Inflationen afspejler et kapitalistisk system, som kun har kunnet holde økonomien kørende ved at pumpe massive mængder af billige penge ud. | Billede: kongressen.dk
Inflationen er vendt tilbage med et brag og smadrer arbejdere, unge og fattiges købekraft. Det afspejler et økonomisk system, der befinder sig i en blindgyde. Under kapitalismen er der for arbejderklassen ingen gode løsninger for at komme inflationen til livs.
I starten af sidste år var inflationen nærmest ikke eksisterende. Generelt set har inflation ikke været på dagsordenen i lang tid heller ikke efter krisen i 2008-09. Men nu er tiderne skiftet. Inflationen er kommet tilbage med et brag. I maj i år var den generelle inflation i Danmark (ud fra det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks) oppe på hele 8,2 % sammenlignet med samme måned sidste år.
Den stærkt stigende inflation kan mærkes alle steder, og særligt grafisk bliver det, når man handler ind nede i supermarkedet. Ifølge Danmarks Statistik steg prisen på pasta med 25 %, smør med 24% og oksekød med 22 % i maj alene i forhold til sidste år. Det ser ikke bedre ud med energipriserne. I samme måned steg prisen på elektricitet med 60 %, gas med 119 % og en liter benzin er ved at nærme sig 20 kr. pr. liter. Som det ser ud lige nu, kan en gennemsnitsfamilie med to børn se frem til at skulle bruge 30.000 kr. mere på årsbasis.
Lønnen følger langt fra med. Regeringen påtvang sidste år sygeplejerskerne en skodoverenskomst, som gav en lønstigning på 5 % over tre år! Allerede ved det socialdemokratiske regeringsindgreb var det tydeligt, at overenskomsten ville betyde en reallønsnedgang, men nu bliver sygeplejerskernes allerede lave løn fuldstændig udhulet. Sygeplejerskerne er blot ét eksempel. Det samme gør sig gældende i hele arbejderklassen, hvor de laveste lag af arbejdere rammes hårdest.
Og heller ikke de fattigste, blandt andet unge og arbejdsløse, får stigninger i deres indkomster, som kan matche de stigende priser. Tværtimod halter de håbløst bagefter den høje inflation. Fra 2021 til 2022 steg SU’en med 76 kr. og dagpengene med 21 kr. om måneden! Ifølge Mødrehjælpen har næsten dobbelt så mange familier søgt om feriehjælp som sidste år. Inflationen gør allerede nu rigtig, rigtig ondt.
Usikker fremtid
Usikkerheden for arbejderklassen spreder sig også til boligmarkedet. På grund af den stærkt stigende inflation har bankerne allerede nu lavet betydelig rentestigninger. Du skal ikke gå særlig mange måneder tilbage, før det var muligt at få et realkreditslån på 0,5 – 1 %.
Nu er renten oppe på omkring 4 %. Alt tyder på at den vil stige yderligere. Rentestigningerne vil hurtigt ramme især familier med variabelt forrentede og afdragsfrie lån, hvor en langt større del af budgettet nu skal bruges til at betale lån af. Som det kan ses i diagrammet er Danmark et af de lande med højest gæld i Europa. De stigende renter vil derfor ramme husholdninger og virksomheder hårdt.
Alt dette skaber en enorm økonomisk usikkerhed. Ifølge Danmark Statistik nåede forbrugertilliden en ny bundrekord i juni i år, som blot var den seneste bundrekord i en række af bundrekorder. Det sker ovenikøbet på et tidspunkt med historisk lav arbejdsløshed. Alligevel gruer danske arbejdere for fremtiden og desværre med god grund.
På den politiske front har har Mette Frederiksen og hendes regering i skrivende stund gjort minimalt for at hjælpe dem, som bliver hårdest ramt af den høje inflation. Når regeringen vil tage selvstændige politiske skridt for at bekæmpe inflationen, for at bevare dansk kapitalismes konkurrencedygtighed, gør den det ved at holde arbejderklassens lønninger i ro men også ved at trække penge ud af økonomien. Det vil med andre ord sige nedskæringer. Det så vi allerede i den stramme økonomiaftale, der blev lavet mellem kommunerne og regeringen, som kommer til at betyde besparelser på velfærden ude i kommunerne.
På den anden side af klasseskellet ser det meget anderledes ud, og på trods af inflationen skal overklassen ikke frygte at deres profitter forsvinder. Ifølge tænketanken Economic Policy Institute går omkring halvdelen af prisstigningerne i USA til at dække virksomhedernes overskud, mens kun 8 % går til at dække stigende lønninger. Det er ikke svært at forestille sig, at det samme er tilfældet herhjemme i Danmark.
Den høje inflation er ikke nogen tilfældighed, som pludselig er kommet ud af ingenting. Den afspejler et kapitalistisk system, som kun har kunnet holde økonomien kørende ved at pumpe massive mængder af billige penge ud. Men det kunne ikke fortsætte i al evighed, og kapitalismens modsætninger bliver nu udtrykt inflationært.
Baggrunden for inflationen
De borgerlige økonomer er empiriske af natur og ser kun tingene her og nu. Mange af dem peger på enkelte hændelser, såsom Ruslands invasion eller corona, som årsagen til inflationen. På samme vis klandrede økonomerne i 1970’erne den såkaldte Yom Kippur-krig mellem Israel og en række arabiske stater, og de efterfølgende prisstigninger på olien, for den voldsomme inflation. Både dengang og nu forstår de ikke de bagvedliggende processer.
Det er klart, at corona skabte enorme forstyrrelser i verdenshandlen, gjorde skade på forsyningskæderne globalt set og kraftigt forøgede de protektionistiske tiltag, som havde været voksende i en årrække på grund af krisen i den globale kapitalisme. Det har naturligvis skabt et pres på udbuddet og øget råvare- og energipriserne, som er accelereret voldsomt med krigen i Ukraine. Men disse elementer har kun forstærket og været udløsere for de mere dybereliggende processer, som har varet længere tid.
Marx forklarede, at en af hovedmodsætninger i kapitalismen er, at produktionen konstant bliver udvidet som om, at der ikke findes nogen ydre grænse. Men markedets købekraft er begrænset af klasseskellene i samfundet, og derfor bliver økonomien jævnligt ramt af tilbagevendende overproduktionskriser.
En måde at udskyde disse overproduktionskriser på er at udvide markedet gennem kredit. Det skete op til krisen i 2008-09, hvor alverdens regeringer lempede finanspolitikken, adgangen til kredit og pumpede penge ud i økonomien. Det fortsatte efter krisen, da den herskende klasse var bange for de sociale konsekvenser, hvis de lod krisen rasere som – objektivt set – er formålet med en krise under kapitalismen.
For at undgå økonomisk depression og for at holde økonomien flydende blev den økonomiske politik fra fra 00’erne gentaget men på et endnu højere niveau: enorme summer blev pumpet ud i økonomien. Renterne blev holdt kunstigt langt nede på et niveau, der var uden historisk fortilfælde. De ekstremt billige, nærmest gratis, penge har betydet en massiv gældsoptagelse og uhørte niveauer af spekulation.
Alt dette fik sin foreløbige kulmination da corona ramte, og den kapitalistiske verdensøkonomi blev lukket ned på grund af pandemien. Dette beskrev vi i det politiske dokument “Et sygt system: Skærpet krise og øget radikalisering“, som blev vedtaget på Revolutionære Socialisters kongres i år:
Nationalstaterne begyndte derfor verdenshistoriens største keynesianistiske projekt. I modsætning til 2008 var det ikke kun finanssektoren og enkelte virksomheder, som havde brug for hjælpepakker. Det var hele markedsøkonomien, rub og stub, som skulle på støtten. På blot to måneder kastede verdens regeringer 10 billioner dollars ud i økonomien, hvilket ifølge McKinsey instituttet svarer til 3 gange det beløb, der blev stimuleret med i hele to år efter krakket i 2008. Mængden af stimulipenge fra de vestlige lande alene i de første to måneder efter udbruddet var 30 gange større end efterkrigstidens Marshall-hjælp omregnet til nutidspenge. I årene før pandemien steg pengemængden (M2) med 3-4 % årligt. Men på et enkelt kvartal efter pandemien steg den med 16 %.
Det er hele denne langvarige proces, som nu resulterer i stærkt stigende inflation. For hvad er inflation? Inflation betyder basalt set prisstigninger på varer og ydelser. Penge skal i sidste ende repræsentere den værdi, der findes i samfundet. Men når pengemængden i samfundet er steget langt kraftigere end produktionen, så vil det før eller siden blive udtrykt i stærkt stigende inflation. Det sker, fordi værdien i samfundet ikke er steget i samme omgang som pengemængden, som beskrevet ovenfor har været tilfældet i mange år.
Der er næsten altid inflation, men i de sidste mange år har den været så lav, at den ikke er blevet bemærket. En af årsagerne til det er, at de mange ekstra penge i samfundet er blevet kanaliseret over i spekulation. Der er derfor blevet pustet enorme bobler op på aktiemarkedet, med kryptovalutaer, på boligmarkedet, osv. Den vanvittige spekulation kulminerede sidste år, da samfundet åbnede op igen efter corona. En investment manager beskrev det således i Financial Times:
Vi mener, at 2021 har fortjent sin plads i historiebøgerne som det vildeste og mest spekulative år i amerikansk aktiemarkedshistorie, som overskygger selv 1929 og 1999.
Et eksempel på sidste års vanvittige spekulation er kryptovalutaerne. Investeringerne i kryptovaluta steg fra 1,5 milliarder dollars i 2013 til 350 milliarder dollars i 2020. Men sidste år alene steg investeringer i kryptovalutaerne til ubegribelige 2.900 milliarder dollars! På trods af denne ekstreme spekulation måtte den enorme pengemængde før eller siden udtrykke sig i den virkelige økonomi i form af store prisstigninger, som vi nu ser.
Ingen gode løsninger i et sygt system
Vi ser allerede nu unge og arbejdere gå på gaden i protest mod de stærkt stigende priser rundt om i verden. | Foto: Yurak Guaman
Inflationen er derfor ikke opstået på grund af den ene eller anden særskilte begivenhed. Det er et resultat af manges års økonomisk politik, hvor enorme summer er blevet hældt ud i økonomien for at holde den kapitalistiske økonomi flydende og i forsøget på at undgå sociale opstande. Når man ser på mængden af penge, der er pumpet ud i systemet de sidste mange år, er der intet, der tyder på, at inflationen vil forsvinde i den nære fremtid.
Inflationen sætter den herskende klasse i en beklemt situation, hvor der ingen gode muligheder er. Enten kan de gøre ingenting og lade inflationen rase, hvilket vil skabe økonomisk kaos og sociale opstande. Det vil smadre levestandarden for arbejdere, unge og fattige, som allerede nu bliver udhulet. For kapitalisterne vil det være endnu et enormt usikkerhedsmoment i en kapitalistiske økonomi, som allerede er ekstrem ustabil
Hvis de alternativt vil inflationen til livs, må de hive penge ud af økonomien. Det vil først og fremmest betyde nedskæringer og desuden, at nationalbankerne skal sætte renten så meget op, at den matcher inflationen, hvilket vil være en kæmpe stigning i forhold til, hvad den har været de seneste mange år. Dette vil betyde en brutal økonomisk krise. Som beskrevet ovenfor er der masser af boligejere, som allerede nu bliver hårdt ramt af de stigende bankrenter, og der er en enorm gæld i Danmark, som er ekstrem følsom overfor rentestigninger. En rente der vil svare til de nuværende inflationstal, ville være en katastrofe for de tusindvis af arbejderfamilier, som har fleksible renter på deres lån.
Det vil derudover ramme resten af økonomien hårdt. Et boligmarked der går i stå, vil ikke kunne hjælpe med at stimulere resten af økonomien, som det har været tilfældet indtil nu. Som det ligeledes blev påpeget tidligere, har de danske virksomheder en virkelig stor gæld, og en markant højere rente vil ligeledes ramme dem hårdt. Med langt højere renter vil det blive dyrt at låne penge, og det vil derfor virke som en hård opbremsning for dansk kapitalisme, hvor virksomhederne har været vant til, at det nærmest har været gratis at låne penge.
Fordi massive renteforhøjelser vil ramme økonomien så hårdt, er der derfor en god sandsynlighed for, at vi ender med en blanding: stagflation, med høj inflation, stagnation i væksten og højere arbejdsløshed. Lige meget hvilken af vejene den herskende klasse vælger, vil det have store økonomiske, sociale og politiske konsekvenser.
I det her syge kapitalistiske system er der ingen gode løsninger for arbejdere og unge. Vi ser allerede nu unge og arbejdere gå på gaden i protest mod de stærkt stigende priser rundt om i verden. Dette er blot et forvarsel om den periode, vi går ind i: en periode hvor flere og flere vil gå i kamp for at smide dette rådne kapitalistiske system på porten.
