Vi hører det dag ud og dag ind. Arbejderklassen er et forældet ord, som man ikke må bruge mere. Medierne, politikerne og forskerne fortæller os, at denne betegnelse ikke er korrekt, fordi arbejderklassen simpelthen ikke eksisterer længere. Alligevel ser vi en borgerlig regering, der fører politik til arbejdsgivernes fordel, og som gang på gang forringer forholdene for den arbejdende befolkning. Men hvis klassekampen er død, hvorfor bruger de borgerlige så tid på at angribe fagbevægelsen og skære ned på arbejdende menneskers forhold?
Regeringens finanslovsforslag for år 2003. Målet er stadig at halvere statsgælden inden år 2010, og skattestoppet skal holdes, hvilket betyder nedskæringer i velfærden, samtidig med at regeringen har haft målsætning om at friholde politi, forsvar, uddannelse, u-landsbistand og overførselsindkomster for besparelser.
Lørdag den 11. maj 2002 udgav meningsmålingsinstituttet Vilstrup en ny måling for tilslutningen til partierne, hvis der var valg nu. Denne måling bekræftede fuldstændigt, hvad vi tidligere har hævdet - at de borgerliges nedskæringspolitik uden tvivl ville fremprovokere reaktioner i arbejderklassen.
