Der blev som bekendt stemt ja til overenskomsten, med den lave
stemmerprocent på 37,2 %. Den lave stemmeprocent bekymrede Hans Jensen, der sagde, at det var et problem, at så få stemte. Men LO har ikke gjort nogen indsats for få folk til at stemme. Ledelsen i fagbevægelsen er mere interesserede i at forhandle end i at have aktive medlemmer.
Kravene fra arbejdspladserne blev fuldstændig overhørt! Kravet om
mindsteløn på 110 er blevet overhørt. Det samme med en lønstigning til lærlinge på 12 kr.
Overenskomstresultatet viser, at der mangler en venstreopposition, der er i stand til at ændre fagbevægelsen til at blive en kamporganisation i stedet for den samarbejdslinie med arbejdsgiverne, som den nuværende ledelse af fagforeningen står for.
Men rundt om i Europa er arbejderklassen begyndt at røre på sig. I Frankrig og Spanien er folk blevet trætte af den borgerlige politik.
Socialistpartiet vandt sejren ved regional- og amtsrådsvalgene i Frankrig, og i Spanien tabte de borgerlige stort til parlamentsvalget, og socialistpartiet fik premierministerposten. Socialistpartiet vandt valget på at love at trække de spanske soldater ud af Irak.
Men så længe arbejderpartierne ikke fører en socialistisk politik, vil der ikke ske forbedringer for almindelige mennesker.
Herhjemme er regeringen kommet i problemer, efter at den tidligere major i FE (forsvarets efterretningstjeneste) Frank Grevil har lækket nogle fortrolige dokumenter om truslen fra Irak. Men uanset hvilke bureaukratiske undskyldninger statsminister Anders Fogh Rasmussen kommer med, så er krigen en forbryderisk krig, der ikke blev påbegyndt på grund masseødelæggelsvåben eller andre undskyldninger. Årsagerne var økonomiske, så de danske arbejdsgivere kunne få sin del af Iraks ressourcer.
Det ved Anders Fogh og han har løjet for befolkningen.
Disse ting viser klart at klassekampen ikke er forbi. At der stadig er masser at kæmpe for. Derfor er det vigtigt, at holde fast i at 1. Maj er en kampdag. At fastholde socialismen på dagsorden, og bekæmpe den borgerlige propaganda der hvert år hævder at 1. Maj kun handler om øl og røde pølser. Resultatet af overenskomstforhandlingerne viser, at man ikke kan få krav igennem uden at slås. Krigen i Irak viser, at kapitalisterne ikke er bange for at slå mange tusinder ihjel i deres profitbegær. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder 1. Maj som en kampdag.
Socialismen er det eneste alternativ til kapitalismens barbari. Det er mere vigtigt end nogen sinde at sætte socialismen på dagsordenen.
