Hvis man læser, hvad aviserne skriver om 1. maj og arbejderbevægelsen, er den holdning, man oftest møder, at 1. maj og arbejderbevægelsens kamp er en død sild. Men hvad var det, der førte til, at vi fejrer 1. maj, og er det stadig relevant i dag?

Den første spæde start kom allerede i 1856 i Australien, nærmere bestemt i Victoria, hvor arbejderne i byggefagene havde fået indført en 8 timers arbejdsdag, der blev fejret med en fest den 1. maj. Det var dog først i 1886, at grundstenen til 1. maj som en kampdag blev lagt. I USA havde man allerede fået indført en lov om 8 timers arbejdsdag i 1868, denne lov blev dog aldrig overholdt. Så da arbejderne i Nordamerika og Canada begyndte at organisere sig i 1880?erne, besluttede de at gøre 1. maj 1886 til den dag, hvor man skulle have indført 8 timers dagen.

For første gang i USA's historie blev der derfor arrangeret massemøder og demonstrationer over hele USA. Flere steder blev demonstrationerne angrebet af politiet, værst gik det dog til i Chicago, hvor der var flere dræbte og hårdt sårede blandt arbejderne. Da der den 3. maj var en massedemonstration og blokade ved en fabrik, blev den angrebet af omkring 300 skruebrækkere og 500 politifolk, igen blev flere arbejdere dræbt og såret. Dagen efter var der indkaldt til et protestmøde på Haymarket i Chicago, der mødte ikke mange frem, og politiet besluttede sig for at opløse mødet. Samtidig blev der kastet en bombe, som resulterede i flere døde og tilskadekomne. Selvom de ansvarlige aldrig blev fundet, blev syv fagforeningsledere anklaget og senere dømt for bombesprængningen, 4 blev hængt, 2 fik livsvarigt fængsel, og den sidste begik selvmord. Dette var selvfølgelig ikke, fordi myndighederne virkeligt troede, at de havde gjort det, men fordi man ville skræmme den amerikanske arbejderklasse fra at kæmpe for bedre forhold.

På 2. Internationales stiftelseskongres i 1889 blev det derfor besluttet, at man i solidaritet med de amerikanske arbejdere ville demonstrere for en 8 timers arbejdsdag på den 1. maj 1890. Dagen blev en succes både i Europa og USA og blev derfor gentaget året efter, ligesom den også bliver her 112 år efter.

1. maj i dag

I dag er der stadig mange ting at kæmpe for, og med den borgerlige regering ved roret er nedskæringerne på arbejderklassen kun speedet endnu mere op. Anders Fogh har udtalt, at klassekampen er død, men ikke desto mindre er regeringens politik ikke andet end god gammeldags borgerlig klassepolitik, hvor man tager fra de fattige og giver til de rige. Socialdemokratiet og fagbevægelsen har på den anden side heller ikke noget alternativ, f.eks. stemte Socialdemokratiet for finansloven, som har betydet massive nedskæringer på bla. uddannelses området. Og dele af den faglige ledelse har anbefalet et ja til en overenskomst, der langt fra er tilstrækkelig. Derfor er det vigtigt, at man som arbejder bliver aktiv i fagforeninger og parti, så vi kan få fagbevægelsen til at kæmpe for reelle forbedringer i stedet for at lade sig nøjes med krummerne fra de riges bord!


GOD 1. MAJ!

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.