Unges mentale helbred har aldrig været værre, og det er et symptom på krisen i kapitalismen. Billede: Wokandapix, PixabayUnges mentale helbred har aldrig været værre. Det er et symptom på kapitalismens blindgyde og den tilværelse unge tilbydes - en tilværelse kendetegnet ved økonomisk krise, nedskæringer, krige og klimaforandringer. Kapitalismens krise smadrer vores leveforhold og mentale helbred. Hvis vi vil gøre op med dette rådne system, må unge og arbejdere organisere sig i kampen for en socialistisk revolution.

I marts 2022 publicerede Sundhedsstyrelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2021, en undersøgelse af danskernes helbred, der bliver lavet hvert fjerde år. Undersøgelsen giver et dystert indblik i unges mentale helbred. Unges mentale helbred er værre end nogensinde, og udviklingen har været tiltagende de sidste mange år. Fx viser undersøgelsen at hver anden kvinde i aldersgruppen 16-24 år lever med et forhøjet stressniveau og det samme er tilfældet for næsten hver tredje mand i samme aldersgruppe. Pandemien har utvivlsomt spillet en rolle i at accelerere udviklingen, men allerede inden pandemien var tendensen tydelig.

I 2010 havde 15,8% af kvinder mellem 16-24 år en lav score på den mentale helbredsskala, et antal som i 2017 var steget til 23,8%. I dag er det vokset til alarmerende 34,4%. Den samme udvikling ser man blandt unge mænd i aldersgruppen 16-24, hvor 8,3% scorede lavt på den mentale helbredsskala i 2010. I 2017 gjaldt det for 12,3%, og i dag er det steget til 21,2%. På et årti er antallet af unge med dårligt mentalt helbred altså mere end fordoblet.¹

Ovenstående tal udtrykker sig også som en voldsom stigning i forekomsten af psykiske lidelser. Ifølge en undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2020 steg forekomsten af depression blandt unge med 750% fra 1996 til 2016 og forekomsten af angst med 600% i samme periode. Samtidig er antallet af selvmordsforsøg blandt unge steget voldsomt, mest markant blandt piger og unge kvinder, hvor antallet er tredoblet.² Dette mærkes også i psykiatrien, hvor antallet af unge patienter fra 2009 til 2018 er steget med 49%.³

Unges mentale helbred har aldrig været værre, og det er et symptom på krisen i kapitalismen.

Overladt til sig selv

Psykiske lidelser som angst, depression og selvskade er sociale problemer. Det er symptomer på det samfund unge lever i et samfund kendetegnet af økonomisk krise, nedskæringer, voksende ulighed, galoperende statsracisme, imperialistiske krige og katastrofale klimaforandringer. Følelsen af ikke at have nogen positiv fremtid er større end nogensinde blandt unge. Kapitalismen er et sygt system i forfald, hvilket får et klart udtryk i unges mentale helbred.

Samtidig med at unge i dag aldrig har oplevet kapitalismen levere noget positivt, fremsættes konstant idéen om, at hvert individ er ansvarlig for deres eget liv. Det lægger ansvaret for al succes og fiasko over på det enkelte individ, hvilket er med til at presse unge til bristepunktet. Det skaber uundgåeligt en følelse af utilstrækkelighed, ensomhed og mindreværd.

Unge i dag oplever ikke at have nogen kontrol over deres liv eller omgivelser hvad end det er på deres uddannelse eller arbejdsplads. Men vi har også fået frataget al indflydelse på hvordan vores samfund skal fungere generelt: Kløften mellem ungdommen og den politiske elite bliver større og større; vi bliver svigtet af levebrødspolitikerne, der gang på gang kommer med tomme klimaløfter eller nye nedskæringsreformer; vi får at vide, at vi er samfundets fremtid, samtidig med at vores uddannelsessystem bliver smadret af besparelser; vi betaler prisen for den økonomiske krise med lønnedgang og stigende inflation; og oven i hatten fik vi skylden for at sætte gang i corona pandemien!

Unge er imidlertid langt fra uinteresserede i politiske spørgsmål. Gang på gang er unge i tusindvis gået på gaden for at råbe politikerne op, i håb om at få gjort noget ved klimaforandringer eller vores forringede leveforhold. Men det politiske system har bevist, at hensyn til markedet og virksomhedernes profitter står over unges bekymringer og behov.

Heller ikke den parlamentariske venstrefløj eller vores studenterorganisationer er i stand til at vise en udvej på de problemer unge oplever. Toppen af studenterorganisationerne har ikke været i stand til at mobilisere unge i en kollektiv kamp mod besparelser, og venstrefløjspartierne er mere interesseret i at bevare deres velbetalte pladser i Folketinget og bakker derfor op om regeringens reaktionære politik. Det bidrager til følelsen af håbløshed, når der ikke er nogen til at fremsætte en løsning på unges problemer.

Ingen løsning under kapitalismen

Kapitalismen er ikke i stand til at sikre fremgang og sikkerhed for arbejdere og unge verden over, men den er heller ikke i stand til at fremsætte tilstrækkelige løsninger på den mentale helbredskrise - fordi det kapitalistiske system ultimativt er årsagen.

Det er bevist, at depression og andre psykiske lidelser i høj grad ikke opstår på grund af problemer i den enkeltes hjerne, men derimod opstår på baggrund af vores tilværelse og omgivelser og derfor har en materiel basis. Psykiske lidelser er altså ikke mystiske og irrationelle sygdomme, men derimod en meget rationel og forståelig respons på de sørgelige forhold unge lever under.

Man kan sige sig selv, at fraværet af en stabil indkomst og sikkerhed i hverdagen lægger et stort pres på det mentale helbred. Derfor ser vi også, at den mentale sundhedskrise rammer minoritetsgrupper, som immigranter, LGBT+ personer og arbejdsløse, hårdest.

I takt med at den mentale sundhedskrise vokser sig større, vokser antallet af mennesker der søger hjælp. På grund af årtiers nedskæringer i psykiatrien er der imidlertid stor mangel på både personale og sengepladser. I Danmark skal unge i gennemsnit vente 3,5 måneder på at få hjælp via den offentlige psykiatri. Vi får af vide, at vi i Danmark skal være stolte af at kunne komme gratis til psykolog, men det er intet at prale med, når den rekordlange ventetid er med til at forværre patienternes mentale helbredsproblemer! Hvis man har penge nok, kan man komme igennem hos en privat psykolog med det samme. Markedets vilkår bestemmer også hvad angår vores mentale sundhed.

Til gengæld er opmærksomheden på mentale helbredsproblemer blevet større. Før i tiden blev det ofte overset eller ignoreret i skolerne eller på arbejdspladsen. I dag ser vi et større fokus på mentalt helbred med oplysningskampagner, reklamer for at søge hjælp, eller øget fokus på arbejdspladserne, hvor mentalt helbred er blevet mere ligestillet med fysisk helbred. Men blot at skabe “opmærksomhed” er ikke en løsning på den mentale helbredskrise. Derfor ser vi også, at unges mentale helbred stadigvæk bliver værre.

For en revolutionær løsning

Kapitalismen er årsagen til den mentale helbredskrise blandt unge. For at løse problemet er der behov for at føre en kollektiv kamp mod dette rådne system og erstatte det med et rationelt, humant og demokratisk samfund: et socialistisk samfund. Det er den eneste måde at gøre op med ensomheden og fremmedgørelsen som karakteriserer unges liv under kapitalismen.

Gennem en socialistisk revolution kan vi tage demokratisk ejerskab over økonomien, den kritiske infrastruktur og sikre adgang til sundhed, uddannelse, boliger, kultur og ordentlige leveforhold for alle. Indtil vi har opnået dette, vil kapitalismen fortsætte med at smadre samfundet omkring os og vores mentale helbred. Der er behov for at alle unge og arbejdere, der ønsker et bedre samfund, organiserer sig i kampen mod kapitalismen og for en socialistisk fremtid.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Fodnoter:

¹Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen

²Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år, Vidensråd for Forebyggelse

³Udvalgte tal for sygehusvæsenet og praksiområdet 2009-2018 , Sundhedsdatastyrelsen