Demo blik og rørDemonstration foran Grand Hotel den 21. september. Foto: Rasmus Jeppesen.

For få dage siden meddelte Rør & Blikkenslagernes Fagforening, at de ville optrappe konflikten mod firmaet BYGG-SERVICE, som havde en gruppe VVS’ere gående uden overenskomst. Men blokaden blev i stedet til en fejring, da virksomheden aftenen inden indgik en overenskomst. Kamp betaler sig.

Over 50 fagligt aktive var mødt op her til morgen på Vesterbrogade i København. Planen var oprindeligt at lave en blokade ude foran Grand Hotel, da firmaet BYGG-SERVICE havde en gruppe VVS’ere gående uden overenskomst. De skulle lave hele hotellet, og det er derfor et rimelig stort projekt. Til morgenens aktion var det dog ikke kun blikkenslagere, der var mødt op men også 3F’ere, metal'ere og andre for at støtte op om konflikten. 

For nogle dage siden meddelte fagforeningen Rør & Blikkenslagernes Fagforening, at de ville optrappe konflikten. Blandt andet med den blokade som skulle have fundet sted her til morgen. Men blokaden blev i stedet en fejring med talere, musik, kaffe og rundstykker:

- I går aftes fik vi tilsendt en underskreven overenskomst. Så nu står vi her i stedet for at fejre den her sejr, forklarer Christian Ingebrekt, som er faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes Fagforening i København.

På et arbejdsmarked hvor der er et konstant pres på løn- og arbejdsforhold, har sejre som disse enorm moralsk betydning. Det lover derfor godt for fremtiden, og Christian forklarer, at det her var det først skridt: 

- Nu skal der styr på arbejdsmiljøet, og ikke mindst skal VVS’erne i firmaet organiseres. 

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.