Overenskomsterne
De nu afsluttede overenskomstforhandlinger er endt med et skuffende resultat. Efter en fireårig overenskomstperiode hvor arbejdsgivernes overskud har slået nye rekorder, havde mange fagforeningsmedlemmer regnet med, at de skulle have deres del. Sådan gik det ikke. I stedet er der kommet minimale lønstigninger, lidt længere barsel og en lidt længere sygdomsperiode med løn. Dette er meget langt væk fra medlemmernes krav. Her krævede man en mindsteløn på 110,- kr., at lærlingelønnen blev hævet med 12,- kr., og at man højst kunne gå med til en toårig overenskomstperiode. Disse krav er mere end rimelige, og de danske virksomhedsejere ville let kunne opfylde disse krav uden, at det gjorde nævneværdigt ved deres kæmpe profitter.

Fagbevægelsen
Når fagbevægelsens forhandlere stiller sig tilfredse med minimale forbedringer, så vender de opmærksomheden mod sig selv. Overenskomstforhandlingerne for gik samtidig med skandalen i BUPL over kæmpe aftrædelsesgodtgørelser til de ansatte i forbundet. Problemer er, at fagbevægelsens top har fået så høje lønninger, at de helt har mistet fornemmelsen for medlemmernes levevilkår. Afstanden mellem toppen og bunden i dansk fagbevægelse har aldrig været større.

Stem NEJ og start kampen for en kæmpende arbejderbevægelse
Der er derfor al mulig grund til ikke bare at stemme nej til overenskomstresultatet og forberede en konflikt. Det er også nødvendigt at
kæmpe for en ledelse af arbejderbevægelsen, der tør og vil slås for
medlemmerne.

8. marts
Kvindernes internationale kampdag bliver fejret i en tid, hvor kvinderne på alle områder stadig ikke har opnået ligestilling. Desværre er kvindekampen i dag ledt af kvinder, som har glemt alt om kvinden på fabriksgulvet. I Kvindeligt Selskab er man mere forarget over, at kvinder tilsidesættes af mændene i spidsen af erhvervslivet og kulturlivet. Men den grundlæggende kamp for at skabe et samfund hvor kvinder er lige med mændene, har de ikke rigtig taget fat på. Men for Socialistisk Standpunkt hænger kvindekampen 100% sammen med kampen for et samfund uden undertrykkelse, og hvor der er arbejde, uddannelse og boliger til alle. Uden sådan et samfund vil reel ligestilling være utopi. Derfor må kvindekampen igen blive en vigtigt del af arbejderbevægelsens kamp, som i sidste ende må være en kamp om hvilken klasse, der styrer samfundet -arbejderne eller kapitalisterne. Med Rosa Luxemburgs ord: Kvindekamp er klassekamp.