Forestil dig et scenarie: Gennem de sidste årtier er der sket en væsentlig indsnævring af kloakrør. Toiletter kan ikke skylle ud, som de kunne før, med det resultat at folk febrilsk trækker og slipper, mens de panisk ser vandet stige i kummen. Meget uheldigt og ikke mindst dyrt for samfundet: Folk lægger sig syge af stress – det er klart at, ingen synes det er sjovt at oversvømme kærestens toilet. Men ind træder du, dagens helt, en ægte dansk VVS’er, formet af gode danske værdier.
For dig er det ikke bare et job, det er noget, der gør verden til et bedre sted. VVS står for velfærd, verdensfred og social ansvarlighed, plejer du at sige stolt med fingrene krydset bag ryggen. For tilstoppede toiletter er en fed forretning og ingen kan levere en service som dig. Eller de kunne godt, men de må ikke, fordi du har patent på VVS-arbejde i store dele af verdenen. Derfor har du også en masse arbejdere ansat rundt omkring, som alle skal have en pensionsordning. F.eks. i USA, hvor det er din pligt at tilbyde dem en ordning med gode investeringsmuligheder. Hvilke muligheder der er i den ordning, er dit valg, så længe du kan bevise, at de er økonomisk ansvarlige at investere i – og der findes vel næppe en bedre ordning end den, der investerer i de indsnævrede kloakrør!
Okay, det er måske en lidt fjollet analogi, men byt VVS’er ud med Novo Nordisk og kloakrør ud med fastfood, sodavand og slik, så er scenariet passende. For i skrivende stund har Novo investeret mindst 100 millioner kroner af deres amerikanske arbejderes pension i aktier hos bl.a. McDonalds, Coca-Cola og Marabou-producenten, Mondelez International. Novo Nordisk, den fine danske virksomhed, der bryster sig af gode danske værdier og socialt ansvar, smider altså gerne pensionsmønter i den gyldne måges ønskebrønd – og får deres drøm opfyldt i form af lækre, fedtede diabetesfremkaldende pommes frites.
Selv fremstiller Novo sagen, som om de er tvunget til at investere i fastfood. Sandt er det, at den amerikanske lov ERISA forpligter dem til at investere økonomisk ansvarligt – og investeringer i fastfood er sund fornuft. Men ifølge selvsamme lov må Novo godt justere tilbuddene, så de tager højde for f.eks. etiske retningslinjer, også selvom det betyder et lavere afkast. Sat på spidsen kan man med en alternativ pensionsordning spørge arbejderne, om de helst vil blive federe eller fattigere.
Sandheden er, at bag de juridiske love er der nogle helt andre love, som dikterer Novos handlinger. Kapitalismens love siger, at hvis din virksomhed skal være konkurrencedygtig, så skal pommes frites – øh, jeg mener profitraten – være højere end dine konkurrenters. Det kan Novo opnå ved at investere i fast food. Dermed får fastfoodkoncernerne en kapitalindsprøjtning, hvilket sikrer deres konkurrenceevne og Novo en strøm af potentielt livslange kunder.
Novos hykleri behøves næppe at blive pointeret, men sandheden er, at hykleriet er uundgåeligt. For selvom graden af hykleri kan justeres, så tvinger kapitalismen dem til at være det. Hykleri er en iboende egenskab af kapitalismen, og sådan vil den altid være, så længe samfundet er organiseret efter kapitalismens principper om evig jagt på mest mulig profit. Hvis vi nogensinde skal blive fri for kapitalisternes hykleri og krokodilletårerne, som de fælder over den, kræver det en revolution. Vi må vælte systemet, skylle lortet ud og hvis toilettet stopper, så sætter vi kapitalisterne i arbejde!
