“I krig er sandheden det første offer”, sagde den græske digter Aischylos for 2500 år siden. Disse vise ord illustreres på ny med den seneste udvikling i sagen om Nord Stream 1 og 2. Da sprængningen af de to naturgas-rørledninger, ud for Bornholms kyst, for godt og vel tre år siden fandt sted, stod medierne og politikerne i kø for at pege fingre af den påståede forbryder: Rusland.
Vi fremhævede fra starten af den logiske brist i forklaringen om, at Rusland ødelagde sin egen energiinfrastruktur og pointerede i stedet, at USA og Ukraine havde en objektiv interesse i ødelæggelsen af Nord Stream. I mødet med virkeligheden har etablissementets fortælling om Rusland som gerningsmand sidenhen lidt det ene knæk efter det andet.
Misinformation, propaganda og løgne
I juni sidste år, da de tyske myndigheder udstedte en arrestordre på en ukrainsk dykker, blev det for alvor tydeligt, at Rusland ikke havde sprunget sin egen infrastruktur i luften. Nyheden blev mødt, meget sigende, af tavshed fra de danske politikere. De danske medier dækkede denne ellers ret markante udvikling yderst sparsomt, omend de mest ærlige måtte erkende, at pilen nu faktisk pegede mod Ukraine. Vi har tidligere dækket netop denne udvikling i sagen.
I august måned i år var der igen nyt i sagen, da en ukrainsk mand blev anholdt i Italien, mistænkt for at have spillet en koordinerende rolle i sprængningerne. Dette sker halvandet år efter, at de danske myndigheder, uden forklaring, havde stoppet efterforskningen af, hvad der vel og mærke er en bombesprængning i dansk farvand.
I september begyndte høringerne om udlevering fra Italien til Tyskland af den anholdte; en 49-årig mand ved navn Serhii K., der indtil udgangen af 2023 tjente som officer i den ukrainske hær. Ifølge det tyske medie, WELT, anser de tyske efterforskere sagen for opklaret. WELT beretter videre, at det ifølge en tysk efterforsker var den tidligere øverstkommanderende for den ukrainske hær, Valery Zalushny, der nu er Ukraines ambassadør i Storbritannien, som bestilte angrebene på Nord Stream.
Dermed kobles sprængningerne af gas rørledningerne til den absolutte top af det ukrainske regime. Zalushny var indtil februar sidste år Commander-in-chief og en af Zelenskijs nærmeste. The Telegraph bakker historien op og tilføjer endda, at læk fra efterforskningen tyder på, at Zelenskij “i hvert fald havde viden om plottet”. Det eneste aktive efterforskningsspor peger altså i den grad i retningen af Ukraine.
Hvad der helt præcist er sket, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt; misinformation, propaganda og løgne spiller en stor rolle i krig, og ikke mindst i Ukraine-krigen. Men hvad der er sikkert er, at den officielle version med Rusland som skurken, der saboterede Nord Stream, er blevet sprunget i luften. Den fortælling, som politikerne og medierne pressede ned over os, er blevet udstillet som en løgn. I takt med at sagen opklares, og flere beviser kommer frem i lyset, peger pilen længere og længere væk fra Rusland og tættere og tættere på det ukrainske styre og Zelenskij.
Hvor er medierne henne?
Når man tænker over det, burde det være forsidestof på samtlige danske medier, at bagmanden bag sabotagen af gasrørledninger i dansk farvand nu endelig er fundet. I stedet er der larmende tavshed om denne seneste udvikling, hvilket er symptomatisk for mediernes rolle i samfundet.
Fortællingen om medierne som “den fjerde statsmagt”, der overvåger de officielle statsmagter, har ikke megen hold i virkeligheden. At medierne er kritiske og objektive, som vi ellers hele tiden får at vide, modbevises i slående grad af Nord Stream-sagen. I virkeligheden er medierne systemets mikrofonholdere og de spiller en vigtig rolle i at forsvare dansk kapitalismes interesser.
Kunne man forestille sig den samme radiotavshed, hvis nu de tyske efterforskere havde forbundet Nord Stream-sprængningerne til en russisk top-general? Spørgsmålet besvarer sig selv blot ved at stille det. Ukraine er den danske stats tætte allierede, Rusland er fjenden. Zelenskij er helten og Putin er skurken. Alt der stiller spørgsmålstegn og sår bare den mindste tvivl ved den fortælling, kan potentielt være en trussel mod det danske borgerskabs imperialistiske interesser.
Mediernes primære rolle er at forsvare den herskende klasses interesser, ofte ved at dække over deres egne og deres allieredes forbrydelser. I sagens tjeneste, må sandheden ofres. I dette konkrete tilfælde ved at fortie oplysninger om hvem, der stod bag sprængningerne af Nord Stream.
Modsat medierne, som alle står på systemets side, har vi i Revolutionært Kommunistisk Parti ingen interesse i at fortie eller fordreje virkeligheden, som den udspiller sig for øjnene af os. Faktum er, at vi hverken kan stole på medierne eller politikerne, som tydeligvis manipulerer med os, for at få os til at bakke op om magthavernes imperialistiske politik.
Uanset hvad der er op og ned i denne sag, kommer vi til at sige tingene som de er. Ikke for at være moralsk overlegne eller for at opnå en akademisk tilfredsstillelse. Men fordi vi kæmper for at ændre verden grundlæggende. Og for at det skal lykkes, må vi først og fremmest forstå den så præcist og sandfærdigt som muligt.
