Sidste år, i en alder af 29, sprang jeg ud som kommunist og gik med i kampen for en socialistisk verdensrevolution. Sympatien med undertrykte mennesker og en vilje til at forandre verden er dog ikke ny. Og på mange måder har min politiske forståelse resoneret med socialistiske idealer og mål så langt tilbage, jeg kan huske. Hvorfor er det så først for nylig, at jeg har taget dette afgørende skridt? Det korte svar er, at marxisme – det teoretiske grundlag for kommunisme – er forsvundet fra nutidens parlamentariske politik, fra vores uddannelsesinstitutioner, og hvis den en sjælden gang berøres i den offentlige debat, er den som regel misrepræsenteret. Det har betydet, at jeg selv og selvfølgelig rigtig mange andre kun er blevet præsenteret for en forvansket udgave af marxismen og kommunismen.
Jeg er kommunist, fordi kommunisme indebærer et klasseløst og statsløst samfund. Altså et samfund, hvor vi er lige, uanset hvor og af hvem vi er født; et samfund, hvor beslutninger tages demokratisk af befolkningen og ikke af et statsbureaukrati; og et samfund, hvor vi kan udløse det menneskelige potentiale. Vi har i den grad potentialet til, at alle kan være frie; til at alle har nok til at leve et ordentligt liv; og til at behandle vores jord på en forsvarlig og bæredygtig måde. Kapitalisme, den dominerende produktionsmåde i dag, indebærer et klassesamfund med ulighed, udnyttelse og et uforløst menneskeligt potentiale. Under kapitalismen styres økonomien af dem, der har kapitalen, og da denne centraliseres mere og mere, betyder det, at magten gør det samme. Vores økonomi og produktion bestemmes ud fra interesserne for en lille herskende klasse, imens det store flertal må kæmpe om det, der er tilbage. I et kommunistisk samfund er både produktionen og tilegnelsen social, og der planlægges efter menneskers behov og ikke efter profit.
Et andet centralt og ofte overset aspekt af marxismen er dens metoder til at forstå og analysere verden. Og netop forståelsen af verden er så utrolig vigtig, hvis vi vil forandre den. I denne korte artikel kan de marxistiske metoder på ingen måde forklares fyldestgørende eller tilfredsstillende, hvorfor jeg i stedet blot vil fokusere på den filosofiske fundering i materialisme. Marxisme er en materialistisk teori, hvilket betyder, at verden forstås ud fra de objektive materielle forhold. Konsekvensen af dette er, at alt må udspringe af materie. I modsætning til materialisme står idealisme, som forklarer virkeligheden ud fra den menneskelige forståelse og opfattelse af den. For mig er denne filosofiske forskel altafgørende, og på trods af at det kan virke abstrakt, er konsekvenserne heraf konkrete og håndgribelige. Lad mig illustrere det i sin simpleste form: Du går en tur og finder en sten i vejkanten. Denne sten vil være der på samme måde, uanset hvilken opfattelse eller hvilke tanker du måtte have om den. Prøv blot at lukke øjnene og tænk forskellige ting om stenen. Der vil ikke ske noget, da stenens væren er uafhængig af vores idéer om den. Vi kan ikke bare tænke os til en bedre verden, vi bliver nødt til at ændre de materielle forhold, der skaber den verden, vi lever i.
Den materialistiske tilgang gør os i stand til at analysere og forstå verden med udgangspunkt i de materielle forhold og ikke ud fra subjektive tanker, følelser og idéer. Og heri ligger efter min mening en af marxismens vigtigste styrker. Derfor forstår vi som marxister, at lige så vel som kapitalismen har spillet en vigtig rolle i samfundets udvikling, lige så vel er den nu en hæmsko for det samme. På tværs af landegrænser snakker man om, at den næste generation må forvente dårligere levevilkår end den nuværende. Moral, etik og den herskende klasses dekadence sat til side, har kapitalismen trods alt leveret dette tidligere. Om end ikke med ligelig styrke i verdens lande. Kapitalismen er som en mælk, der er blevet sur. Den var god da den var frisk, men nu er den dårlig og for hver dag, der går, bliver den mere og mere klam. Det er på tide, at vi smider et for længst udløbet system ud, tager vores frihed og demokratiske rettigheder tilbage og planlægger vores produktion efter menneskers behov og ikke efter profit til de få. Verden står netop nu overfor store grænseoverskridende problemer såsom klima og miljø, fattigdom og ulighed, en støt stigende gæld samt et rekordhøjt antal mennesker på flugt. Disse problemer har ikke blot rod i et system, der bygger på udbytning og en konstant stræben efter profit. De kan heller ikke løses indenfor dette systems rammer. Som kommunist får man ofte skudt i skoen, at det kommunistiske samfund er en utopi. For mig at se er utopien at løse verdens problemer indenfor kapitalismens rammer. Lad mig blot spørge: Hvordan skal vi f.eks. overkomme klimaforandringerne, hvis hensynet til profit er vigtigere end klimaet selv?
Kommunisme tilbyder os mennesker en vej ud af det brændende hus, som verden er. Marxisme er det teoretiske grundlag til at forstå, hvorfor det forholder sig således. Vi må samtidig erkende, at det er en kamp, og historien fortæller os, at magt sjældent overgives frivilligt. Derfor må vi organisere os, forstå og analysere verden og i sidste ende vælte kapitalismen til fordel for kommunismen. En succesfuld international socialistisk revolution kan realiseres igennem verdens samlede arbejderklasse, hvis styrke er den herskende klasse overlegen. For at det skal lykkes er det helt centralt, at en stærk socialistisk organisation bygget på marxistisk teori kan lede denne omvæltning og kanalisere energien i den rigtige retning. Vi ser allerede nu, at masserne rykker på sig rundt omkring i verden. Se blot på det mest avancerede kapitalistiske land: USA. Derfor: Gå med i kampen – ligesom jeg gjorde sidste år – og organisér dig som kommunist!
