Nedenstående læserbrev, er skrevet af en aktivist involveret i kampen mod tjenestemandsreformen. I RS støtter vi op om kampen for ligeløn og imod deskrimination af enhver form, vi binger derfor læserbrevet, for at hjælpe med at dække aktivisternes kamp imod tjenestemandsreformens diskriminereden lønhierarki.
Alt for længe har vi været de pæne piger, som har fundet os i, hvordan vores respektive fag bliver ringeagtet lønligt. Vi har ligeledes fået nok af den lønlige ulighed mellem traditionelle kvindefag og mandefag. Derfor varsler vi nu ulovlig aktivisme i Trekantsområdet!
I 1965 startede politikerne med at arbejde på Tjenestemandsreformen. Med reformen blev offentligt ansatte indplaceret på 40 forskellige løntrin – et såkaldt offentligt lønhierarki.
Sygeplejersker og pædagoger blev placeret lavest i hierarkiet (!), mens lægerne blev placeret højest.
Forud for vedtagelsen af reformen i ‘69 lå fem års kommissionsarbejde, der skulle begrunde den enkelte faggruppes indplacering. Folketingets krav til kommissionen var, at placeringen i hierarkiet skulle være velbegrundet, idet det ville få stor betydning for faggruppens løn. De, der blev placeret nederst, bl.a. sygeplejersker, jordemødre og pædagoger, ville få den ringeste løn med mindst mulighed for at stige.
Kommissionens konklusion til politikerne var, at det ikke var muligt at finde velbegrundede argumenter for de enkelte gruppers placering. På trods af det hovedrystende faktum blev udkastet lavet og reformen siden vedtaget!
Her blev de faggrupper, som primært var beskæftiget af kvinder (såsom pædagoger og sygeplejersker), placeret nederst på løntrin 7.
Omvendt var læger og gymnasielærere, som dengang stort set kun var mænd, placeret øverst i hierarkiet.
Konsekvenserne af Tjenestemandsreformen fra ‘69 – en reform, som har 52 år på bagen – kæmper vi stadig med i dag. Vi står her i dag med reformens stadigt store indvirkning på samfundet. Uanset hvor meget vores fagforeninger kæmper for mere løn, kommer vi aldrig i havn før Tjenestemandsreformen afskaffes. Vi har ikke en jordisk chance.
Det hierarki, som blev fastlagt med reformen i ‘69 og siden har været udgangspunkt for alle lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet, er meget svært at bryde op med.
Konklusionen er, at datidens kvindefag fortsat er placeret meget lavt. MEN DET MÅ STOPPE NU!
Vi har prøvet at skabe opmærksomhed på det store lønefterslæb, Tjenestemandsreformen fra ‘69 har skabt for de klassiske kvindefag, uden held.
Derfor tager vi nu andre metoder i brug.
Aktivistgruppen imod ulige løn i Trekantsområdet er lavet. Vi er en tværfaglig sammenslutning af lokale jordemødre, pædagoger og sygeplejersker, som har begravet de pæne piger. Handskerne er taget af!
Vi har spurgt os selv: “Hvor er medierne henne? Hvor er befolkningen henne? Hvor er de andre kvinder henne?” Alle må da være interesseret i en fair løn til de kvindedominerede fag!
Men fokus har ikke kunne skaffes.
Derfor har vi til hensigt at vise, at hvis ulige løn er for usexet at skrive om, have interesse for, få lavet om på… Så må vi tvinge fokus hen på det!
Vi proklamerer derfor, at borgere i Trekantsområdet nu vil møde ulovlig aktivisme i deres gader og stræder. Nok er nok! Og vi vil ikke acceptere at blive ignoreret mere!
“Vi kan godt lege den leg, at der ikke er forskel på mænd og kvinder. Det kan vi godt lege. Men det er bare ikke rigtigt!”
– Sofie Linde om ligeløn.
#SlutMed1969
♀
Aktivisterne
