trotsky tv showVed 100-året for den russiske revolution kunne man i de fleste borgerlige aviser læse, hvor forfærdelig revolutionen og socialisme er. En af de mere bemærkelsesværdige markeringer af jubilæet var, at Rusland på deres stats-tv havde premiere på en tv-serie med den russiske revolutionære leder Leon Trotskij i hovedrollen.

Pt. kører serien "Trotskij" på DR og Netflix. Serien er et portræt i 8 dele, og betegnes af DR som et autentisk drama. I virkeligheden er der dog tale om en serie, som forholder sig så kreativt til historiske begivenheder, at serien på ingen måde bidrager til at forstå begivenhederne - tværtimod. Det siger meget om vores tid, at denne serie laves. Dagens Rusland svælger i nationalisme, hvor historiske skikkelser som Stalin og zar Nikolaj den blodige kan fremstilles som nationale helte. I en tid hvor tilliden til det etablerede system er i bund og hvor unge i stigende grad, i Rusland som i Danmark, leder efter alternativer, er det ikke overraskende, at Trotskijs arv der giver reelle løsninger, og udfordrer det nuværende system, må manes i jorden. Det er denne series egentlige hensigt.

Leon Trotskij er en af de centrale skikkelser i socialismens historie. Trotskij spillede en afgørende rolle både under den russiske revolution i 1917, og senere i forsvaret af den. Trotskij har efterladt et hav af teoretiske skrifter, og kæmpede til det sidste i teori og praksis mod den udvikling i Sovjetunionen, som Stalin stod i spidsen for. Mange unge, der tiltrækkes af radikale løsninger, afskriver kommunismen, da Stalins brutale undertrykkelsesregime er velkendt. Hvad de færreste ved er, at Stalins magt blev bygget på et opgør med alt, hvad oktoberrevolutionen stod for, og at især én mand kæmpede indædt imod Stalins brutale styre, for at forsvare revolutionens sande arv, nemlig Leon Trotskij.

Fiktion om Trotskij

Der findes meget få filmiske fremstillinger af den russiske revolution og endnu færre af Trotskij. Det er en person, der er enormt oplagt til film, da han må siges at have haft, en at de mest dramatiske liv i det 20 århundrede. Derfor kunne det, for enhver socialist, være en drøm der gik i opfyldelse, at man vælger at lave en stort anlagt tv-serie, hvor Trotskij spilles af den anerkendte skuespiller Konstantin Khabensky, hvor dialogen er velskrevet, tung og fyldt med filosofi i typisk russisk stil, og hvor billedsiden er ambitiøs, og ikke er bange for at tilføje symbolske lag. Selvom serien har unødigt mange lidt smagløse sexscener, er tonen generelt alvorlig, og fortællingens lag og spring i tid udfordrer seeren.

Trotskij endte sit liv i Mexico, hvor den stalinistiske Ramon Mercader, med agentnavnet Jackson, under dække af at være sympatisk overfor Trotskijs ideer, endte med på kynisk vis at myrde Trotskij med en isøkse, da Trotskij havde indvilliget i at give ham feedback på en artikel om Sovjetunionen. I serien er den begivenhed ændret en del: Vi er rigtignok i 1940 i Mexico, men Trotskij fortæller sin historie til sin morder, som han har udvalgt til at skrive sin biografi. Hvert afsnit undersøger Jackson forskellige begivenheder eller personer, som på forskellig vis hjemsøger (i form af spøgelser) Trotskij. Et valg der fungerer godt fortællemæssigt, men som ikke har noget at gøre med virkeligheden, Trotskij havde skrevet sin egen biografi (My life, 1930), og var faktisk i gang med at skrive en biografi om Stalin i sine sidste år. Det fremstilles som om Trotskij og Mercader har et meget tæt forhold, hvilket ligeledes er ren fiktion. Trotskijs morder fremstilles som en nysgerrig kritisk ’dommer’ (med Frida Kahlos ord), som skal fælde en dom på baggrund af Trotskijs liv, mens han i virkeligheden var en koldblodig lejemorder, hyret af Stalin.

Dette set-up sætter stilen for serien der, selvom den er fyldt med facts i form af tids- og stedsangivelser, og tydeligvis er baseret på omfattende research, som både har centrale og mere perifere begivenheder, forholder sig yderst selektivt og kreativt til det historiske forlæg. Virkeligheden kan være kedelig eller besværlig at formidle, og det er almindeligt at fiktion, der baserer sig på virkelige hændelser, forholder sig kreativt til begivenhederne. Problemet her er dog ikke så meget den historiske præcision, men at serien giver nogle direkte ekstremt løgnagtige fremstillinger, halve sandheder og begivenheder taget fuldstændig ud af kontekst.

Trotskijs liv er enten ukendt eller miskendt hos de fleste. Stalin stod i spidsen for en bureaukratisk strømning, der satte sig på magten i Sovjetunionen og som, for at beholde deres magt, fjernede ethvert element af demokrati og førte landet i en chauvinistisk, totalitær og nationalistisk retning. Det var en politisk kamp imod de folk, der havde stået i spidsen for revolutionen, ikke mindst Trotskij Stalin iværksatte en enorm bagvaskelseskampagne, hvor han beskyldte Trotskij for alt mellem himmel og jord, for at undergrave hans autoritet og nedtonede hans betydning i revolutionen. Trotskij blev beskyldt for absurde ting som at være nazistisk spion, vel at mærke kun indtil at Sovjetunionen indgik ikke-angrebspagten med Nazityskland. Endeligt blev Trotskij bogstaveligt skrevet helt ud af historiebøgerne. Selvom Sovjetunionen efter Stalins død officielt gjorde op med Stalins linje, fortsatte den politik Stalin havde stået i spidsen for, og Trotskijs navn er modsat de fleste andre bolsjevikker, som Stalin myrdede, aldrig blevet renset. Blandt borgerlige historikere er Trotskijs behandling ikke meget bedre.

Lenin og Trotskij vs. Stalin

Hvor borgerlige historikere altid fremstiller Stalin som en naturlig fortsættelse af Lenin, for at tilsværte Lenin uden hensyn til, at Stalin myrdede næsten samtlige af de ledende Bolsjevikker fra Lenins tid, er det i serien Trotskij, som etablerer, hvad der karakteriserer stalinismens forbrydelser og politik; Her er det Trotskij, som lægger grundstenene for skueprocesserne, gulag-systemet, tjekaen osv. Selv personkulten omkring Stalin. Trotskij tillægges at have en lignende opfattelse og ønske om at blive en “gud”. I en af de sidste scener, før Trotskijs endeligt, siger han: ”Jeg elsker dig. Jeg har aldrig elsket andre end dig,” til sin kone Natalia, men samtidig står han foran et spejl, og hans spejlbillede fremstår som erklæringens egentlige modtager. Serien reducerer Trotskijs rolle i kampen for socialisme til et narcissistisk projekt, der er i strid med de russiske arbejdere og bønder ønsker, som en utopi Trotskij trækker ned over virkeligheden.

Mest skandaløst har seriens skabere valgt at lade den stalinistiske agents mord på Trotskij, fremstå som en handling, der sker i selvforsvar. Selv mordvåbnet, isøksen, som i virkeligheden var medbragt af agenten, er i serien gjort til en del af Trotskijs inventar. Det er en uhyre respektløs fremstilling, som frikender Stalin. Det meste af Trotskijs familie blev ligeledes dræbt af Stalins agenter, hvilket serien ikke kommer ind på, og Trotskijs kamp mod Stalins styre først i Venstreoppositionen og senere i 4. Internationale, springer serien ligeledes elegant hen over.

Hvor stalinisterne typisk har nedtonet Trotskijs rolle under revolutionen, overvurderer serien ham, således at Lenin og Bolsjevikpartiet kun er statister. Trotskij fremstilles heller ikke, som Stalin tit gjorde med sine politiske modstandere, som styret af ”fremmede magter”, men som en skruppelløs idealist med storhedsvanvid, som er villig til at ofre alt, for hvad han tror på.

Både Lenin og Trotskij fremstilles i serien som hensynsløse kynikere, der er styret af intriger og taktik, og uden nogen tro på masserne. Lenin udtrykker det, i serien, som, at arbejderne er et ”værktøj”, man kan udnytte. I dag er det muligvis svært at forestille sig en politiker, som har reel tiltro til masserne, men det afslører, at seriens skabere, i bedste fald, helt grundlæggende ikke forstår Bolsjevikpartiet, eller hvad det vil sige at være revolutionær. Det eksisterende system er i en rædderlig forfatning, og især unge søger efter et alternativ. Derfor er det ikke overraskende, at der kommer en serie om den russiske revolution, emnet er hot og farligt, og derfor må det manes i jorden. Bolsjevikkernes mål om at det er masserne selv, arbejdere, unge, bønder og fattige, der tager magten og former deres eget liv, må undergraves.

Serien undgår de allermest blatante staliniske løgne, men viderefører stadig andre af dem. F.eks. fremstilles Trotskij og Lenin som konkurrenter, der hver især kæmper for at blive leder af revolutionen, og som hver især har vidt forskellige politiske linjer. Kun fordi Trotskij indser, hvad Lenin fortæller ham, at han ikke ville kunne lede Rusland som jøde, giver han magten til Lenin. Virkeligheden var at de sammen stod i spidsen for revolutionen. Selvom Stalin trods alt ikke fremstilles sympatisk, fremstilles han som en af de mest centrale Bolsjevikker og som Lenins højre hånd, hvor virkeligheden er, at han spillede en perifer rolle under revolutionen.

Det er en falsk dom, som serien fælder over Trotskij, når både anklager (Mercader) og den anklagede (Trotskijs) indlæg er skrevet af seriens skabere, og tydeligvis er drevet af et ønske om at miskreditere revolutionen og socialisme generelt. Det er en undersøgelse af skyldsspørgsmål, som ikke kunne være gjort mere effektivt under Stalins skueprocesser. Serien er hardcore historieforfalskning, med den hensigt at pacificere unge, der søger et alternativ. Serien prædiker: socialisme duer ikke, og Trotskij og Lenin var banditter ligesom Stalin.

Trotskij stod for den socialistiske verdensrevolution og for arbejderdemokrati i Sovjetunionen - og det er hans ideer, som Revolutionære Socialister kæmper for i dag. Hvis man ønsker, at lære om Trotskij, er der flere bøger tilgængelige fra Forlaget Marx, fx Trotskijs selvbiografi My Life, og Lenin og Trotskij, hvad de virkelig stod for, som udkom på dansk sidste år.

Hvis man ønsker en hurtig introduktion, kan jeg anbefale dokumentaren ”Trotsky – The life of a revolutionary” fra 2017, som jeg var instruktør på. Den er tilgængelig på youtube med danske undertekster. Trotskijs ideer er uundværlige i kampen for en socialistisk revolution, men tro ikke på det billede, som der tegnes i serien om Trotskij.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.