I Danmark eksisterer der en myte om, at vi for længst har opnået ligestilling mellem kønnene. Fra toppen af samfundet lyder budskabet, at “kvindekampen har sejret sig selv ihjel”, og tales der i ny og næ om kvindekamp, er denne blevet reduceret til et spørgsmål om flere kvinder i bestyrelserne og på direktionsgangene. Men fortællingen om Danmark, som et land hvor ligestilling hersker og kvindekampen er forbi, kunne ikke være længere fra sandheden.
I november sidste år udgav EU en rapport, der viste, at Danmark indtager 4. pladsen blandt alle EU-lande, når det kommer til vold mod kvinder. 47,5% af kvinder i Danmark har oplevet vold, seksuelle overgreb og trusler om dette. Der er altså tale om næsten hver anden danske kvinde. Rapporten viste også, at hver fjerde danske kvinde har været udsat for partnervold, hvilket er langt over gennemsnittet for de 27 EU-lande, som ligger på 17,7%. Samtidig udgør partnerdrab omkring hver fjerde drab i Danmark. Statistikkerne afslører altså en helt anden virkelighed, som ikke harmonerer med den fortælling, som vi bliver spist af med fra politikere og meningsdannere.
Landet hvor kvindekampen er afblæst
Alle disse forfærdeligheder foregår, mens eliten hvert år samles i VEGA til 8. marts, hvor “KVINFO holder fest, fordi det er kvindernes internationale kampdag.” Invitationen afslører elitens reelle syn på kvindekampen. Som en festdag, hvor der grundlæggende ikke er mere at kæmpe for. Men de grelle tal om vold mod kvinder i Danmark er ikke til at ignorere og har konfronteret politikerne med en virkelighed, som de helst vil vende det blinde øje til.
På baggrund af EU-rapporten er regeringen blevet presset til at udfærdige en såkaldt “handlingsplan” mod partnervold og drab af kvinder. I handlingsplanen præsenterer regeringen basalt set to initiativer. Dét første værende puljer som voldsramte kvinder og familier kan søge med henblik på rådgivning. Dét andet initiativ lægger op til indførslen af hårdere straffe for vold og voldtægt. Der er intet nyt i disse initiativer. Tilbud om rådgivning til voldsramte kvinder eksisterer, men løser intet ved den eksisterende vold og undertrykkelse af kvinder i samfundet. Regeringens ønske om at bekæmpe vold og undertrykkelse af kvinder med strengere straffe, synes grinagtig i lyset af de nylige afsløringer om, hvordan politiet vasker sager.
Et stort antal af de sager som er blevet “vasket”, dvs. lukket uden at blive efterforsket, har været om grov vold og voldtægtsforbrydelser – altså netop de forbrydelser som kvinder i Danmark udsættes for. Og mange kvinder, der har været ofre for vold og voldtægt, beretter om, at politiet ikke har taget deres anmeldelse seriøst eller troet på dem. I stedet er ofrene blevet mødt med spørgsmål om, hvilket tøj de havde på, hvormed politiet insinuerer, at overgrebet har været selvforskyldt. Det er derfor ikke så mærkeligt, at 3 ud af 4 voldtægter aldrig meldes til politiet. Af de få voldtægter der anmeldes, fører 7 ud af 10 anmeldelser aldrig til en retssag, hvor der sker domfældelse.
Regeringens fastholder at vold mod kvinder kan bekæmpes gennem øget kriminalisering, på trods af, at statistikkerne for voldsforbrydelser ikke er blevet bedre trods indførelsen af længere og hårdere straffe gennem årene.
Kvindeundertrykkelsens rødder
Borgerskabets eksperter og andre, som ikke ønsker et brud med det eksisterende samfund, har gennem tiden forsøgt at retfærdiggøre vold mod kvinder og ulighed mellem kønnene ideologisk. For eksempel skrev Sigmund Freud, hvis idéer der undervises i på universiteterne, hvordan mænd fra naturen side er “aktive” og “dominerende”, mens kvinder naturligt er “passive” og godt kan lide at blive domineret.
På den måde bliver vold mod kvinder præsenteret som noget, der nærmest ligger til mænds biologi. Men kvindeundertrykkelse har ikke altid eksisteret. Kvindeundertrykkelse er opstået med klassesamfundet. Derfor kan det nødvendigvis fjernes igen ved at afskaffe klasser.
Vi har ingen rige bagmænd.
Støt udgivelsen og få rapporter, nyheder, teori og analyser fra klassekampen. Få avisen i din postkasse 10 gange om året for kun 40 kr./md.
Dette forhold er den herskende klasse, og dens forsvarere på Christiansborg, naturligvis interesserede i at skjule. Den herskende klasse, som udgør en svindende minoritet i samfundet, kan kun holde sig på magten ved hele tiden at splitte arbejderklassen, det store flertal, på tværs af blandt andet køn. Ved bl.a. at fostre kvindehad kan den herskende klasse aflede opmærksomheden fra de angreb der kommer fra toppen af samfundet, som er den virkelige årsag til de problemer arbejdere og unge oplever.
Behandlingen af kvinder som andenrangsborgere fremelskes åbenlyst af et parti som Liberal Alliance. Partiets leder, Alex Vanopslagh, har tidligere skrevet om, at kvinder ligefrem gerne vil domineres af mænd. Mads Strange, der var LA’s kandidat til Europa-parlamentsvalget sidste år, har sammenlignet kvinder med fødemaskiner, der er mænd både fysisk og intellektuelt underlegen. Dette sexistiske og nedladende kvindesyn, der udspyes fra toppen af samfundet, legitimerer det kvindehad som spredes af personer som Andrew Tate og den vold mod kvinde som de eksplicit opfordrer til.
Hvordan bekæmper vi kvindeundertrykkelse?
Vil vi bekæmpe vold mod kvinder og afskaffe kvindeundertrykkelse, kan vi ikke nøjes med at indføre længere og hårdere straffe. I stedet må vi gå til roden af problemet – kapitalismen.
Et sygt kvindesyn kommer af et sygt system, som befinder sig i en blindgyde, og ikke kan tilbyde en vej frem for menneskeheden. Det kriseramte kapitalistiske system fordærver alle dele af samfundet, inklusiv kulturen og de menneskelige relationer.
Den eneste måde vi kan sætte en stopper for kapitalismens vold og brutaliteten, er ved at arbejderklassen kæmper sammen på tværs af køn, race og seksualitet for at vælte systemet. Vi er optimister, fordi vi ved at det er muligt at skabe en kommunistisk fremtid, hvor vold, nød og kvindeundertrykkelse vil høre fortiden til.
