Torsdag den 18. juni fandt endnu en generalstrejke sted i Grækenland. Den følger efter de to omfattende generalstrejker, der rystede Grækenland sidste år.
Det, der vakte de græske arbejderes vrede sidste år, var regeringens planer om at skære voldsomt ned på de sociale udgifter. Det skulle især gå ud over det sociale sikkerhedsnet. Regeringen foreslog at hæve pensionsalderen fra 60 til 65 år og gennemføre forringelser af pensionerne med 20-30%.
De to generalstrejker sidste år tvang regeringen til at trække forslagene tilbage. Arbejderne havde fået nok og ville ikke acceptere mere. Indtil da havde de græske arbejdere været på tilbagetog, og hvert år havde der været færre og færre strejker. Som vi forklarede sidste år, markerede de to generalstrejker i april og maj 2001 et vendepunkt.
Arbejdernes nye selvtillid
Arbejderne har nu fået deres selvtillid tilbage og er klar til kamp. Derom vidner også det stadigt voksende antal strejker det sidste års tid. Transportarbejderne har været i kamp flere gange. De deltog også i dagens generalstrejke, men udvidede den til 48 timer. I dag var der slet ingen busser eller undergrundstoge i Athen. Skibsarbejderne (i handelsflåden og i passagertrafik) har også været ude. Flyvelederne er i 48-timers strejke. Lægerne har også været i gang. Og der har været en hel række af små strejker, såsom TEO's (ved betalingsposterne på de græske veje). Forskellen fra tidligere tider er, at de fleste af disse kampe er endt med sejr for arbejderne. De græske arbejderes kampvilje er vokset hele tiden.
Alt dette forklarer, hvorfor regeringen ikke har prøvet at få gennemført den samme lov som sidste år igen. De har måttet udvande deres forslag. Og de har forsøgt at splitte arbejderne op ved at angribe nogle dele af arbejderklassen mere end andre. I den private sektor er de kommet med visse indrømmelser med hensyn til pensionsalderen og pensionsniveauet. Men for en lille del af arbejderklassen, nye unge arbejdere, har de forringet forholdene. Deres plan var at splitte de ældre arbejdere op fra de unge. De har også lavet hårdere nedskæringer i den offentlige sektor, men dog ikke så hårde som sidste år. Kvinder, især dem med børn, er også blevet ramt. Faktum er, at det meste af arbejderklassen vil få det værre med de nye forslag.
PASKE-ledernes rolle
Men fordi forslagene er blevet modereret lidt, har lederne af PASKE-fagforbundet prøvet at fremstille dem som noget godt (PASKE er det forbund, som har bånd til det græske arbejderparti PASOK, som sidder i regeringen). Dette har haft indflydelse på deltagelsen i dagens demonstration. Selvom GSEE (græsk LO, som samler alle forbundene) havde indkaldt til strejken i dag, stemte PASKE-lederne inde i GSEE imod strejken. De sagde godt nok, at de ville støtte den alligevel, men de mobiliserede helt tydeligt ikke deres kræfter, og det kunne ses til demonstrationen, hvor de fleste af deltagerne var fra PAME (det fagforbund, der er forbundet med Kommunistpartiet). Dertil kommer, at transportstrejken jo ikke gjorde tingene lettere for demonstrationsdeltagerne. Mange arbejdere kunne ikke komme til demonstrationen. Deltagelsen blev ret lav, omkring 10.000 arbejdere.
Strejken fandt sted i dag, fordi det var førstebehandlingen af den nye lov i parlamentet. Det viser en svaghed ved dem, der siger, at de er imod PASOK-regeringens nye lov. De burde have mobiliseret meget tidligere for at lægge pres på regeringen. Selvom strejken var en succes, så vil regeringen nok i betragtning af demonstrationens størrelse og PASKE-ledernes holdning gå videre med de nye forslag.
Det, vi må forstå, er imidlertid, at den nye lov godt nok er et tilbageskridt for arbejderne, men det er slet ikke nok for de græske arbejdsgivere. De kræver meget mere vidtrækkende tiltag. PASOK-regeringen har gjort så meget, den kan. Det betyder, at kapitalisterne snart ikke kan bruge PASOK på regeringsposten mere.
Arbejdsgiverne er fast besluttede på at lave nye angreb i fremtiden. Sagen er, at i mange år har de fusket med systemet. Ofte har de snydt ved at undlade at opgive alle deres ansatte til myndighederne for derved at undgå at betale så meget i sociale bidrag, som de skulle have gjort. De penge, der er blevet opsparet, er blevet brugt til at finansiere den private sektor, og en stor del af disse penge er forsvundet. Der er omkring 2 millioner arbejdere i IKA (den sociale sikring), som risikerer ikke at være dækket i fremtiden. Den nye lov siger intet om dette. Den siger ikke noget om, hvordan de tabte penge skal dækkes. Men den åbner op for, at de penge, som arbejderne har indbetalt, kan blive overført til såkaldte "investeringsfonde", så de kan bruges til at investere på aktiemarkedet for at "forøge" værdien. I virkeligheden vil det være endnu en gave til kapitalisterne. På denne måde kan tingene kun blive værre.
PASOK-regeringen forbereder sit eget nederlag
For tiden er dette det bedste, som højrelederne i PASOK kan gøre for arbejdsgiverne. Så PASOK står i et dilemma. De er gået alt for langt ud fra arbejdernes synspunkt, men slet ikke langt nok efter, hvad arbejdsgiverne mener. Det vil påvirke det næste valg i Grækenland, som kommer til at finde sted i 2004. Men før da er der lokalvalg til oktober. Alle meningsmålinger viser, at det mest sandsynlige resultat er et stort fald for PASOK og sejr for ND (det borgerlige parti Nyt Demokrati). Det forventes, at mange arbejdere vil undlade at stemme, snarere end at gå til højre. Et stort nederlag til oktober kan fremskynde parlamentsvalget, hvor det mest sandsynlige resultat også vil være en sejr til ND.
Hvis ND vinder, vil det betyde en ny angrebsbølge imod arbejderne. Arbejdsgiverne vil prøve at opnå med ND, hvad de indtil videre ikke har nået med PASOK. Arbejdsgiverne viser tydeligt, at det er, hvad der vil ske. På den måde har den nuværende Simitis-regerings politik ikke gjort andet end at berede vejen for højrefløjen, ligesom det er sket i Italien og Frankrig. Hvis ND kommer til magten igen, vil ansvaret for det alene ligge hos PASOK's højreledelse.
Men der er også en anden side af denne historie. Et angreb fra ND's side ville blive set som en provokation imod arbejderklassen. Og med PASOK i opposition ville presset på PASKE-lederne stige for at få dem til at mobilisere arbejderne sammen med PAME. Det, vi vil komme til at se, vil være noget, der minder om situationen i Italien, hvor vi for nylig har haft millioner af arbejdere i generalstrejke imod Berlusconi.
Sidste år brød de græske arbejdere isen i Europa. De to generalstrejker var et forspil til det, der er sket i resten af Europa. Alan Woods skrev på det tidspunkt: "Generalstrejkerne i Grækenland den 26. april og den 17. maj vil give genlyd over hele Europa. Det sociale jordskælv, der er brudt ud under fødderne på den herskende klasse, viser, at der er sket en fundamental ændring af situationen". Den udtalelse er blevet godt og grundigt bekræftet af det, vi har set i Italien og Frankrig, og det, som er ved at udvikle sig i Spanien. De græske arbejdere vil bevæge sig igen på afgørende vis i den kommende periode.
Selvom demonstrationen i dag var forholdsvis lille, er det vigtigt at lægge mærke til, at der var nye lag til stede. Grupper af arbejdere, som aldrig før har været i strejke, demonstrerede foran parlamentsbygningen. Der var unge arbejdere, som var i kamp for første gang. Hele den græske arbejderklasse er ved at blive rystet ud i handling af den generelle situation, de står i. Lag efter lag bliver mere og mere militante. Der ligger nogle stormfulde år forude.
