Københavns Universitet (KU) har trukket sine investeringer ud af virksomheder, som ifølge FN har forbindelse til ulovlige israelske bosættelser i det besatte Vestbredden. Det sker i kølvandet på den seneste måneds protest fra studerende og ansatte på KU. Men KU’s symbolpolitik er ikke nok til at stoppe folkedrabet. Hvad der skal til er en intifada.

I onsdags kunne Københavns Universitet (KU) meddele, at de stopper investeringer i virksomheder med aktiviteter i det besatte Vestbredden i Israel. Det sker i kølvandet på den seneste måneds protest på KU, hvor studerende har opsat en solidaritetslejr på campus, og kritikken fra ansatte, som blandt andet har krævet, at KU bør trække sine investeringer i disse virksomheder.

Den 6. maj tog gruppen Studerende mod Besættelsen initiativ til en teltlejr i solidaritet med Palæstina på Center for Sundhed og Samfund (CSS) på KU, hvor hundredvis af studerende i de seneste uger har protesteret mod folkedrabet i Gaza. Teltlejren, som blev døbt ‘Rafah Garden’, har også fået opbakning fra flere ansatte på KU.

Studerende mod Besættelsen har fremlagt seks krav til KU og været i dialog og forhandlet med KU’s ledelse om disse krav. Det centrale krav har været, at KU ikke længere skal investere i virksomheder, der “profitterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina”. Derudover har kravene blandt andet været, at KU skal “anerkende og fordømme det igangværende folkedrab” og “have fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til deres investeringer”. 

Nu har KU indfriet ét af de seks krav. Men hvad betyder det, og hvad skal der rent faktisk til for at stoppe folkedrabet i Gaza?

KU’s symbolpolitik

I Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP) har vi fra start af været en del af teltlejren. Vi kæmper for et frit Palæstina og mente, at teltlejren var et godt initiativ, fordi den gav mulighed for at skabe en massiv bevægelse, startende med tusindvis af studerende på KU, som er det der skal til, hvis vi faktisk vil gøre en forskel. For vi må spørge os selv: Hvad har faktisk effekt på at stoppe folkemordet i Gaza? 

Vi har fra starten forklaret, at vi selvfølgelig skal sætte krav til KU, men hvis bevægelsen kun begrænser sig til universitetet, vil det have en forsvindende lille effekt i kampen for et frit Palæstina. Kravet om KU’s investering illustrerer dette tydeligt.

KU’s investeringer drejer sig om én million kroner, som de har investeret i fonde, der har Airbnb, Booking.com og eDreams i deres portefølje. De er alle sammen på FN’s “sortliste”, fordi de udlejer boliger i områder, som ofre for ulovlige israelske bosættelser, hvilket er kategoriseret som krigsforbrydelser. 

Ifølge en rapport fra 2019 har Airbnb omkring 300 boliger i det besatte Vestbredden og Østjerusalem, og Booking.com har i omegnen af 45 udlejningsboliger i de samme områder. Sammenlignet med Airbnb’s syv millioner udlejningsboliger i 220 lande udgør deres aktiviteter i Vestbredden altså en brøkdel af deres virksomhed, og dermed er det en ekstremt lille andel af KU’s ene million, som i realiteten går til aktiviteter i Israel. Det gør altså ingen konkret forskel for den palæstinensiske sag, om KU havde den her investering eller ej. 

Faren ved at udråbe indrømmelsen fra KU som en stor sejr er, at unge og arbejdere i Danmark drager den konklusion, at symbolske handlinger fra vores universiteter og institutioner gør en forskel for den palæstinensiske frihedskamp eller for at stoppe massedrabene i Gaza. Der må vi være ærlige og sige, at det gør det ikke. Hvad ledelsen på KU nu gør er symbolpolitik og vil ikke ændre noget i praksis. 

Hvordan stopper vi folkedrabet?

Teltlejren på CSS kunne være et godt udgangspunkt for at mobilisere de titusinder af studerende og ansatte, som har deres daglige gang på universitetet. Det har vi nemlig set på de amerikanske universiteter, hvor den historiske studenterbevægelse har inspireret studerende fra hele verden, herunder de studerende på Københavns Universitet. Da studenterbevægelsen i USA var på sit højeste, blev Biden-administrationen så presset, at de satte våbenleverancerne til Israel på pause. 

Det giver et glimt af, hvilken effekt en massebevægelse kan have. Hvis bevægelsen havde spredt sig til den amerikanske arbejderklasse, kunne den have stoppet den store produktion og leverance af våben til Israel og stoppet folkedrabet. 

Selvom krav til et universitet kan være et godt udgangspunkt for en bredere bevægelse, så kan de ikke stå alene. Vores kammerater fra RKP, der har deltaget i studenterlejren, har fra starten forklaret, at bevægelsen først og fremmest må sprede sig og rette sig imod den danske regering, som også er den, der finansierer og bestemmer over KU. For det er regeringen, som er den virkelige fjende herhjemme. 

Intifada

Mette Frederiksens regering har siden 7. oktober legitimeret folkedrabet med undskyldningen om, at “Israel har ret til at forsvare sig selv”. Vestlig imperialisme, som Danmark er en del af, er den vigtigste støtte for Netanyahus regime på den internationale scene.

Folkedrabet fortsætter på snart ottende måned, og Netanyahu er lige nu i gang med at sønderbombe Rafah. De vestlige ledere græder krokodilletårer over den humanitære situation i Gaza, mens de fortsat sender våben og finansierer Israels krigsmaskine. Det gør de fordi Israel, i det store billede, forsvarer Vestens økonomiske og politiske interesser i Mellemøsten, og så længe Netanyahu får støtte fra Vesten, vil folkedrabet fortsætte. 

Det gør ingen forskel i Palæstina eller internationalt, om KU har trukket sine investeringer, men det vil det til gengæld gøre, hvis en massebevægelse, ikke kun af studerende, men også af arbejdere, pressede den danske regering til at trække al støtte og skære alle bånd til Israel. Det vil være et slag imod vestlig imperialisme og inspirere bevægelser i andre lande til at gøre det samme. 

Vi skal sætte krav til vores universiteter, men den virkelige fjende er vestlig imperialisme og deres politiske repræsentanter i den danske regering. For at Palæstina kan blive frit må vi vælte vores egne krigsforbrydere og kæmpe for en revolutionær massebevægelse, som i sidste ende ikke blot skal erstatte en reaktionær regering med en ny, men som skal kunne vælte hele det kapitalistiske system. Med andre ord vil det kræve en intifada. 

Nogle vil måske sige, at det er urealistisk, men det er hvad der skal til, hvis vi her i Danmark skal gøre en forskel i den palæstinensiske frihedskamp. Alle os der er en del af solidaritetsbevægelsen med Palæstina må være ærlige overfor hinanden, og hvad der er urealistisk, er at tro, at KU’s manglende investering vil gøre en forskel i at stoppe det nuværende folkedrab i Gaza.

• Ned med dansk imperialisme! Vælt SVM-regeringen! 

• Befri Gaza! Befri Palæstina! Intifada indtil sejr!