Klik her for at tegne abonnement på bladet RevolutionHele det politiske etablissement jublede da resultatet fra afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet tikkede ind. De fik et sikkert JA. Nu kan de være fuldt og helt med i den militære klub i EU. Og lige så vigtigt for regeringen har det givet Mette Frederiksen og co. en tiltrængt sejr.
Regeringen befandt sig ellers ikke i den bedste situation. Skandalerne og problemerne tårnede sig op med bl.a. FE-sagen og Mink kommissionen. Krigen i Ukraine kom derfor belejligt for Mette Frederiksen som endnu en krise at styre landet gennem. Frederiksen kunne optræde som statskvinde i skudsikker vest ved siden af Vestens nye helt Zelenskij. Krigspropagandamaskinen kørte derudaf.
Regeringen så sit snit til at udnytte situationen og udskrive en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Trods den massive propaganda så resultatet længe usikkert ud. De må derfor have draget et lettelsens suk i gangene på Christiansborg da det sikre JA blev kendt.
Men er JA’et udtryk for en kæmpe opbakning til Mette Frederiksen og co.? Nej, er det korte svar.
Valgdeltagelsen lå på bare 65,8%, den laveste nogensinde udover i 2014 i afstemningen om den europæiske patentdomstol. Det er ikke en enlig svale, men et led i en generel faldende valgdeltagelse som vi også så ved kommunalvalget.
Også tilliden til politikerne har været støt faldende de sidste mange år, bortset fra lige i starten af pandemien. Fra toppen i marts 2020 hvor tilliden til regeringen lå på hele 86%, var den bare to år senere faldet til sølle 45%. Og det vel at mærke efter at krigen i Ukraine var brudt ud og krigspropagandaen var på sit højeste.
Det får eksperterne til at tænde advarselslamperne: “Vi har fået den næstlaveste valgdeltagelse nogensinde. Det har vi fået i en meget alvorlig situation med krig i Europa og med en omvæltning af den europæiske sikkerhedssituation.” siger Roger Buch, der er valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der kalder den lave valgdeltagelse “et nederlag til demokratiet.” Mette Frederiksen kan derfor ikke tage resultatet som udtryk for stor opbakning til hverken hende eller det demokratiske system generelt. Desuden spillede venstrefløjens krise en ikke uvæsentlig rolle i det store JA.
Det kan synes paradoksalt, at bl.a. ledende Enhedsliste-politikere var hurtigt ude på valgaftenen og ønske demokratiet tillykke. De har længe udtrykt bekymring for “demokratiets krise” udtrykt ved faldende valgdeltagelse og den faldende tillid til politikerne. De havde da også først og fremmest opfordret folk til at stemme, og dernæst til at stemme nej.
Men som marxister byder vi “demokratiets krise” velkommen. Det er positivt at flere og flere mister tilliden til et politisk system, der repræsenterer et sygt økonomisk system. Et system hvor krig er indbygget. Et system hvor politikerne på ingen tid kan finde 3,5 mia. til militæret i år alene, 2 mia. til våben til Ukraine og 18 mia. mere om året til forsvaret fra 2033. De selvsamme politikere der nægtede sygeplejerskerne højere løn og som ikke kunne finde mere end 1 sølle mia til det faldefærdige sundhedsvæsen.
Mette Frederiksen fik måske sit JA, men flere og flere vil stille spørgsmålstegn ved et system, og dets politikere, der fører en politik hvor pengene går til krudt og kugler frem for børnehaver, sygehuse og hjælp til de der rammes af de massive prisstigninger.
En anden vægtig grund til det store JA skal faktisk findes på NEJ siden. Krigen i Ukraine kastede Enhedslisten ud i en eksistentiel krise. Krigen satte en masse spørgsmål på spidsen og det blev tydeligt at partiet ikke havde en sammenhængende kritik af EU eller NATO for slet ikke at tale om et alternativ. Det kan derfor ikke undre at politisk ordfører Mai Villadsen efter afstemningen anslog at mange Enhedslistens medlemmer havde stemt ja imod partiets anbefaling. Det viser om noget at Enhedslistens nej-kampagne manglede slagkraft, at den ikke engang var i stand til at overbevise partiets egne medlemmer.
Mere generelt har krigen i Ukraine endnu engang udstillet at Enhedslisten ikke har et alternativ til det kapitalistiske system og dets indbyggede oprustning og krige. Der eksisterer et totalt vakuum på venstrefløjen.
På overfladen kan det se ud som om det politiske etablissement har sejret. Men det er kun midlertidigt. Det kapitalistiske systems fallit bliver tydeligt for flere og flere, og de vil bevæge sig for at ændre verden. Imens giver den etablerede venstrefløj færre og færre svar. Men der findes et alternativ til krig, oprustning og kapitalisme. Det alternativ er socialisme. Det er det vi i RS kæmper for. Vær med i kampen!
