbygning fra slavesamfundet og det feudale samfund.

Alle religioner mener, at det "åndelige", det vil sige overbygningen, er vigtigere end det materielle. De fundamentalistiske muslimer i dag mener, at love kan begrundes religiøst, da Skaberen har skabt universet og dermed også kulturen. De mener, at sharialoven skal indføres, fordi det er Guds lov. Det medfører som bekendt stening af kvinder etc. Kongerne i slavesamfundene hævede at være indsat af en gud eller de påstod ligefrem at være sønner af guder.

Den religiøse tænker Erwin Neutzsky-Wulff, der var chefideolog for tidsskriftet Faklen, spørger i bogen "Magi", hvordan kunne hele kulturer funderes på religion, når de så ganske åbenbart er det rene skære nonsens? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig, at ingen kultur bygger på religion, men på menneskeligt arbejde.

Hvordan skal socialister forholde sig til religion?
Lenin redegør i flere artikler for dette spørgsmål. Han gør klart, at spørgsmålet om religionen er meget vigtigt at tage fat på for os som socialister.

Vi som marxister er ateister, men vi vil sikre, at folk har lov til at være religiøse. Vi mener, at religionen er en privat sag i forhold staten. Vi mener, at det er forkert at ville "gå i krig" mod religionen. Dette vil kun føre til, at man forlænger eksistensen af religionen. Lenin påpeger, at hovedårsagen til, at religionen i det kapitalistiske samfund har rimelig stor udbredelse, er social. Ikke fordi arbejdere er dumme etc., som diverse bl.a. borgerlige intellektuelle ville hævde. Arbejderne kan ikke gennemskue kapitalens logik og grusomhed, og bruger religion til at forklare disse ting.

Vi som socialister skal ikke holde os tilbage for at føre ateistisk propaganda, fordi vi er bange for at skræmme folk væk, som mange opportunister er bange for. Men der er situationer, hvor det er usmart at komme med ateistisk propaganda. Lenin giver et eksempel på en situation, hvor man skulle holde igen med ateismen. Det kunne være i en strejkesituation ude på landet, hvor arbejderne kan være religiøse, under påvirkning af en præst etc. I en sådan situation ville det være dumt at komme med ateistisk propaganda. I den situation betyder det mest, at strejken bliver vundet af arbejderne. For det ville give præsterne fordel, hvis strejken kom til at handle om, at hvis man strejkede, troede man ikke på Gud, og hvis man ikke strejkede, troede man på Gud. Dette ville give præsterne gode kort på hånden og splitte bevægelsen.

I dag, hvor den borgerlige hetz mod muslimer kører, må vi afvise denne hetz. Den har kun til formål at gennemføre nedskæringer og skabe en racistisk stemning. Men det også vigtigt ikke at underlægge sig reaktionære imamer, men at vi som socialister står frem med vores synspunkter, når vi samarbejder med diverse muslimske organisationer i anti-racistisk arbejde o.a..