Efter mandagens nej til urafstemningen til forliget, der var blevet indgået mellem PROSAs forhandlingsgruppe og CSCs ledelse, startede strejken onsdag den 1. juni. Cirka 500 ansatte fra CSC er nu gået i konflikt. Flere hundrede mennesker var mødt op foran CSC i Valby onsdag morgen for at være med i blokaden. Mange der ville ind på CSC, kom til at holde i kø i flere timer foran firmaet, og flere vendte efter et stykke tid snuden hjemad. Det var sjovt at se, hvordan nogle af de eneste, der kom igennem gitterportene, var folk i jakkesæt, ofte eskorteret af vagter.

Ude på blokaden var humøret højt, trods det ringe resultat forhandlingsgruppen var kommet frem til. Solen skinnede, og der var live musik, mens bannere blafrede i vinden. Da strejken nu officielt er begyndt, er det ikke kun de cirka 120 lockoutede, der var på blokaden. Blokadefolkene talte nærmere de 400-500 der er i konflikt nu. Man kunne mærke, at mange var glade for nu at stå i kampen sammen med deres kollegaer og vise, at kampen mod CSCs ledelse er en fælles kamp. Samtidig var folk også på forskellige stadier. Nogle virkede lidt nervøse og uvante ved situationen, mens andre var utålmodige for at komme i gang med kampen.

Forliget blev afvist i mandags - strejken begynder
Det forlig der var blevet indgået i weekenden, og som blev stemt ned i mandags, indeholdte ikke engang minimale forbedringer for arbejderne på CSC. Medlemmerne af PROSA kunne godt se, at det kun var kosmetiske ændringer i forhold til, hvad CSC tidligere havde præsenteret af forlig, og at det blot åbnede op for endnu værre overenskomster ude i fremtiden. Hverken kravene om løn eller om tryghedsaftalen var der taget hensyn til. Den nyeste udvikling er, at Forligsmanden har forlangt, at hans mæglingsforslag skal til urafstemning blandt alle PROSA's medlemmer den 10. juni.

Socialistisk Standpunkt mødte Finn Jensen ude på blokaden, som forklarede den nuværende situation:

"Status lige nu er uændret. Vi stemte jo nej til at sende forliget til urafstemning,  som nu er blevet genfremsat af Forligsmanden. Det eneste der stod, var, at dem, der var blevet fyret under konflikten, skulle genansættes. Der stod ikke en skid om strejkeret, tryghedsaftalen - og med det her kommer det hele til at være individuelle forhandlinger fremover. Så skal man jo ikke bruge en fagforening til noget. Nu er driften gået i strejke, så måske har det en effekt."

Mæglingsforslaget tager udgangspunkt i det forlig, der blev afvist i mandags, og det er fuldstændig forrykt, at samme forlag nu bliver tvunget til urafstemning - efter medlemmerne har afvist dette!  Det viser blot hvordan Forligsmandsinstitutionen - ligesom lignende institutioner som Arbejdsretten - grundlæggende set står på arbejdsgivernes side. Dette træk er en bevidst strategi fra ledelse på CSC. På denne måde gør de strejken betydningsløs indtil den 10. juni, da det alligevel bliver afgjort dér, om man skal afvise forliget, og videre giver det ledelsen tid til demoralisere arbejderne på CSC. Vi spurgte Finn Jensen indtil konfliktens videre forløb:

Hvordan tror du, strejken kommer til at forsætte fremadrettet?

"Det har jeg ikke noget klart svar på lige nu. Jeg tror, vi må mobilisere en stemning mod forslaget, selv om det kraftedeme er svært. Også fordi de kan finde på at gøre det til en frigørende konflikt. Men det er jo også det med, at hvis man sidder alene til sådan en afstemning, kan man hurtigt komme til at tænke på egne økonomiske interesser, frem for hvis man sidder og diskutere det med andre."

Ledelse vil bruge tiden op til urafstemning til at presse og splitte folk på virksomheden.

Enhed skaber styrke
Ligesom i alle andre konflikter er arbejderklassens styrke dens størrelse. Denne konflikt er ingen undtagelse. Arbejdsgiverens taktik er et forsøg på at så splid imellem arbejderne. Det er også klart, at man i høj grad kommer til at fokusere på sin egen økonomiske situation, hvis man sidder alene, og skal finde ud af, hvad man skal stemme. Men hvis dette forlig accepteres, er grunden lagt for, at arbejds- og lønforhold bliver fuldstændig smadret for alle ansatte på CSC. Derfor er sammenholdet blandt de strejkende essentielt for, at kampen vindes - både nu og i fremtiden. Finn Jensen fortæller, hvordan ringere arbejdsforhold allerede var en igangværende proces:

"IT-folk er blevet total proletariseret. For 20-25 år siden kunne man mange forskellige ting, men nu er det blevet sådan mere "samlebåndsagtigt". Vi havde faktisk den bedste IT-infrastruktur i verden, men så kommer firmaer som CSC, og gør sådan noget her."

Til blokaden kunne man tydeligt mærke en positiv, men afventende stemning blandt de strejkende. Der var mange folk udefra for at vise deres solidaritet, og det kan vi kun bifalde. Værd at ligge mærke til var Enhedslisten fra Amager, der var mødt op med deres fane. Desværre har arbejderpartierne generelt glimrede med deres fravær i denne konflikt. Det er kun Enhedslisten, der sporadisk har været involveret på et meget lavt blus. Der var også mange nye strejkende, og det er vigtigt, at de bliver inddraget i konflikten. Den erfaring de lockoutede har fået de seneste måneder, må videregives til de nye folk, der kommet ind i strejken. Omvendt kan mange af dem, der har været i konflikt i lang tid, godt være kørt trætte, og de nye kan komme ind i konflikten og give fornyet kampgejst. Det kan ikke overvurderes, hvor vigtigt sammenholdet i denne sammenhæng er.

Hvad er blevet lært, og hvad der må gøres
Det er tydeligt, at ledelsen på CSC ikke er interesseret i forhandling. Selv om de har sagt det i ord, har de vist det diametrale modsatte i handling. Hver gang forhandlerne fra PROSA er gået på kompromis, har CSC's forhandlere lagt endnu mere forrykte krav på bordet. I de seneste par uger har deres plan været at frigøre konflikten, hvilket vil sige, at man uden videre ophæver alle aftaler med PROSA. På den måde har CSC's ledelse sagt: "Hvis I ikke følger vores diktat, så gider vi slet ikke forhandle med jer". Det er der ikke meget forhandling over.

Det eneste arbejdergiverne forstår, er, når man sætter hårdt mod hårdt. Arbejderne på CSC har gjort, hvad de kunne for at imødekomme ledelsens krav, og ikke optrappe konflikten. Ledelse har gjort det nøjagtigt modsatte. De har hverken været interesseret i en "ansvarlig" aftale eller i noget som helst form for kompromis. Tværtimod har deres bevidste strategi fra starten af været at smadre fagforeningen og alle tilkæmpede rettigheder og lønforhold. Fagforeningen må nu sætte alle sejl til, hvis kampen skal vindes!

Først og fremmest må der føres en omfattende nej-kampagne mod Forligsmandens mæglingsforslag. Dette forslag er ikke er hak bedre end forliget, der blev afvist i mandags. Det må ikke herske tvivl om, at dette kun er et forsøg på at desorientere fagforeningsmedlemmerne. Og ledelsen er allerede nu er i gang med at overbevise de tvivlende om at stemme ja til dette.

Videre må blokaden udvides til en fuld blokade. En blokade virker ikke, hvis man kun gør det halvhjertet. Man må sørge for, at det bliver en fuld blokering af CSC, så man tvinger virksomheden i knæ. Intet eller ingen må komme ind eller ud af CSC. Dette betyder, at man må få de andre fagforeningsklubber fra firmaet med i strejken og samarbejde med andre faggrupper, der har forbindelse til CSC.

Denne konflikt har fundamental karakter, og vil danne præcedens for kommende kampe i Danmark. Hvis arbejdsgivernes får tvunget dette igennem, vil det være samme drejebog, man vil bruge ude på andre arbejdspladser i fremtiden. Derfor kan kampen heller ikke alene isoleres til CSC, men må være omdrejningspunkt for alle faglige diskussioner ude det i det ganske land.

 Man ser tydeligt her, hvordan det asymmetriske forhold er i den såkaldte "Danske Model", med en klar overvægt til arbejdergivernes side. På deres side står statens institutioner og arbejdsgivernes organisationer, som har givet massivt støtte til CSC's ledelse fra dag ét i konflikten. Arbejderne kan kun stole på dem selv og deres egen styrke, men den styrke har potentiale til langt, at overgå arbejdsgivernes.