Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg kom som et chok for mange. Det kan se ud som om, at verden er blevet vanvittig, men vores opgave er ikke at græde eller le, men at forstå. Hvordan kunne racisten, kvindehaderen, højrepopulisten, rigmanden Donald Trump imod ønskerne fra det samlede etablissement vinde posten til verdens mest magtfulde position? Og ikke mindst hvad nu?
På venstrefløjen bredte der sig nærmest en kollektiv depression efter valget. Der er ingen tvivl om, at Trump er dybt reaktionær, og hans sejr styrker højrepopulismen bl.a. i Europa. Efter hans sejr har der været en stigning i hadforbrydelser i USA, ligesom vi så i Storbritannien efter Brexit. Men på den anden side og endnu vigtigere blev annonceringen af Trumps sejr mødt af en bølge med spontane demonstrationer og protester af enhver tænkelig art. Trumps præsidentperiode kommer ikke til at gå stille af.
Et vendepunkt
Trumps sejr udgjorde et nyt grundlæggende vendepunkt i situationen ligesom krisens udbrud i 2008. The Economist sammenlignede Trumps sejr med Berlinmurens fald i 1989, altså en begivenhed af verdenshistorisk betydning. Hans sejr overraskede alle eksperter, mainstream medier osv.
Washington Post havde en artikel med overskriften: ”President-elect Donald Trump’s cataclysmic, history-making upset”.
Heraf fremgik:
"Det var en opstand, der var uset, indtil den slog til. Trumps sejr var langt mere chokerende [end Brexit]. Det var den slags, ’det kan ikke ske her’, begivenhed, der vil gå over i historien som en af de helt store omvæltninger i politisk historie. Dette var en opstand fra amerikanerne, der havde mistet troen på institutionerne. Trump gav dem en stemme, som de ikke har følt, at de har haft i et USA under forandring."
Anti-establishment
Trump var ikke den kandidat, som etablissementet i USA ønskede. Hvilket er en god reminder til alle på venstrefløjen, der altid taler om, hvor magtfulde medierne og politikerne er. Alt var sat ind på, at Hillary skulle vinde, og alligevel fejlede de.
De ønskede Hillary Clintons sejr af to grunde. For det første, fordi Trump er total utilregnelig. Selvom han er en del af den rige elite i USA, og selvom det nu ser ud til, at han trækker i land på en lang række af sine ”valgløfter”, så ved den herskende klasse ikke, hvor de har ham. For det andet, og det er endnu vigtigere, er de bange for de kræfter, som han mobiliserede under sin anti-establishment valgkamp. Størstedelen af de, der stemte på Trump, gjorde det, fordi han blev set som noget andet end eliten.
The Economist skrev: ”...USA har ikke så meget stemt for en ændring af parti så meget som en ændring af regime. Hr. Trump blev båret til sejr på en bølge af folkelig vrede.” Amerikanerne har fået nok. Der eksisterer en så grundlæggende vrede mod systemet, at de ikke længere kan kontrollere det.
Trump talte om at ”dræne sumpen”, dvs. hele det korrupte politiske system. En lederskribent i Washington Post forklarede det således: ”Der er et ønske om at sprænge hele systemet. Og jeg mener ikke bare det politiske system. Jeg mener alle eliter og etablerede institutioner, der nogensinde antog, at de vidste bedst - medierne i allerhøjeste grad inkluderet. Trump er den kollektive langfinger fra alle de mennesker, der mener, at eliten alt for længe har latterliggjort og afskrevet dem. Det er den almindelige mands hævn."
Tallene bag sejren
Lad os lige se lidt på fakta bag Trumps sejr. Clinton fik faktisk flest stemmer, men på grund af det amerikanske valgmands-system, hvor vælgerne vælger valgmænd, der så vælger præsidenten, blev Trump alligevel præsident. Systemet med valgmandsstemmer blev indført for at styrke de landlige, mere konservative, områder. Et eksempel på det fordrejede system kan ses i valget af senatorer, hvor f.eks. delstaterne Wyoming og Californien får to senatorer. Men for Wyoming repræsenterer hver senator omkring 291.000 indbyggere, mens de californiske senatorer repræsenterer 19.2 millioner mennesker.
Kun 58,4% af de stemmeberettigede stemte. Derudover var der omkring 20 millioner indbyggere, der ikke havde stemmeret, selvom de var i den stemmeberettigede alder, f.eks. fordi de sidder i fængsel. I alt stemte kun 24,7% af befolkningen i den stemmeberettigede alder på Trump.
I 2008 fik Obama 69,5 mio. stemmer, i 2012 fik han 65,9 mio. hvor Trump i 2016 fik 61,9 mio. stemmer, mens befolkningen i samme periode er steget med 21 mio. de sidste 8 år. Trump fik altså 9 mio. færre stemmer end Obama i 2012. Cirka 1,9 millioner af Demokraterne havde skiftet til Trump, mens omkring 7 millioner blev hjemme.
De tal siger først og fremmest noget om Demokraterne og Hillary. Frem for at udråbe valget som Trumps sejr, burde man snarere snakke om Hillarys nederlag. Obama blev valgt for otte år siden på løfter om ”Change”, men intet er forandret, tværtimod. Demokraterne er en fuldstændig integreret del af eliten, og Hillary har tjent millioner af dollars på foredrag for Wall Street og bankerne. For mange amerikanske arbejdere var hun simpelthen ikke et valg. Valget var først og fremmest et fravalg.
The American dream er død
For den amerikanske arbejderklasse ramte krisen i 2008 hårdt, og det såkaldte ”opsving”, der har været efterfølgende, har den ikke mærket noget til. I stedet er uligheden steget til uhyrlige højder. I 1970 gik 29% af landets samlet indkomst til de rigeste, mens det tal var 2014 oppe på 49%. Reallønnen for en mandlig amerikansk arbejder er lavere i dag end i 1970’erne. Næsten en tredjedel af alle unge mellem 18 og 34 år bor hjemme hos deres forældre, hvilket er det højeste antal, siden man startede at måle i 1968.
Millioner af amerikanere er arbejdsløse, lever i fattigdom eller slider sig ihjel på to eller tre jobs til minimumsløn. Den amerikanske drøm er død og begravet. Intet forandrede sig under Obama. Uligheden fortsatte med at stige, Guantanamo og krigene fortsatte. Han har deporteret omkring 2,5 millioner immigranter. Og sorte amerikanere dræbes fortsat af politiet.
Trump appellerede demagogisk til den enorme ophobede frustration og vrede. De fleste stemte på ham på trods af hans vanvittige forslag, racisme og sexisme. En undersøgelse i Washington Post viste, at et flertal af hans vælgere var imod hans valgløfte om at bygge en mur mod Mexico. 7 ud af 10 af hans vælgere mente, at de illegale immigranter skulle have en chance for at blive legale indbyggere. Kun 25% var enige i hans krav om at deportere alle, der er i landet illegalt.
Trump vandt på at love jobs, ikke mindst inden for stål- og kulindustrien. Sagen er, at han ikke kan opfylde de løfter. Som the Economist skriver i den ovenfor citerede artikel: ”Faren med folkelige vrede er dog, at desillusioneringen med Trump kun vil øge den utilfredshed, der gav ham posten i første omgang. Hvis det er tilfældet, vil hans fiasko bane vejen for nogen, der er endnu mere opsat på at knuse systemet.”
Allerede nu er der ekstrem utilfredshed med Trump blandt de, der ikke stemte på ham. Blandt de, der faktisk stemte på ham, vil det tage lidt tid; men de vil også indse, at hans løfter var ligeså tomme som alle de andre politikeres, og det vil åbne op for enorm vrede. Hvilken politik Trump vil føre, er endnu uklart; men ser man på dem han har udpeget til vigtige poster i sin fremtidige regering, er det helt tydeligt, at de ikke på den mindste måde har den ”lille mands” interesser for øje.
Et system der smuldrer
Trumps klare ”valgløfte” var at ”sætte USA først”, dvs. ”Make America Great Again” på bekostning af resten af verden. Hvis han holder fast i sin protektionisme, kan det trække den allerede skrøbelige verdensøkonomi med ned i en depression. Uanset hvad så har han ikke øget stabiliteten, tværtimod. Hvad hans sejr betyder for resten af verden, må være et emne for en anden artikel.
Trumps sejr er et symptom på et system, der befinder sig i en blindgyde, hvor alle borgerskabets støttepiller som de gamle politiske partier smuldrer. Det er en situation, hvor det politiske pendul kan svinge hurtigt fra venstre mod højre og tilbage igen. I en sådan situation vinder højrepopulismen frem, ikke mindst i fraværet af et ægte venstreorienteret alternativ.
At der er et potentiale for et venstreorienteret alternativ, sås tydeligt i Bernie Sanders enorme popularitet i Demokraternes primærvalg. Der er sket et skift i bevidstheden i USA, hvor flere unge amerikanere nu bedømmer socialisme positivt frem for kapitalisme. Sanders talte om en revolution mod milliardærklassen og demokratisk socialisme. Meningsmålinger viser, at hvis valget havde stået mellem Sanders og Trump, havde Sanders højst sandsynligt vundet. Hvis han havde brudt med Demokraterne, kunne han have skabt et hårdt tiltrængt socialistisk arbejderparti, hvilket kunne have ændret amerikansk politik for evigt.
Der er enorme spændinger og frustrationer ophobet under overfladen i USA, som indtil nu har fået mindre udtryk i bl.a. Occupy Wall Street og Black Lives Matters. Valget af Trump vil accelerere den proces enormt. Den amerikanske arbejderklasse er en kæmpe, der først lige er ved at vågne. You ain’t seen nothing yet!
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 25, december-januar 2016-17. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
[Gå med i kampen - gå med i Revolutionære Socialister]
