Kom til klimamarch med Marxistiske Studerende!
Kapitalismen dræber vores planet. Ved at overtage et lille antal gigant-selskaber kunne vi løse problemet gennem en socialistisk planlagt produktion.
En ny artikel, udgivet i den akademiske journal Climate Change, har konkluderet, at bare 90 institutioner står bag ”63% af verdens samlede CO2- og metanudledning mellem 1751 og 2010”. Med andre ord er ødelæggelsen af vores planet resultatet af skadelige handlinger fra et lille antal enorme entiteter.
Af de 90 virksomheder er 83 producenter og udvindere af fossile brændstoffer – olie, gas og kul – mens syv producerer cement. 50 er store private virksomheder som Chevron, Exxon, BP og Shell og 31 er statsejede virksomheder som Saudi Aramco og det russiske Gazprom.
De to største bidragsydere har historisk været de bureaukratisk styrede industrier i det stalinistiske Rusland efterfulgt af det moderne, kapitalistiske Kinas statsejede industri.
Domineret af monopoler
Resultaterne tager ikke bare højde for udledningerne, der kommer som følge af en virksomheds praksis, men også ”kulstofindholdet i markedsført kulbrintebrændstof” – det vil sige udledninger på grund af udvinding af fossile brændstoffer fra jorden. Det forklarer hvorfor 83 af de 90 er olie, gas og kulmonopoler – monopoler som dominerer industrien og det bredere samfund.
Som svar på undersøgelsen har Naomi Oreskes fra Harvard Universitet afsløret til The Guardian at mange af de store virksomheder på listen også (ikke tilfældigt) er vigtige finansieringskilder af bevægelsen for benægtelse af klimaforandringer. Det demonstrerer den indbyggede sammenhæng, som eksisterer mellem de enorme virksomheders økonomiske magt og deres evne til at manipulere den politiske sfære til deres fordel.
I sidste ende er det disse massive monopoler som har skylden for klimaforandringer, ikke den almindelige arbejder eller individuelle forbruger. Vi får konstant at vide, at ”vi må alle gøre vores lille del for at hjælpe miljøet” ved at leve et liv med ”etisk forbrug”. Men hvilket valg har almindelige mennesker for eksempel i forhold til, hvad for noget elektricitet der når frem til vores hjem?
Under kapitalismen bliver de virkelige beslutninger i samfundet truffet af dem, der leder de store selskaber: bestyrelserne i bankerne og aktionærer, hvis interesser står i diametral modsætning til resten af os. På samme måde blev alle beslutninger i de gamle stalinistiske regimer foretaget fra toppen og ned af et privilegeret bureaukrati uden nogen indblanding fra masserne.
I begge tilfælde er det arbejderklassen, som må lide konsekvenserne af elitens miljømæssige ødelæggelse.
I sidste ende har folkene på toppen ikke nogen interesse i at stoppe klimaforandringerne, da det kun ville ramme dem på profitten. Det er de fattige, undertrykte som får deres hjem ødelagt af oversvømmelser, eller som lever med konsekvenserne af tørker. I mellemtiden lever de ansvarlige milliardærer trygt og sikkert i en verden fjernt fra sådanne problemer.
For planlægning og kontrol
Undersøgelsen fremmer argumentet for offentlig og demokratisk kontrol af energi ved at påpege, at halvdelen af alle industriudledninger i historien er sket inden for de sidste 25 år. Med andre ord er størstedelen af alle udledninger sket efter, at det var blevet kendt, at vi var på vej mod en katastrofe.
I 2018 hvor ekstreme vejrhændelser som tørker og hedebølger sker oftere og oftere, ser vi konsekvenserne af elitens hensynsløshed.
Stillet overfor de store forurenende monopoler og deres dominans over samfundet bliver det i bedste fald trivielt at fokusere på individuelle forbrugsvalg. I værste fald er det en distraktion, der giver skylden til dem, som ikke har nogen reel kontrol, og afleder fokus væk fra kampen for virkelige, radikale ændringer for hvordan industri, produktion og økonomi bliver drevet.
Teknologien og videnskaben til at løse vores miljømæssige problemer eksisterer allerede. Barrieren mod at implementere dem er profitmotivet. For at revolutionere vores økonomi i retning af at være baseret på ren, bæredygtig energi, er vi derfor nødt til at revolutionere hvordan vores økonomi ejes og styres.
I et system baseret på konkurrence, privat ejerskab og produktion for profit vil der altid være et kapløb mod bunden, som både skader liv og miljø.
Denne nye undersøgelse viser dog, hvor let man kunne overkomme problemet ved at tage kontrol med bare 90 monopoler, og drive dem ifølge en demokratisk og rational produktionsplan – baseret på samfundets behov, i stedet for de superriges profit – kunne vi dramatisk reducere udledninger og vores påvirkning af planeten i et enkelt generationsskifte.
Foren kampene
Fokus for miljøkampen må derfor være, at forbinde den med fagbevægelsen og arbejderklassens kamp, for at ekspropriere disse store monopoler og de vigtigste dele af økonomien.
En bevægelse med dette stærke budskab om klimaforandringer kunne føre arbejdere og unge i hele verden sammen og forene aktivister fra fagforeninger og klimakampagner i en militant kamp mod de kriminelle virksomheder, der fremgår af den nye undersøgelse, og for offentligt ejerskab, arbejderkontrol og økonomisk planlægning.
På dette grundlag kunne et socialistisk samfund sparke døren ind for transformationen til ren energi og en bæredygtig fremtid.
