De indgåede forlig på industri- og transportområdet peger mod endnu en historisk reallønstilbagegang og endnu engang præsenteres et forsmædeligt nederlag fra fagtoppens forhandlere som en sejr. De indgåede forlig er uacceptable og må forkastes.

Priserne er steget stadig hurtigere siden 2009. I 2011 landede inflationen på 2,8 procent (Danmarks Statistik). Men de stadig dyrere varer i arbejderklassens indkøbskurve bliver ikke afspejlet i de indgåede overenskomstresultater. Tværtimod. Med en årlig lønstigning på små 1,3 procent er der tale om et mærkbart fald i arbejderklassens købekraft og levestandard.

Professor Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet citeres på business.dk den 14. februar for, at de opnåede lønstigninger formentlig er de laveste siden 30'erne. Denne overenskomst kommer oveni en i forvejen beskæmmende udvikling: I 2011 faldt almindelige LO-familiers rådighedsbeløb efter faglige kontingenter og skatter og afgifter med en halv procent, inden prisstigningerne indregnes (skatteministeriet 2.feb.2012). I 2012 lægger den nye regering op til yderligere afgiftsstigninger og olieprisens himmelflugt tegner ikke godt for den videre prisudvikling. Dermed står massive reallønstab på dagsordenen.

Længere arbejdstid – men du betaler selv
I de nye overenskomster er det aftalt, at man lokalt kan indgå aftale om at bryde med 37-timers arbejdsugen. Men - bare rolig - arbejderne får selvfølgelig kompensation. Men ”hunden fodres med sin egen hale” i det, at kompensationen kommer i form af udbetaling af feriepenge og pensionsbidrag, man ellers skulle have haft senere. Altså som ”kompensation” for at gå imod næsten hundrede års kamp for lavere arbejdstid, betales arbejderne af deres egen opsparing. Det kan måske være fristende at indgå en sådan aftale for nogle arbejdere, der har svært ved at få budgettet til at hænge sammen, men det er ikke en løsning på deres problemer. Tværtimod er det at åbne en ladeport i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger, hvor regeringen allerede har bebudet, at man vil søge at forlænge arbejdstiden ved at tilbagerulle den tilkæmpede 37 timers arbejdsuge og/eller den 6. ferieuge.

Det er en skandale at fagbevægelsens forhandlere kan gå med til et så ydmygende forlig efter, at arbejderklassen allerede i den sidste overenskomstperiode oplevede den værste reallønstilbagegang i 30 år!

Reallønstab for arbejderne – lønfest for direktøren
Fra 2009 til 2010 er antallet af personer beskæftiget i industrien faldet med 25.000, men samtidig er produktiviteten steget med 9,3 procent (AE-rådet februar 2012). Altså er de folk, der ikke er blevet fyret, blevet tvunget til at løbe hurtigere. Som tak skal de nu gå ned i realløn.

Den 24. februar kunne Ritzau på den anden side meddele, at bankdirektørerne det seneste år har høstet en gennemsnitlig lønstigning på 18 procent. Der er desværre ikke tale om en enkelt svale. Siden 1994 har direktionsmedlemmerne i de største danske selskaber (ifølge Berlingskes Nyhedsmagasin april 2011, uden at modregne prisstigninger), fået gennemsnitligt 400 procent mere i løn, mens lønnen for almindelige arbejdere kun er steget med 80 procent. Det viser, at al arbejdsgivernes snak om, at løntilbageholdenhed er en nødvendighed på grund af krisen, er hult hykleri.

Denne overenskomstaftale er del af den danske overklasses længerevarende kampagne for at flytte endnu større dele af landets værdier fra de brede masser og over på overklassens hænder.

Lønnedgang nødvendig?
"Forliget sikrer, at der fortsat kan være produktion i Danmark. Og vi har indgået en overenskomst, der er fornuftig - situationen taget i betragtning, Vi kunne sagtens ønske os mere, men vi og vores medlemmer ønsker danske produktionsarbejdspladser også i fremtiden. Vi må se på tiderne, og de er ikke til det," (denkorteavis.dk 1. marts 2012) Det var svaret fra Formand for CO-industri og Dansk Metal Thorkild Jensen på resultatet af forhandlingerne mellem DI og CO-industri.

Så Thorkild Jensen mener altså, at en historisk reallønsnedgang er fornuftig. Med sådanne venner behøver arbejderklassen ikke fjender. Men hvis lønnedgang virkelig er svaret på en kapitalistklasse, der lukker produktionen i Danmark, hvornår når vi så bunden? Hvorfor så ikke skære lønningerne med 50 eller 70 procent? Sagen er, at kapitalisterne altid vil kræve mere, lige gyldigt hvor meget fagtoppen sælger ud af medlemmernes krav.

Afvis forligene
Efter flere år med lønnedgang er det nu på tide at sige stop. Lønnedgang løser ikke problemet med manglende investeringer i produktion i Danmark, men det forer blot kapitalisternes lommer. De indgåede forlig er en skændsel for den danske arbejderbevægelse og må afvises til urafstemningerne.

De fleste arbejdere er langt fra entusiastiske for det makværk, de bliver præsenteret for, men det er desværre også klart, at årevis af forsømmelser fra den ”såkaldte” venstrefløj i fagbevægelsen betyder, at der mangler en organiseret Nej-kampagne, der kan præsenterer et alternativ. Derfor er det heller ikke sandsynligt, at et Nej vil få flertal eller at der i det hele taget bliver særlig høj stemmedeltagelse.

Lykkes det arbejdsgiverne at få deres overenskomstaftale igennem, skal de dog passe på med at lade glæden løbe af med dem. Den danske arbejderklasse har lange traditioner for at kæmpe for sin ret - også imod fagtoppens anbefalinger. Så hvis forliget går igennem, vil det betyde at endnu flere frustrationer bygges op under overfladen. Frustrationer der før eller siden må komme til udtryk i bitter klassekamp. De kommende trepartsforhandlinger kan blive gnisten til en eksplosion i arbejderklassen, især hvis arbejdsgiverne bliver overmodige. Borgerskabet leger med ilden.


B-artikel:
Lønstigning på 46 procent
Nordeas chef, Christian Clausen, topper med 45,7 procent listen over de tocifrede lønstigninger til landets bankdirektører. I snit er lønnen steget med 18 procent i 2011.

Krise? Ikke i lommen på landets bankdirektører, i hvert fald! Christian Clausen, koncernchef i Nordea, kan således smile bredt og veltilfreds hele vejen til banken. Han har nemlig fået en lønforhøjelse på 45,78 procent. Det blev der oplyst på Nordeas aktionærgeneralforsamling.

Lønforhøjelsen på knap 46 procent har dog kun sikret koncernchefen en løn på ”et niveau, som er konkurrencedygtigt, men langt fra markedsledende, i overensstemmelse med Nordeas aflønningspolitik,” siger Marie Ehrling, formand for Nordeas aflønningsudvalg og næstformand for bestyrelsen.

Boks 1: Byggeforliget
• Mindstelønssatserne stiger med to x 1,35 kroner i timen
• Lærlingenes løn stiger med to x 2,25 procent
• Prislisterne, der er basis for akkordløn, hæves med 2,5 procent i perioden
• Seniorer får mulighed for at købe sig til kortere arbejdstid
• Løn under sygdom forhøjes med 3,00 kroner i timen i perioden

Boks 2: Sagt om industriforliget
”En gratis omgang for arbejdsgiverne. Hvis det, der gives ved mindstelønnen, er retningsgivende, er der i hvert fald indbygget et reallønsfald her.”
- Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

”Der er plads til lønstigninger i de lokale lønforhandlinger, der går i gang på de enkelte virksomheder”
- Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal og CO-industri.

”Jeg kan bare konstatere, at vi har haft reallønsfald de sidste to år. Medlemmerne har ikke været i stand til at hive pengene hjem lokalt. Derfor havde jeg som minimum håbet på en reallønssikring. Det er et magert resultat og for magert til at jeg kan anbefale det.”
- Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.