DEM
Sidste år var LEGO’s profit ”kun” på 702 mio. kroner. Det er tilsyneladende ikke nok. Så over de næste år skal 900 arbejdere fyres på LEGOs fabrikker i Billund, og størstedelen af produktionen flyttes formentlig til Tjekkiet. Det kræves af dem, siger de. Det globale marked kræver det. Det er den hårde konkurrence. ”Globaliseringen”. For knap to år siden havde LEGOs nye ledelse det oppe og vende. Men de "holdt igen" og "prøvede at redde firmaet", så det kunne undgås. Dengang betød det, at der samlet skulle spares 500 mio. på lønudgifterne. Men i dag, efter at have skåret i lønnen, beslutter man alligevel af fyre 900 arbejdere. Profitten skal helst vise sig med det samme og så hurtigt ned i lommerne som muligt. Og for at skrabe endnu mere sammen til aktionærerne er det klart, at det er lettere at flytte hele hytten til Østeuropa.

OS
Alle steder effektiviseres der, og det betyder mere stress og den samme eller mindre i løn for mere arbejde. Samtidig lå forbrugspriserne i maj måned gennemsnitligt 2 procent højere end samme måned sidste år, og opvarmning af et hus med naturgas eller fyringsolie koster i dag 3,2 procent mere end sidste år. Det kan mærkes på pengepungen, så det er vel på sin plads at stille spørgsmålstegn ved, hvad ”globaliseringen” i virkeligheden handler om. Højere profit, højere arbejdstempo og højere priser. Ingen tvivl om at den kun gavner den store mand og skader os andre.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.