Skærmbillede 2019 02 18 kl. 13.33.41Prøvelserne for en leder af marxistiske studerende fra Multan, Rawal Asad, virker endeløse. Han er tydeligvis offer for ulovlige handlinger og en forsinkelse af retsprocedurer. I dag er det endnu en gang blevet gjort tydeligt, at der ikke eksisterer nogen lov i Pakistan og at retten og advokaterne alle er en del af en farceagtig facade, mens de virkelige magthavere hersker ubestridt. Kautionsanmodningen for den fabrikerede sag om ‘tilskyndelse til oprør’ skulle have været for retten i Multan i dag (16/2). Men dommeren udskød høringen til rettens sidste åbne timer. Til sidst sagde han, at han ikke kunne behandle sagen og at den måtte henvises til en anden dommer.

Det er et tydeligt brud på loven begået af retten selv. Mens en studerende rådner op i fængsel sammen med hårde kriminelle, nægter dommeren at behandle sagen. Den samme dommer placerede Rawal Asad i politiets varetægt for få dage siden og lyttede til politiets rapport efter eftersøgningen. Men efter unødige forsinkelser og retsprocedurer, da tiden endelig kom til at træffe en beslutning om kaution, nægtede dommeren at behandle sagen.

Præsidenten og generalsekretæren af advokatsammenslutningen i Multan har udtrykt vrede over denne adfærd og på vegne af alle advokater i Multan fordømt denne handling.

Det er tydeligt, at der er kræfter der er mere magtfulde end loven i Pakistan og at retten og fængslerne er ligesom et edderkoppespind, hvor de svage bliver tortureret, mens de mægtige river dem fra hinanden. Sigtelsen om at ‘tilskyndelse til oprør’ mod Rawal Asad minder os om de forfærdeligheder og den undertrykkelse der foregik under britisk imperialisme, da frihedskæmpere blev sigtet under disse love, som er blevet bevaret sammen med det uretfærdige retssystem.

Det klassebaserede system fortsætter og en håndfuld rige folk der lever i ekstrem luksus, bestemmer skæbnen for millioner der lever i fattigdom og elendighed. Hvis nogen vover at udtrykke sig mod den uretfærdige opdeling mellem fattige og rige, bliver de gjort til syndebukke ved brug af forskellige midler og sigtet for at ‘tilskyndelse til oprør’.

Al denne undertrykkelse kommer dog ikke til at stoppe revolutionære på deres vej og de vil fortsætte deres kamp for fundamentale rettigheder til de undertrykte der lever under ekstrem elendighed og plyndring.

Den Progressive Ungdomsalliance (PYA) har lovet at træde ind i kampagnen for løsladelsen af Rawal Asad og offentlige møder og protester er planlagt landet over i de kommende dage. Mange fagforeninger, advokatsammenslutninger, journalister og andre organisationer og grupper har udtrykt solidaritet med PYA og har sagt at de vil deltage i kampen.

Vi appellerer også til at arbejdere, studerende og politiske aktivister verden over udtrykker solidaritet med Rawal Asad som er blevet straffet for at organisere arbejdere og studerende. Anklagerne mod ham er, ifølge sagen, at han deltog i en fredelig protest i Multan den 5. februar. Hvis det er en handling der tilskynder til oprør, så er det at have en personlig holdning til enhver sag det samme. Snart bliver det at trække vejret uden tilladelse fra staten set som at tilskynde til oprør, da staten intensiverer sin kamp også på sociale medier. På den anden side bliver terrorister og mordere behandlet som statsgæster, mens korrupte og kriminelle er en del af regeringen og statsinstitutioner. De der er ansvarlige for fattigdom, hungersnød, arbejdsløshed og andre onder i samfundet gennem plyndring, nyder selv luksuriøse liv som respekterede medlemmer af samfundet.

Den mest kriminelle handling begået af Rawal Asad ifølge staten er, at han kommer fra en ydmyg baggrund med ekstremt svære forhold. Han er ikke uddannet fra eliteinstitutioner og har ikke en luksuriøs livsstil, men han hævede sin stemme mod uretfærdighed i Pakistan.

Sagen har igen gjort det tydeligt at hele systemet er bundråddent, mens den herskende klasse vil bevare det for enhver pris. Alle former for uenighed bliver bandlyst og alle organisationer der kæmper for rettigheder til arbejdere og fattige bliver kvalt.

Men vi vil kæmpe mod den slags brutalitet til enden og nægte at bukke under for undertrykkelse.
Vi appellerer igen til alle med en samvittighed om at støtte os i denne sag.

Et angreb mod en er et angreb mod alle!

Løslad Rawal Asad!

Gratis uddannelse og sundhedsvæsen til alle! 

Arbejdere i alle lande, foren jer!

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.