Formændene fra 3F og Dansk Metal har valgt at indgå i et besynderligt samarbejde med Dansk Industri for at lempe arveafgiften for familieejede virksomheder. Et forslag der kun er til fordel for nogle af landets rigeste, og som udstiller skellet mellem top og bund i fagbevægelsen.
Det må være kommet som en overraskelse for mange, ikke mindst medlemmerne af 3F og Dansk Metal, da Børsen d. 24. oktober efter en aktindsigt kunne fremlægge et brev underskrevet af Forbundsformand i 3F Per Christensen, Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen og direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen til udvalgte ministre. I brevet udtrykker de tre bekymring for regeringens planer om at hæve arveafgiften på familieejede virksomheder fra 6% til 15%.
Arveafgiften for familieejede virksomheder er den afgift, der skal betales, når en virksomhed, der primært er ejet af en familie eller enkeltperson, bliver overdraget til næste generation. Afgiftsstigningen, som regeringen foreslår i deres finanslovsudspil, er egentlig blot en tilbagerulning af en lettelse, som den forhenværende borgerlige regering gennemførte, og betyder, at arveafgiften for virksomheder kommer tilbage på samme niveau som andre lignende arveafgifter. Provenuet har regeringen planlagt at give til de hårdt trængte erhvervsskoler.
Argumentet fra Christensen, Jensen og Sørensen er, at en højere arveafgift vil skabe færre arbejdspladser og mindre plads til investeringer, når virksomheden ved generationsskifte skal betale afgiften. Dette er dog et argument uden hold i virkeligheden, hvilket selv borgerlige økonomer kan blive enige om. Som “Økonomisk Vismand” og professor på Københavns Universitet Carl Johan Dalgaard forklarede til DR’s Detektor i sidste måned: »Man tilskynder til, at flere virksomheder bliver ved med at være styret inden for en familie frem for at blive solgt eller få en anden ledelse. Dermed sænker man produktiviteten i samfundet som helhed.«
Danmarks rigeste bag kampagne
At Lars Sandahl Sørensen er afsender på et sådan brev er ikke så mærkværdigt. Flere af DI’s medlemsvirksomheder, såsom Danfoss og Haldor Topsøe samt andre milliard-store familieejede virksomheder som Bestseller og JYSK, har længe advokeret for lavere arveafgift, blandt andet gennem kampagnen ‘Vækst i generationer’. For disse virksomhedsejere er det væsentligt, at den magt og de privilegier, de nu nyder godt af, overgår til deres børn, når de selv dør.
At Per Christensen og Claus Jensen er gået til kamp for nogle af de rigeste mennesker i Danmark er dog for mange et mysterie. Politisk redaktør på Børsen Peter Søndergaard havde i radioprogrammet Det Røde Felt d. 28 oktober svært ved at skjule sin begejstring og udtalte: »Vi har jo skrevet historien, fordi vi synes, det er ret opsigtsvækkende … Det, at fagbevægelsen går ind og er med på den her bekymring, er jo noget, der bliver lyttet til på en helt anden måde.«
Kravet om, at nogle af de rigeste danskere skal have en skattelettelse, er ikke et krav, der er kommet fra fagbevægelsens medlemmer. Faktisk var det heller ikke meningen, at medlemmerne skulle have noget at vide. Som Claus Jensen udtaler til Børsen efter avisens aktindsigt: »Det her, det er meget politisk. Det er noget, vi arbejder med uden at gå offentligt med det.«
At Per Christensen og Claus Jensen er gået med til denne kampagne kan derfor kun betyde en af to ting. Enten at de er blevet forblændede af de tomme argumenter fra ‘Vækst i generationer’-kampagnen, eller også at det betyder mere for de to formænd at pleje deres egne personlige relationer til DI og kapitalejerne end at arbejde for forbedringer for deres medlemmer.
Mobilisering fra bunden!
Denne sag bør være et varselssignal for arbejderne i den private sektor, der i begyndelsen af næste år sender disse to herrer i front til at skulle forhandle overenskomster i OK20 med netop DI. Fagforeningsledelsen vil gøre, hvad de kan, for opretholde de gode relationer til arbejdsgiverne, også selv om det betyder forringelser for medlemmerne. Dette er den seneste omgang private overenskomster (OK17) et glimrende eksempel på, hvor de samme ledere fik trukket en de facto 42 timers arbejdsuge ned over hovedet på arbejderne inden for byggeriet på trods af medlemmernes modvilje.
At skellet mellem top og bund i fagbevægelsen er voksende sås på 3F’s kongres i september i år, hvor 3F-Aalborgs kampagne ‘Skrot velfærdsforliget’ fik stor opbakning blandt de menige medlemmer til forbløffelse for ledelsen, der tydeligvis ikke ønsker at ændre ved den nuværende aftale. Velfærdsforliget er den aftale, der sikrer, at pensionsalderen bliver højere år for år, altså en løbende nedskæring, der især rammer arbejdere med hårdt fysisk arbejde, som typisk er organiseret i 3F. Ledelsen formåede dog, blandt andet gennem en suspendering af kongressen, at manøvrere et kompromis igennem, der i stedet kræver, at velfærdsforliget sendes “til eftersyn”. Det var dog klart, at dette kompromis ikke havde været på tale, hvis det ikke havde været for de fagligt aktives egen mobilisering.
Dette viser to vigtige ting frem mod OK20. Arbejderne kan ikke blindt stole på, at deres ledere selv husker, hvilken side de skal stå på i klassekampen. De skal tages i kraven og føres med fast hånd. Arbejderne kan derfor kun stole på dem selv og deres egen mobilisering, som den succesfulde mobilisering omkring ‘Skort velfærdsforliget’ viser potentialet for. I årevis har de store kapitalister skovlet penge ind. Det er nu, der skal organiseres fra neden, så kampen kan tages op til OK20.
Kilder:
https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/235905/artikel.html
https://igenerationer.dk/om-netvaerket
Det Røde Felt, 28. oktober 2019, Radio 24syv, (efter 1:10:00), https://www.24syv.dk/programmer/det-roede-felt/57142154/surt-show?start=4214
https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/235905/artikel.html
https://marxist.dk/artikler/fagligt/5715-byggeriets-ok17-elendigt-resultat.html
https://www.3f.dk/soemaend/aktuelt/nyheder/fagforeningsformaend-kraever-velfaerdsforlig-opsagt
https://fagbladet3f.dk/artikel/velfaerdsforlig-skal-til-eftersyn
https://www.berlingske.dk/business/se-listen-her-er-danmarks-100-rigeste