Der var engang, hvor det at være offentligt ansat var forbundet med behagelige arbejdsforhold og en nogenlunde løn. Ak ja, som det har ændret sig. I dag oplever arbejderne i det offentlige et uhørt pres og er udsat for den ene nedskæring efter den anden. Medgivet, det ser heller ikke forlyst ud for arbejderne i industrien, byggeriet og resten af den private sektor, men lad os lige se på det offentlige først.

I skrivende stund er buschaufførerne i Århus i strejke mod forringelser. Arbejdsgiverne vil kunne udvide arbejdsdagen til 10 timer. Så bliver busselskabet nemlig "konkurrencedygtigt", lyder det. Og det er de ansatte der skal betale for dette vanvid. Utilfredsheden emmer overalt i den offentlige sektor. Blandt pædagoger og lærere grænser det til desperation.

Men oven i det hele ser vi de mest omfattende angreb på velfærden i årtier. Den borgerlige regering har blæst til angreb på folkepension, efterløn, dagpenge og SU, for bare at nævne nogle få eksempler. Deres plan er at bombe velfærdsniveauet tilbage til 1950'erne, fordi kapitalismen ikke længere har råd til "luksusgoder" som ordentlig alderdom og gratis uddannelse for arbejderklassen.

Det er klart, at denne situation er uholdbar. Der er brug for samlet kamp hvis forringelserne skal trækkes tilbage. På gulvet er der flere steder blevet talt om en landsdækkende aktionsdag og konference for alle offentligt ansatte for at diskutere hvordan man bedst kommer af med nedskæringerne. Der er allerede blevet afholdt mindre konferencer og aktionsdage, så næste skridt må være en landsdækkende strejkedag for alle arbejdere - offentligt og privat ansatte - og en landsdækkende tillidsmandskonference for at diskutere, hvordan man vinder kampen mod de borgerliges angreb. LO og FTF må indkalde til dette, og alle fagligt aktive må tage disse krav op i deres fagforening for at lægge pres på toppen.

Kampen mod forringelser af velfærd og arbejdsforhold hænger imidlertid sammen med kampen for en ny regering, der vil stoppe med at føre politik for samfundets top, men i stedet fører arbejderpolitik. Arbejderpartierne må gå sammen om et fælles program for at stoppe alle nedskæringer og i stedet udvide den offentlige sektor, nationalisere de 200 største virksomheder, nedsætte arbejdstiden og sætte de arbejdsløse i arbejde. Kort sagt er der brug for en arbejderregering på et socialistisk program.

I Europa har vi set massive strejkebevægelser i de seneste måneder. Lærerne har strejket i Norge, i England har vi set den største strejke siden 1926, i Tyskland er metalarbejderne kommet på gaden og i Grækenland har der været fem generalstrejker på et år. Generalstrejken i Frankrig 4.april viser vejen frem. CPE loven, der ville reducere de unge arbejdere til råmateriale for udbytning, blev taget af bordet efter massive mobiliseringer. Sådan kan vi også vinde i Danmark.

Nedskæringerne må tages af bordet - tving de borgerlige tilbage!
Fagbevægelsen må gå forrest - LO må indkalde til 24-timers generalstrejke!
Europas arbejdere viser vejen frem - arbejderbevægelsen må i offensiven!
For en arbejderregering på et socialistisk program!

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.