Billede: Stian Lysberg Solum
For godt to år siden rullede Taliban hen over Afghanistan, imens NATO flygtede fra Kabul. Det blev på ydmygende vis enden på Vestens 20 år lange krigsindsats i landet. Ny dokumentar afslører den sande karakter af det regime, som vestlig imperialisme indsatte og holdt ved magten. Et gennemkorrupt og tyrannisk regime, hvor organiserede kriminelle i politiuniformer drev narkokarteller og åbenlyst misbrugte små drenge.
I september udkom dokumentaren “Bedraget i Helmand”, som følger to danske journalisters rejser til Musa Qala i Helmand-provinsen. Dokumentaren skildrer forholdene i området i 2020, og igen i 2021, blot et par måneder efter Talibans magtovertagelse. Den er interessant, fordi den giver et sjældent indblik i karakteren af det vestligt støttede regime i Afghanistan, som var ved magten i 20 år fra 2001 til 2021.
I dokumentaren interviewer de to journalister lokale afghanere og besøger den politistyrke, som danske og britiske soldater trænede og samarbejdede med igennem et årti.
Flere anonyme afghanere forklarer, hvordan brødrene Koka og Issa Khan udnyttede deres magt som politichefer, til at voldtage dem eller myrde deres familiemedlemmer.
Journalisterne har også interviewet tidligere danske og britiske soldater, som beskriver hvordan de såkaldte “te-drenge” åbenlyst blev udnyttet som sexslaver af politiet. Interviewene suppleres med arkivoptagelser fra danske og britiske soldater, som viser skæve afghanske politifolk, der skyder vildt ud over markerne, og man ser optagelser af halvnøgne “te-drenge” med sminke i ansigtet.
Dokumentaren afslører også hvordan politicheferne, med NATO-styrkernes stiltiende accept, drev organiseret opiumshandel for Sher Mohammed Akhunzada, som var guvernør i Helmand-provinsen indtil 2005 og en tæt ven af Vestens marionet-præsident Hamid Karzai. “De var ikke politibetjente, der handlede med narko ved siden af. Det var omvendt.” forklarer Mike Martin, som er tidligere officer i den britiske hær.
Men det var ikke kun i Musa Qala, at Vesten understøttede brutale gangstere i politiuniformer. I dokumentaren anslås det, at der var 60-100 lignende mafiaorganisationer alene i Helmand-provinsen, og tusindvis i hele Afghanistan – det var det samme overalt!
Borgerskabets bedrag
Det var Vesten, der indsatte dette mafia-regime i 2001, og det var Vesten, der opretholdt det igennem sin 20 år lange besættelse af landet. Det er derfor også vestlig imperialisme, der bærer ansvaret for de mange forbrydelser, som de afghanske myndigheder begik mod landets befolkning.
I Danmark og resten af Vesten hørte man intet om det afghanske regimes forbrydelser. Selvom både danske, britiske og amerikanske soldater adskillige gange rapporterede til deres ledere om de afghanske styrkers forbrydelser mod civilbefolkningen, kom det aldrig frem i de vestlige medier. Politikerne og etablissementet holdt de reelle forhold i Afghanistan skjult for den danske offentlighed og samarbejdet fortsatte i stedet uforstyrret helt ind til Vestens ydmygende flugt fra Kabul i august 2021.
I dokumentaren fortæller Lars Ulslev Johannesen, som var øverste leder for de 120 danske soldater, der blev sendt til Musa Qala i 2006, at da han berettede om politiets misbrug af de små drenge til den britiske militære ledelse, fik han blot at vide, at det var ikke noget han skulle forholde sig til.
Tydeligvis var den britiske militære ledelse fuldstændig klar over politiets overgreb på civilbefolkningen. Ligesom højtstående officerer i det danske forsvar, vendte de bevidst det blinde øje til de forbrydelser, som åbenlyst blev begået af det afghanske politi.
På trods af det, afviser det danske forsvar, selv den dag i dag, at have kendskab til det. Og det britiske forsvarsministerium vil ikke svare på om det var officiel politik, at ignorere indrapporteringer om seksuelle overgreb på mindreårige drenge begået af den afghanske politistyrke.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har svaret, at “Forsvarsministeriet er i færd med at afdække eventuelle dokumenter om sagen.” Men der slet ikke behov for nogen dokumenter. Selvfølgelig har toppen af Forsvaret været bevidst om sine tætte samarbejdspartneres forbrydelser. Politikernes udenoms tale og ansvarsfralæggelse er et klassisk eksempel på vores levebrødspolitikeres hykleri og kyniske forsvar for dansk imperialisme.
Pest eller kolera
De vestlige lederes erklærede mål for invasionen af Afghanistan i 2001 var at bekæmpe terrorisme, sprede “demokrati” og mennskerettigheder og skabe bedre forhold for kvinder. Til forsvar for det nye “demokratiske” styre, havde NATO optrænet en stærk afghansk hær, som kunne forsvare regimet imod Taliban. Sådan var den dominerende opfattelse i Vesten i hvert fald.
Derfor kom det som et chok for det meste af den vestlige offentlighed, da Taliban i sommeren 2021 hurtigt rykkede frem og tvang NATO til at foretage en kaotisk evakuering fra Kabul.
Som den danske dokumentar illustrerer, var det et tyrannisk og gennemkorrupt regime, som NATO holdt ved magten, og da det ikke længere var muligt for vestlig imperialisme at fortsætte besættelsen af Afghanistan, indgik de en tilbagetrækningsaftale med Taliban. Den afghanske civilbefolkning blev således efterladt med valget mellem Taliban, en ærkereaktionær, fundamentalistisk bande, som dog havde en form for lov man kunne forholde sig til, eller det vestligt-støttede mafia-regime, hvor politiet på vilkårlig vis begik forbrydelser mod civile.
Valget stod altså mellem pest eller kolera. For store dele af befolkningen var der derfor ingen motivation til at kæmpe for nogen af parterne. Derfor forduftede den afghanske hær som dug for solen, og Taliban kunne generobre magten i provins efter provins næsten uden modstand. Ingen var villige til at risikere livet for det såkaldte “demokratiske” styre, som Vesten havde opbygget gennem 20 år.
Kyniske imperialistiske interesser
I 1988 afleverede Lars Løkke Rasmussen personligt en check på 600.000 kr. fra Venstres Ungdom til mujahedinerne. | Foto: Jørn Stjerneklar
De vestlige lederes erklærede mål var ikke andet end et røgslør for deres herskende klasses imperialistiske interesser. De har aldrig set Afghanistan som andet end en brik i et kynisk stormagtsspil.
I 1980’erne blev Talibans forløber, mujahedinerne, skabt af vestlige politikere og efterretningstjenester i kampen mod den socialistiske regering i Kabul, som var kommet til magten ved Saur-revolutionen i 1978. Dansk imperialisme spillede også en aktiv rolle i den kontrarevolutionære indsats. For eksempel afleverede Lars Løkke Rasmussen personligt en check på 600.000 kr. fra Venstres Ungdom til mujahedinerne i 1988.
I 1988 afleverede Lars Løkke Rasmussen personligt en check på 600.000 kr. fra Venstres Ungdom til mujahedinerne. | Foto: Jørn Stjerneklar
Vesten skabte, ligesom i så mange andre lande, et monster, som kunne udnyttes til at forsvare det kapitalistiske system, men som efterfølgende blev umulig at kontrollere. Det førte blandt andet til Talibans samarbejde med al-Qaeda og terrorangrebet mod USA i 2001.
Dermed opstod til gengæld en gylden mulighed for borgerskabet i vesten, til at indlede en imperialistisk krig i Afghanistan med mulighed for store profitter på våbenproduktion og øget kontrol over handel og naturressourcer i Mellemøsten.
Som USA’s trofaste skødehund bakkede de danske folketingspolitikere selvfølgelig fuldt op om USA’s invasion af Afghanistan. Det førte til knap 20 års konstant dansk militær tilstedeværelse i Afghanistan, en udgift på mindst 20 milliarder kr., 44 dræbte danske soldater, 214 sårede soldater og sindslidelser, som PTSD, for hver femte veteran.
Til gengæld fik det danske borgerskab plejet de gode relationer til det amerikanske borgerskab, og danske kapitalister fik del i krigsprofitterne. F.eks. sikrede Mærsk sig en kontrakt på 12 milliarder kr., for at transportere militært isenkram for det amerikanske militær.
For den afghanske lokalbefolkning, derimod, betød det yderligere to årtier med død og ødelæggelse. Flere end 70.000 afghanske og pakistanske civile blev dræbt som en direkte konsekvens af krigen, og hundredtusindvis af civile blev drevet på flugt. Det er de vilkår, som kapitalismen byder almindelige mennesker.
Vestlig imperialisme har længe spillet en yderst brutal og reaktionær rolle i Mellemøsten og i resten af verden. Afsløringerne i “Bedraget i Helmand” tilføjer blot til den lange række af forbrydelser, som det danske og vestlige borgerskab har begået og har forsøgt at skjule. Al historie viser at de ikke har nogen moralske kvaler. Kyniske som de er, vil de fortsætte med at begå den ene forbrydelse efter den næste, uden at sky nogen midler, i deres evige søgen efter profit.
Kun den globale arbejderklasse kan gøre en ende på deres forbrydelser. I Danmark kan vi gøre en vigtig indsats ved at vælte vores eget imperialistiske borgerskab. Vi kan skabe en verden uden krig og elendighed, men det kræver at arbejdere og unge i hvert land bliver bevidste om deres potentiale og organiserer sig i kampen for socialisme. Dermed kan vi udgøre en mægtig kraft, som kan afskaffe kapitalismen og starte den kommunistiske omdannelse af verden.
