I marts 2023 blokerede 550 skraldemænd Amagerforbrænding, i protest mod arbejdsforholdene hos det kommunale selskab, ARC. Billede: Johan Uhrskov
Skraldemændene i Hvidovre Kommune nedlagde i marts arbejdet i en uge efter at have udstået utålelige arbejdsforhold i over et halvt år. Nu står arbejderne tilbage med dagbøder som straf og stadig ingen løsning på problemet. Sagen belyser både et skævvredet fagretsligt system, der er indrettet til gavn for arbejdsgiverne, men også den potentielle magt, som arbejderklassen besidder.
Seks måneder. Så længe har de ansatte uden held råbt op til lokalpolitikere om et forfærdeligt arbejdsmiljø hos Hvidovre Affald og Ressource. Mobning, krænkelser, chikane, overvågning, hårdt arbejdspres fra en konstitueret driftsleder og en manglende indgriben fra kommunen udløste i midten af marts en ugelang strejke af skraldemændene i Hvidovre. Grunden er åbenlys: Skraldemændene nægter at arbejde under sådanne elendige forhold.
“Vi vil ikke acceptere, at folk får både angst og depression af at passe deres arbejde. Derfor sagde vi stop” – udtalte skraldemændenes talsmand, Mohammad Al-Hajj, til Arbejderen.
Flere af arbejdspladsens skraldemænd har siden september været sygemeldt med stress og depression, og sygefraværet har svinget mellem 25 % og op til 45 %. Fagbladet 3F har også interviewet en af skraldemændene, der fortæller, at driftslederen bad ham gå på slankekur og bruge slankemidlet Wegovy for egen regning, fordi han ikke tømte nok skraldespande, og at hans skralderute af den grund ikke gav nok overskud. Under selve strejken faldt to af arbejderne desuden om og blev kørt på sygehuset af stressrelaterede årsager.
Allerede tilbage i november indsendte 3F, der organiserer skraldemændene, en såkaldt bekymringsskrivelse til Hvidovres borgmester Anders Wolf Andersen (SF) med konkrete eksempler på det elendige arbejdsmiljø hos Hvidovre Affald og Ressource. I februar fulgte en skriftlig klage fra 3F Vestegnen og skraldemændene med 21 klagepunkter. Der blev efterfølgende afholdt flere møder med både virksomhedens ledelse, kommunaldirektøren og Hvidovres borgmester. Lige lidt har det hjulpet – driftslederen sidder der stadig.
Kommunen igangsatte til gengæld en advokatundersøgelse betalt af arbejderklassens skattekroner, for at afdække om hvorvidt arbejdernes kritik var berettiget. Den gik først i gang i marts. Samtidig nægtede kommunen at hjemsende lederen, så længe undersøgelsen var i gang. Den manglende hjemsendelse fik bægeret til at flyde over for skraldemændene, og arbejderne så derfor ikke nogen anden udvej end at strejke.
Hertil kan man passende stille spørgsmålet: Ville en af skraldemændene på samme måde have fået lov til at blive i sin stilling, hvis personen havde krænket, chikaneret og mobbet andre – og ville der være brugt skattekroner på en advokatundersøgelse? Næppe.
Endvidere blev sagen den 19. marts hevet i Arbejdsretten. Strejken blev dømt overenskomststridig, og straffen lød på bøder: 50 kr. pr. strejkende time pr. arbejder, ligesom skraldemændene også må undvære løn for den uge, de strejkede. Derudover blev arbejderne naturligvis pålagt af arbejdsretten at gå tilbage i arbejde, da arbejderne er dækket af en gældende overenskomst, og det ifølge den danske model kun er i forbindelse med overenskomstforhandlinger, at arbejdere har ret til at strejke legalt.
Men hvad skulle arbejderne ellers have gjort? De havde forsøgt at appellere til kommunen, der er ansvarlig for arbejdsmiljøet hos Hvidovre Affald og Ressource, som var til absolut ingen hjælp. Kan det virkelig passe, at arbejdere bare skal lægge sig fladt ned og acceptere at blive mobbet og chikaneret af deres chef af respekt for den danske models ukrænkelighed? Havde arbejderne valgt at fortsætte strejken, ville det oven i købet have betydet skærpet bod. Hårdere og hårdere straf i et forsøg på at få strejken stoppet. Det er samtidig et tydeligt signal til andre arbejdere: Det kommer til at koste jer dyrt, hvis I nedlægger arbejdet!
Sagen med Hvidovres skraldemænd er ikke et enestående tilfælde. Man kan nævne mange virksomheder og offentlige institutioner, hvor arbejdere har råbt op om elendige arbejdsforhold (sager som dem hos fx Nemlig.com eller Coops centrallager). Men hvad vigtigere er, så illustrerer sager som den i Hvidovre, hvordan det nuværende system modarbejder arbejderne, så snart de forsøger at bekæmpe uacceptable forhold. Arbejdere bliver bedt om at gå systemets vej, hvis de eksempelvis kræver et bedre arbejdsmiljø. Når det så ikke virker, og de må ty til andre metoder for at blive hørt, bliver de straffet af selvsamme system. På den måde holdes arbejderne nede, mens lovgivningen holder hånden over arbejdsgiverne.
Mindst lige så vigtigt, så illustrerer sagen til gengæld også, at arbejderne (i dette tilfælde skraldemændene) faktisk har og kan tage magten, hvis de ønsker det. I den uge, hvor Hvidovres skraldemænd strejkede, hvem hentede så skraldet? Ingen! Skraldet hobede sig op, og borgmesteren og den undertrykkende chef kunne hverken gøre fra eller til. Borgernes fyldte skraldespande i Hvidovre viser klart og tydeligt, hvem der faktisk får samfundet til at køre rundt. Det gør skraldemændene, SOSU’erne, pædagogerne, lagerarbejderne, chaufførerne og kantinemedarbejderne osv. osv. Kort sagt: Det gør arbejderklassen. Det er altså ikke arbejderne, der har brug for cheferne, men cheferne, der har brug for arbejderne.
Vi har tydeligvis behov for at smide cheferne på porten, så arbejderne selv får kontrollen over deres arbejdspladser og over resten af økonomien. For det er ikke nødvendigt med en herskende klasse, hvis eneste rolle består i at sidde på produktionsmidlerne og tjene fedt på at fortælle arbejderne, hvad de skal gøre. Arbejderne er trods alt dem, der udfører arbejdet. Det er derfor også dem, der ved, hvordan det bedst udføres. Skraldemændene i Hvidovre ville helt fint kunne drive deres arbejdsplads kollektivt på baggrund af arbejderkontrol. Og så ville det tilmed være langt mere demokratisk.
I Revolutionært Kommunistisk Parti kæmper vi ikke bare for mere magt og bedre forhold til arbejderklassen – såsom skraldemændene i Hvidovre. Vi kæmper for ALT magt til arbejderklassen. For det er i sidste ende kun sådan, der kan gøres op med den uretfærdighed, der hersker på alle arbejdspladser under kapitalismen. Løsningen er arbejderkontrol!
