Finanslovsforliget er i alle medier blevet udråbt til at være en ”rød finanslov” eller en ”gavebodsfinanslov”. Finansloven er blevet til i samarbejde mellem regeringen, CD, SF og Enhedslisten, og der er da også forbedringer i finansloven. Det er godt at der kommer en række forbedringer i velfærden med finansloven. Det trænger der også til!
Der er i de seneste år foretaget utrolig mange nedskæringer på det danske velfærdssamfund. Hvis man ser på de reelle forbedringer i finanslov 2001, er der dog ikke det store at hente. Mange af dem retter knap nok op på de sidste års nedskæringer. Fx. har Københavns universitet et kæmpe underskud. De penge der er afsat til de videregående uddannelser, dækker lige de sidste års nedskæringer. Men de er afsat til bestemte politiske opgaver, og kan altså ikke som sådan bruges til at rette op på underskuddet. På sundhedsområdet ser vi også en lappeløsning, hvor muligheden for behandling i udlandet skal udvides, dette er dog i længden dyrere end at forbedre det danske sundhedsvæsen, og det retter ikke op på de grundlæggende problemer i Danmark.
Arbejdsgiverne og de borgerlige har klaget over, at erhvervslivet kommer til at betale en del af regningen for forbedringerne i finansloven. Det er omlægningerne i erhvervsreformen, der betyder, at arbejdsgiverne skal betale - dette er dog kun på kort sigt, da selskabskatten samtidig sættes ned, og der afsættes 1 mia. kr. i dk.21 til at udvikle de danske virksomheder. Venstrefløjen har regnet ud, at erhvervslivets omkostninger i år 2001 lyder på 2,5 mia. kr. Men Marianne Jelved mener at ”Hvis man ser det hele samlet, er belastningen af erhvervslivet meget begrænset. Det skal ses i sammenhæng med, at vi aldrig har haft højere beskæftigelse og at aktiekurserne er i top” (Politiken 06.11.00). Erhvervslivet har de seneste år haft enorme overskud, som de først og fremmest har tjent ved at få de danske arbejdere til at arbejde hårdere, og ved øgede aktiekurser, der ikke kræver andet arbejde end en investering.
Den måde resten af finansloven skal finansieres på er yderst usolidarisk. Når personfradraget fastfryses rammer det alle lige meget. Dette forsøger man at kompensere ved at sætte A-kassebidraget tilsvarende ned. Det betyder at fastfrysningen først og fremmest rammer dem, der ikke er medlem af en A-kasse, fordi det er for dyrt. Samtidig kan man frygte, at dette vil blive en nedskæring i de kommende år. A-kassebidraget kan meget hurtigt sættes op, hvorimod det er svært at forestille sig, at personfradraget lige pludselig øges dobbelt. De øgede afgifter på tobak og sodavand er mindst lige så usolidariske. Afgifter er en form for skat bare uden indkomstregulering, dvs. at alle uanset indkomst kommer til at betale det samme.
Baggrunden for denne finanslov er arbejdernes styrke
Finansloven indeholder altså en række forbedringer for den danske arbejderklasse. Men forbedringerne er minimale set i forhold til de seneste års nedskæringer og det øgede pres på arbejderne gennem de seneste år.
Men hvorfor kommer disse småforbedringer nu? Der har siden 1997 været overskud på statens budget, uden at vi har set forbedringer. Regeringen, især Socialdemokratiet, er lige nu meget upopulære. De prøver nu, inden næste valg, at fremstå som de eneste, der kan sikre velfærden. Siden den socialdemokratisk ledede regering kom til i 1993, har der været et mindre økonomisk opsving i Danmark. De danske arbejdere har gang på gang hørt, at ”det går så godt som aldrig før”, og at Socialdemokratiet har indfriet samtlige valgløfter. Alligevel har vi mærket flere og flere nedskæringer samt et øget pres. Det overskud der har været, har i høj grad været brugt til at betale statsgælden tilbage - en gæld som staten skylder kapitalisterne, og som for lang tid siden er blevet betalt, hvis man trækker renterne fra. I stedet for kunne man have brugt disse mange penge på at forbedre forholdene for arbejderne, og deres børn og ældre.
Regeringen er bange for arbejdernes reaktion, især efter ØMU-afstemningen i september hvor de danske arbejdere trodsede alle anbefalinger om et ja. Dette viste i høj grad arbejdernes selvstændighed og mistillid til regeringen. Regeringen kan ikke blive ved med at sige, at det går nok så godt, uden at arbejderne kan mærke det. Vi har allerede nu set flere og flere konflikter på arbejdsmarkedet og blandt ungdommen, og dette vil fortsætte og øges ved øgede nedskæringer.
De aktuelle små forbedringer har kun været mulige pga. opsvinget. I de kommende år vil vi se en nedgang i økonomien (jf. finansministeriets økonomiske nøgletal), og det vil derfor være svært at få forbedringer på velfærden. Regeringen, de borgerlige og kapitalisterne er lige nu skræmt af, hvad der venter ved flere nedskæringer og forsøger derfor at fremstå, som nogle der i virkeligheden vil det godt, men som i krisetider kan blive nødsaget til at skære ned.
Hvordan sikrer vi et godt og holdbart velfærdssamfund?
Mange arbejdere er lige nu trætte af Socialdemokratiet, men ved ikke hvor de skal vende sig hen. Højrefløjen, med Venstre i spidsen, forsøger i medierne at fremstå som de ægte garanter for velfærden. Forhandlingerne om denne finanslov viser dog tydeligt, at deres politik stadig i bund og grund er borgerlig, og at de ønsker bedre forhold for erhvervslivet, på bekostning af arbejderne. SF og Enhedslisten har vist at de ønsker en forbedring af velfærden, men samtidig at de er villige til at indgå kompromiser for at få del i magten, og de opstiller ikke et reelt alternativ til en Socialdemokratisk ledet regering. Den eneste måde at sikre et stabilt velfærdssamfund på, er ved at Socialdemokratiet begynder at føre en arbejderpolitik for reelle forbedringer. Dette betyder konkret lige nu, at de må nægte at betale flere renter på statsgælden. At de overtager olieproduktionen, der for at øge profitten hiver olie op og tjener stort på de høje priser, der udhuler arbejdernes realløn. At de ligeledes overtager de andre store virksomheder i landet, og at disse bliver kørt demokratisk af arbejderklassen selv efter en plan for udbyggelse af velfærdssamfundet.
|
De konkrete tiltag i finansloven: - Der afsættes 270 mio. kr. ekstra om året til de videregående uddannelser de næste 4 år. - Der skal sikres 6.000 nye praktikpladser. Dette skal ske ved at arbejdsgivernes betaling til Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER) sættes op, til gengæld får arbejdsgiverne fuld refusion når lærlingene er på skole. - Der er afsat knap 1. mia. kr. til en fire-årig miljøaftale om ekstra miljøindsats. - Der sættes flere fotofartceller op. - Togsikkerheden forbedres med 100 mio. kr. Aldersgrænsen for hvornår børn kan køre gratis med kollektiv trafik hæves til 12 år. - På sundhedsområdet forbedres mulighederne for behandling i udlandet. Der afsættes en pulje til ekstra forebyggelse, samt øget efteruddannelse af lægerne og en reform af sundhedsuddannelserne. - Der indføres børnetilskud til studerende med børn. Tilskuddet på 5000 kr. årligt aftrappes ved indkomster over 100.000 kr. for enlige og 150.000 kr. for par. - Ældreområdet skal forbedres med 160 mio. kr. - Ordningen med servicejob udvides. - Der indføres en arbejdsmiljøafgift på 200 kr. pr. medarbejder, plus en afgift udregnet efter antal arbejdsskader på virksomheden. Begge kan en virksomhed slippe for ved at få et certifikat på godt arbejdsmiljø. - Bedriftssundhedstjenesten udvides frem til år 2005, til at omfatte hele arbejdsmarkedet. - Der afsættes 1. mia. kr. til erhvervslivet. Dette sker igennem erhvervsstrategien dk.21, der skal støtte virksomhedernes overgang til ”vidensøkonomien”. - Selskabskatten nedsættes fra 32% til 30%. Samtidig ændres afskrivningsreglerne og kredittiderne, så virksomhederne selv kommer til at betale for nedsættelsen og for mere fordelagtige regler for generationsskifte. Disse forbedringer m.m. skal bl.a. finansieres ved at personfradraget for skatteydere fastfryses. Nogen af disse penge bruges til at nedsætte A-kassebidraget, resten går til ældrepakken. Desuden sættes afgiften på sodavand og tobak op. Derudover er der et overskud på det almindelige budget for staten. Regeringen forventer et overskud på statens budget på 12,6 mia. kr. i 2001. |
